Gå til indhold

Tilbagestrømningssikring sikrer drikkevandet

Kender I risikoen for, at virksomheder og forbrugere kan forurene drikkevand i jeres ledningsnet? Dette webinar giver dig indblik i regler om tilbagestrømningssikring. 

Tilbagestrømningssikring er en vigtig del af forebyggelsen af vandforurening og sikrer, at drikkevandet er sikkert at bruge.  
 
Bygningsreglementet og vandforsyningsloven stiller krav til tilbagestrømningssikring, og der er fokus på at sikre drikkevandets kvalitet. Vandværkerne er ansvarlige for at sikre, at deres ledningsnet er beskyttet mod forurening, og de stiller ofte krav til forbrugerne om at installere passende sikringsløsninger.  
 
På webinaret stiller vi skarpt på Bygningsreglementets krav om sikring mod tilbagestrømning til det offentlige ledningsnet og internt i bygningers vandinstallationer.  
 
Derudover vil vi se på en risikovurdering af vandværkernes kunder i forhold til tilbageløb. 
 
Historisk set har der været flere tilfælde, hvor forurenet vand fra forbrugere er strømmet tilbage i det offentlige ledningsnet, hvilket har ført til behovet for effektive sikringsløsninger. Der har også været flere sager, hvor vand fra eksempelvis rensningsanlæg eller andre installationer er sivet tilbage i det offentlige ledningsnet, hvilket har udgjort en sundhedsrisiko.  
 
For at imødegå dette problem er der udviklet standarder og regler for tilbagestrømningssikring, herunder den europæiske standard DS/EN 1717. Standarderne kategoriserer installationer efter risikoen for tilbagestrømning og foreskriver passende sikringsniveauer for hver kategori.    
 
Derudover er der udarbejdet Rørcenter-anvisning 015, der samler viden om tilbagestrømningssikring og giver praktiske retningslinjer for valg af løsninger, der opfylder lovkrav. 
 
På Danske Vandværkers hjemmeside kan du hente rørcenter-anvisningen og læse mere om reglerne for tilbagestrømningssikring. Tilbagestrømning – Danske Vandværker 

Udbytte

Webinaret giver dig information om standarder og regler, så du er opdateret på den nye lovgivning og kan sikre, at der ikke kommer tilbagestrømning af forurenet vand i jeres ledningsnet.   

Målgruppe

Kurset henvender sig til ledelsen af vandværket, driftsansvarlige samt vvs-installatører. 

Indhold

På kurset gennemgår vi: 

  • Standard ‘Sikring mod tilbagestrømning’ DS/EN1717 
  • Rørcenter-anvisning 015 fra oktober 2024 
  • Den nye standard DS 439 fra 12. december 2024 

Underviser

Henrik Petersen

Henrik Petersen

Teknisk rådgiver hos Danske Vandværker med 20 års erfaring indenfor ledningsarbejde og drift af vandværk samt syv år hos AVK som produkttekniker.

Palle Jensen

Kemper Danmark ApS 

Relaterede emner

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.

Det er en rigtig god idé at se vores webinarer sammen med resten af vandværkets bestyrelse, men HUSK at tilmelde alle, der deltager fra jeres vandværk. På den måde hjælper I os med at opretholde den lave pris på vores webinarer – til glæde for alle vores medlemmer – inklusiv jer selv. 
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette. 

Udgivet 20. jun. 2025