Sommerens varme kan udover et øget vandforbrug også give anledning til forhøjede vandtemperaturer ude på ledningsnettet og forbrugerne kan opleve at vandet fra hanen er varmere end normalt. Der kan være flere forskellige årsager hertil f.eks. hvordan vandbehandlingen og ledningsnettet er opbygget, forbrugsmønstre, men også hvordan forbrugernes egne installationer er udformet.
Er temperaturen generelt høj i det meste af ledningsnettet kan det være svært at afhjælpe udfordringen med forhøjet temperatur, da dette i mange tilfælde vil skyldes højre jordtemperatur. Dette kombineret med perioder, hvor flere er rejst på ferie og derved et lavere forbrug i nogle områder, medfører at vandet også har en længere opholdstid i ledningsnettet.
Udfordring med forhøjet vandtemperatur kan også skyldes forbrugerne egne installationer, som kan være udførte uhensigtsmæssigt. Det kan fx være uisolerede vandledninger og/eller at ledningerne til det varme og kolde vand ligge for tæt og derved påvirker hinanden.
Forhøjede temperaturer kan øge risikoen for mikrobiel vækst. Vandforsyningssystemerne er som udgangspunkt lukkede systemer og derved kommer der ikke forurening ind udefra, hvilket i mange tilfælde ellers kan være årsag til en forurening. Den løbende udtagning af vandprøver bl.a. jf. kontrolprogrammet, hvor der både analyseres for temperatur og mikrobiologi mv. sikrer kontrollen med vandkvaliteten.
Udgivet 06. aug. 2026