Gå til indhold

Hybrid- og cyberområdet: Tre budskaber

Beredskabsniveau for energisektor hævet til orange – hvad gør vandsektoren?

Regeringen har hævet sektorberedskabsniveauet for energiområdet til det næsthøjeste niveau, orange.

Miljøstyrelsen: Opfordring til vandselskaberne om opmærksomhed og hændelsesunderretning

Hybrid- og cyberområdet: Tre budskaber

Danske Vandværker følger situationen tæt og har følgende anbefalinger til håndtering af den nye sikkerhedspolitiske situation. 

Den øget aktivitet med droner inden for Danmarks grænser har medført, at man har øget trusselsniveauet i energisektoren til orange – det er det næst højeste beredskabsniveau.

Hvad betyder det nye trusselbillede for vandsektoren?

1:

  • Hav styr på jeres it-systemer og adskil IT fra OT.
  • Få opdateret adgangskoder til mindst 15 cifre.
  • Opdatere jeres it-systemer, firewalls mm. og installer 2- faktor log on.
  • Ræk også ud til jeres it-leverandører, hvis I har brug for støtte eller overblik over jeres netværk.  

2: 

Opdater eller lav en beredskabsplan, der er tidssvarende det situationsbillede Danmark står i.

Som udviklingen er nu, kan I ikke vente med at opdatere jeres beredskabsplan, og I bør aktivt taget stilling til de nye trusler, som Danmark står over for.  

3:

Hav fokus på vandværkets overvågning, adgangskontrol samt den fysiske sikring.

Ring til politiet, hvis I oplever droneaktivitet eller andre former for aktiviteter, der vækker jeres opmærksomhed.

Overvej om større arrangementer, så som Åbent Hus skal gennemføres. Besøg af skoleklasser anbefales stadig, da der er tale om en begrænset mængde personer på vandværket.  

Beredskabsplan

Beredskabsplanen er en køreplan for, hvordan I griber tingene an i en krisesituation. For eksempel ved et langvarigt strømsvigt, et stort ledningsbrud eller it-systemet er blevet hacket. 

Beredskabsplaner: Læs mere om og hent skabeloner

Sådan kan I på vandværket forholde jer i en krisesituation

Derudover kan I overveje, hvordan vandværkerne kan forholde sig i en ekstraordinær situation.

På hjemmesiden har vi en række råd blandt andet:

  • Undersøg, om en nødgenerator kan tilsluttes til vandværket.
  • Undersøg, hvor lang tid vandværket kan være i drift uden ekstern strømforsyning. 
  • Undersøg, om og hvordan vandværket fortsat kan drifte under en ekstraordinær hændelse.
  • Tag stilling til, om der kan oprettes fysiske vandposter, hvor forbrugerne kan komme og hente vand, samt hvordan det skal/kan formidles (f.eks. når der ikke er strøm, så internettet heller ikke virker).

Informer jeres forbrugere

Det er vigtigt, at I informerer jeres forbrugerne om, hvordan de skal forholde sig, og hvad de kan forvente af vandværket i tilfælde af en ekstraordinær hændelse. 

Klargør og send informationen allerede nu.

Se flere råd og hent skabelon til forbrugerinformation

Beredskabsniveauets eskalationstrin

Hvad betyder det?

  • Sektorberedskabsniveauet består af fem eskalationstrin: Hvid, grøn, gul, orange og rød.
  • I en normalsituation er beredskabsniveauet på hvid. En orange kategori betyder “høj trussel”, mens det øverste niveau, rød, er en “meget høj trussel”.
  • I maj blev niveauet hævet til gul – middel. 
  • Den seneste gang, regeringen hævede beredskabsniveauet for energisektoren til orange, var, da gasledningen Nord Stream 2 blev sprunget i stykker med enorm metanlækage til følge i september 2022.
Udgivet 30. sep. 2025