Kom godt i gang med samarbejde eller sammenlægning
Guiden: Samarbejde og sammenlægning
Guiden giver et godt udgangspunkt for processen og er inddelt i kapitler, der hjælper jer godt på vej. Den fokuserer på, at I overvejer følgende relevante spørgsmål:
- Rørforbindelse f.eks. nødforsyning
- Samarbejdet kan foregå på flere forskellige måder: Drift og administration
- Oprettelse af et skattepligtigt datterselskab
- En egentlig sammenlægning
Samarbejde og sammenlægning på tværs af kommunegrænser
Der kan være mange grunde til, at vandforsyninger overvejer at samarbejde eller en sammenlægning med en anden vandforsyning.
Det kan bl.a. være overvejelser af fordele og ulemper ved en decentrale vandforsyning, fornuftige priser, lokal forankring og indflydelse. Desuden kan der også være mange følelser involveret i disse overvejelser samtidig med, at en lang række praktiske spørgsmål, skal overvejes.
Det kan være, at den vandforsyning, som det er mest fornuftigt at samarbejde med, ligger i nabokommunen. Og så kommer spørgsmålet: Kan vandforsyninger indgå samarbejde på tværs af kommunegrænser?
Svaret er ja! Hvis to vandværker indgår samarbejde på tværs af en kommunegrænse, skal de pågældende kommunalbestyrelser aftale, hvordan myndighedsopgaverne med de pågældende vandforsyninger skal foregå – jf. står det i vandforsyningslovens § 4.
Det kan f.eks. være hvem fører tilsyn på vandforsyningerne, og hvem der godkender takster. Derudover henviser lovgivningen (Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning ½ 3, 6) til, at det skal angives i kommunernes vandforsyningsplaner, om der skal tilføres vand fra andre kommuner, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen.
Få inspiration i cases
I Vandposten kan du løbende læse om, hvordan andre vandværker hr arbejdet med at etablere samarbejder eller sammenlægninger.
Rådgivning
I kan altid få rådgivning om samarbejde eller sammenlægning. Tag fat i en rådgiver i sekretariatet.