Guiden til det gode debatindlæg om vand
Derfor skal du skrive – og sådan gør du det
Du ved, hvad der er på spil. Rent drikkevand kommer ikke af sig selv. Du har fagligheden og erfaringen. Men nu handler det om at få vælgerne til at forstå et komplekst område, som mange alt for sjældent forholder sig til.
Denne guide er til dig som bestyrelsesmedlem eller ansat på et vandværk, der vil tage ordet i den offentlige debat. Målet er ikke at overbevise de andre i bestyrelsen om, at drikkevand er vigtigt – de er allerede med dig. Målet er at ramme danskerne med en fortælling, der skaber eftertanke og ny viden. For når vælgerne lytter, følger politikerne efter – især i valgår.
Guiden giver dig:
- Konkrete råd til at skrive effektivt og forståeligt for den brede offentlighed
- Tips til at vælge medie og vinkel, der virker
- Strategier for at dele og forstærke dit budskab på sociale medier
- Og ikke mindst: Enkle greb, så du rammer plet – hver gang
Det handler ikke om at have ret. Det handler om at vælgerne og politikernetager dit budskab til sig, og giver dig ret. At både vælgere og politikere får øjnene op for, at netop dette kommunalvalg 18. november 2025 kommer til at have betydning for rent drikkevand i jeres område i generationer fremover.
Det er nemlig det nyvalgte byråd, der skal arbejde med de lokale grønne treparter og konkret udpege de områder omkring jer, der i fremtiden skal beskyttes.
Tænk på, hvordan dit debatindlæg bliver modtaget
Du skal derfor først og fremmest være relevant, værd at lytte til og være én, som vælgerne kan genkende fra deres hverdag eller verdensanskuelse. Det gør du ved at lægge særlig vægt på det, der er mest relevant for forbrugeren, ikke nødvendigvis vandværket. Undgå forkortelser, indforståede termer og ’indlysende’ ting. Dit debatindlæg er i konkurrence med mange andre, og du skal have en skarp og relevant indledning, for at du bliver læst.
De 8 gode råd til dit første debatindlæg
1. Tænk på vælgerne – ikke dig selv
Alt det, der er vigtigt for DIG, er ikke nødvendigvis relevant for andre. Og formålet med dit debatindlæg er jo netop at overbevise befolkningen som helhed, ”vælgerne”. Fortæl netop det, der er vigtigt for dem, du skal overbevise. Det kan f.eks. være ”X-købing er et dejligt sted at bo, men vi skal passe på vores natur – for vi lever af den, hver gang vi åbner vandhanen”.
2. Drop forkortelser og interne logikker
Ingen vælgere ved, hvad en BNBO er. Og det er heller ikke vigtigt for dem. De vil have ”rent vand i hanen”, så skriv om det. Skriv i et sprog, som folk forstår, uden forkortelser eller indforståede ord og betegnelser.
3. Vælg dit medie
Man har ikke altid mulighed for helt selv at vælge, hvor man kan blive trykt med sine debatindlæg. Men en god idé er at have en førsteprioritet, og så kan man altid forsætte ned af listen, hvis man ikke kommer i. Mest oplagt i et kommunalvalg er den lokale eller regionale husstandsomdelte ugeavis hvor du rammer forbrugerne/vælgerne i dit område.
AvisenDanmark, der er en sammenslutning af 16 regionale (tidl. amtsaviser) kommer godt ud i lokalområderne og har den ekstra fordel – som også deles med JyllandsPosten – at de ikke har betalingsmur på deres online debatsektion. Så her kan du altså dele dit budskab ikke kun med avislæserne men også på sociale medier bagefter og på den måde give budskabet flere muligheder for at komme ud.
4. Følg op
Når du har sendt mailen med dit debatindlæg til det medie, du har valgt, så følg op dagen efter. Ring til debatredaktøren eller debatredaktionen og spørg, om de har læst det, og at du håber meget på, at de vil kunne finde plads til det.
5. Når du kommer i – så følg op igen
Når dit indlæg er bragt i et medie, så del det på sociale medier – Facebook, LinkedIn eller Instagram. Særligt hvis der er et link til det online. Alle medier måler på besøgende. Og det at du deler det med dine venner, gør, at måske 100 mennesker læser det. Del evt. indlægget i din bys lokale facebookgruppe.
Pas på med at dele billeder af hele indlægget fra en avis, eller et screenshot fra infomedia, da du risikerer at overtræde lov om ophavsret, selvom du selv er forfatter på indlægget. Del i stedet for links til debatindlægget og/eller et citat fra det. (OBS på at: Når det er dit eget indlæg, har du ret til at dele hele teksten – f.eks. på vandværkets hjemmeside – også når det er bragt i et eksternt medie.)
Tag (@relevantepersoner) også gerne borgmesteren eller andre kandidater fra dit lokalområde, når du skriver opslag på sociale medier. Det kan starte en dialog – som forhåbentligt gør dem klogere – og som viser, at mange engagerer sig i debatten.
6. Vælg kun ét budskab!
Hjertet og hjernen vil altid gerne have alle de gode og velmenende pointer med. Men det mudrer billedet, og læseren står tilbage med for mange indtryk. Vælg ét budskab – men skriv gerne flere indlæg senere.
– Grundvandsbeskyttelse bestemmes af næste byråd
– Rent vand bliver dyrt, hvis vi ikke passer på det, vi har
7. Skriv direkte til dine lokale politikere i medierne
En særlig form for debatindlæg bliver også kaldt ”et åbent brev”. Her skriver man i en mere direkte tone, hvor du henvender dig til én modtager.
Skriv f.eks. ”Jeg håber, at du som borgmesterkandidat vil arbejde for…”
Den slags åbne breve får ofte et svar, altså tvinges politikeren til at forsvare sin ageren overfor sine vælgere. Og så er debatten startet, og I kan svare tilbage.
HUSK den gode tone – det er dem, der har noget at skulle forsvare, og du skal blive på den høje hest.
8. Skriv sammen med andre
At have flere afsendere på et debatindlæg viser både redaktionen og læserne, at emnet er vigtigt for mange. Du kan derfor overveje at skrive indlæg sammen med andre lokale foreninger (DN eller landbrugsforeninger), det vil altid styrke dig at stå sammen med andre, når du skal påvirke politikere og vælgere.