Værd at vide om nitrat i drikkevandet

Nitrat forekommer naturligt i miljøet og dannes blandt andet gennem nedbrydning af organisk materiale samt ved biologisk fiksering af kvælstof i atmosfæren.

Læs om, hvordan nitrat bevæger sig i jord og grundvand

Kvælstofforbindelser kan desuden frigives naturligt i undergrunden som følge af specifikke geologiske forhold.

I dansk sammenhæng ses naturlig frigivelse særligt i marine aflejringer og i dybe, ældre dalstrukturer med organiske sedimenter.

Selvom nitrat har naturlige kilder, viser den seneste ekspertvurdering fra december 2025, at landbrugets brug af gødning fortsat er den primære årsag til stigende nitratkoncentrationer i grundvandet.

Nye uafhængige studier kæder en mulig sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tarmkræft.

Det skyldes, at nitrat i kroppen kan omdannes til nitrit, som i særlige situationer kan danne nitrosaminer – stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Det er vigtigt at understrege, at forskerne taler om mulige langsigtede sundhedsmæssige påvirkninger ved længerevarende eksponering.n

Nej. Kroppen optager og omsætter nitrat forskelligt afhængigt af kilden.

Det betyder, at nitrat fra f.eks. grøntsager ikke er forbundet med samme risiko som nitrat fra drikkevand.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Nej. Grænseværdien på 6 mg/L er en anbefaling, og er ikke vedtaget.

Den endelige fastsættelse af grænseværdier for nitrat er en beslutning, som myndighederne træffer, og på nuværende tidspunkt er det uklart, om – og hvornår – en ændring kommer.

Ja. Det er er en god ide allerede nu at vurdere, hvilken betydning en eventuel ændring af grænseværdien kan få for drikkevandskvaliteten.

Det omfatter også, at vandværket gør sig strategiske overvejelser og afdækker, hvilke tekniske tiltag der kan blive relevante.

At være forberedt giver bedre mulighed for at handle, hvis grænseværdien sænkes.

Forskellene skyldes primært geologiske forskelle i indvindingsoplandet, herunder graden af naturlig beskyttelse og transporttid i grundvandsmagasinerne.

Dertil kommer, at både landbrugsintensitet og historisk gødningsforbrug kan påvirke mængden af overskydende nitrat, der siver ned.

I områder med tykke lerlag er grundvandet generelt bedre beskyttet, mens sandede aflejringer og højtstående kalkformationer giver øget sårbarhed over for nedsivning af nitrat.

Det medfører, at nogle vandværker næsten ikke registrerer nitrat, mens andre oplever væsentligt højere koncentrationer.

Endelig kan naturligt forekommende, geogene kilder også bidrage til forskellighederne fra sted til sted.

Ja, men resultaterne er ikke pålidelige.

Nitratstrips og simple testkits kan give store måleusikkerheder og kan ikke sammenlignes med resultater fra et akkrediteret laboratorium, som er det eneste, der gælder i forhold til lovgivning.

Nej. Det er myndighederne, der foretager de sundhedsfaglige vurderinger.

Danske Vandværker blander sig ikke i, om grænseværdien bør være højere eller lavere.

Hvis grænseværdien sænkes, vil Danske Vandværker arbejde for, at der indføres økonomisk hjælpeordninger til de vandværker, der rammes hårdest, så forbrugerne ved ét vandværk ikke rammes hårdere økonomisk end forbrugere ved et andet vandværk.

Det er dyrt at indføre tekniske renseløsninger.

Nej. Omfattende tekniske løsninger kan som udgangspunkt ikke overføres direkte til mindre vandværker.

Forhold som lokale behov, grundvandskemiske forudsætninger, anlægskapacitet og økonomi varierer. Valg af rensemetode skal tage udgangspunkt i det enkelte vandværks konkrete forhold og på den teknologi, der fagligt, økonomisk og driftsmæssigt er bedst egnet.