CER-loven kort fortalt
CER-lovens formål er, at beskytte kritiske enheder og styrke samfundets modstandsdygtighed, så kritiske samfundsfunktioner kan opretholdes.
CER-loven bygger på EU’s CER-direktiv om beskyttelse af kritiske enheder og har til formål at styrke samfundets modstandsdygtighed ved at sikre, at kritiske samfundsfunktioner kan opretholdes – også under kriser, ulykker, ekstreme vejrhændelser og andre klimarelaterede hændelser.
Risikovurdering, beredskabsplanlægning og sikring af driften
Loven stiller krav til udpegede vandforsyninger samt virksomheder og øvrige forsyninger med kritisk infrastruktur om at arbejde systematisk med risikovurdering, beredskabsplanlægning og sikring af drift.
For et udpeget vandværk – et vandværk, der bliver omfattet af CER-lovgivningen – betyder det blandt andet, at der skal være fokus på:
- Forebyggende foranstaltninger med henblik på at forhindre hændelser, herunder katastrofeforebyggelse og klimatilpasning.
- Beredskabsplanlægning for, hvordan vandværket vil reagere på og håndtere forskellige hændelser, samt planer for at opretholde eller hurtigt genoptage kritiske funktioner før, under og efter uforudsete kriser.
- Uddannelse og øvelser, hvor medarbejderne og bestyrelsen trænes i at håndtere kriser blandt andet gennem øvelser for at teste beredskabsplanerne.
- Fysisk sikring, der beskytter lokaler og infrastruktur, der er nødvendig for at lever de væsentlige tjenester.
- Sikkerhedsprocedurer med indarbejdede risiko- og krisestyringsprocedurer samt varslingsrutiner.
- Planer for genopretning efter en hændelse, herunder alternative forsyningskæder.
- Medarbejdere: Klare procedurer for adgangskontrol, baggrundskontrol og uddannelse af medarbejdere.
- Kontaktperson: Udpeges, og Miljøstyrelsen informeres.
- Underretningspligt: Hændelser som i betydelig grad forstyrrer levering af en væsentlig tjeneste, skal indrapporteres til Miljøstyrelsen.