Nej, det er ikke nødvendigt, at lodsejeren
anmoder om et bindende svar i forhold til SKAT, når der meddeles et påbud.

Det har vi spurgt Miljøministeriet om og svaret er, at det afhænger af den konkrete beslutning i kommunen og indholdet i den frivillige BNBO-aftale.

En lodsejer kan, hvis kommunen har vurderet det, passere et BNBO med sprøjteudstyr, for at komme til sit markareal, som ikke kan tilgås på anden vis. Det skal blot sikres, at sprøjteudstyret ikke bruges inden for BNBO.

Det er vigtigt, at I som vandværker tager en dialog med kommunen om dette, så I er helt sikre på om lodsejer kan passere et BNBO med sprøjteudstyr.

Beregning af BNBO foretages af Miljøstyrelsen, som en del af statens grundvandskortlægning. Miljøstyrelsen bruger en ensartet beregningsmetode, når nye BNBO-område skal afgrænses.

Afgrænsningen af BNBO tager bl.a. udgangspunkt i de lokale geologiske og hydrologiske forhold omkring en boring, samt hvor meget vand der indvindes fra den enkelte boring.

Miljøstyrelsen udpeger årligt de beregnede BNBO-områder i en bekendtgørelse, og de BNBO-områder, der bliver udpeget, er juridisk gyldige.

Beregning af BNBO på egen hånd

Beregning at et BNBO på egen hånd, kan give en god indikation af den omtrentlige størrelse af BNBO’en. Det er blot vigtigt at huske, at Miljøstyrelsens endelige afgrænsning af BNBO, kan afvige fra den beregning, man selv har foretaget.

I det tilfælde, hvor et vandværk ønsker at beregne BNBO på egen hånd, er det meget vigtigt, at vandværket husker at inddrage kommunen.

Ligeså er det vigtigt at inddrage kommunen, hvis vandværket mener, at Miljøstyrelsens beregning af BNBO ikke er retvisende.

En kommune kan i følge lovgivningen udpege et beskyttelsesområde, hvor grundvandet til brug for almen vandforsyning skal beskyttes. Behovet for beskyttelse samt beskyttelsens omfang skal afklares af den pågældende kommune.

Når der indgås en aftale mellem lodsejer og vandværk omkring en erstatning eller kompensation for BNBO, så skal der ikke betales moms.

Den 1. juli 2022 træder et forbud i kraft mod gødskning, sprøjtning og omlægning af § 3 områder. Forbuddet vil gælde uanset om gødskning, sprøjtning og omlægning har været en del af den hidtidige lovlige drift. I § 3 naturbeskyttelsesområde må der i dag ikke dyrkes, pløjes eller sprøjtes.

Du kan eventuelt læse mere om det kommende forbud på Miljøstyrelsens hjemmeside Beskyttelse af § 3-naturtyper 

Den del af et BNBO der ligger indenfor et § 3 naturbeskyttelsesområde, skal altså ikke tages i betragtning, når der skal betales erstatning til lodsejer.

Økonomisk erstatning vil derfor som udgangspunkt, ikke være relevant, da der ikke er tale om en reel værdiforringelse, når der skal indgås en frivillig aftale om ikke at anvende pesticider og/eller at reducere kvælstofniveauet i dette område.

Et § 3 naturbeskyttelsesområde kan godt ændre sig og faktisk vokse ud af sin status som et § 3 naturbeskyttelsesområde. Hvis dette sker indenfor et BNBO, er det vigtigt at være opmærksom på , at der så skal indgås en aftale som sikre grundvandsbeskyttelsen, hvis kommunen i deres risikovurdering har vurderet, at der skal ske beskyttelse i området.

I kan overveje at lave en aftale med lodsejer og drøfte hvorvidt der bør tinglyses en deklaration som sikrer jeres BNBO, hvis området skulle vokse sig ud af et § 3 naturbeskyttelsesområde.

I kan frit vælge, hvordan I opkræver forbrugernes bidrag til BNBO og øvrig grundvandsbeskyttelse.

Bidraget kan opkræves som enten et fast bidrag eller bidrag pr. forbrugt kubikmeter vand (afhængig af forbrug).

Differentieret bidrag

Hvis I vælger at differentiere bidrag i form af mængderabat til storforbrugere (erhverv og landmænd), skal det begrundes sagligt og objektivt. Det kan eksempelvis være rimeligt at give mængderabat til storforbrugere, da det kan være billigere pr. kubikmeter at forsyne dem.

Differentierede takster kan ikke begrundes ud fra et hensyn til bestemte forbrugerkategorier, for eksempel sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv.

Når der indgås en frivillig aftale mellem vandværk og lodsejer, er det aftaleparterne som skal sikre, at forholdet i aftalen overholdes. Vandværket har mulighed for selv føre den fornødne kontrol eller at finansiere en ekstern tilsynsfører, forudsat, at retningslinjerne for denne del er beskrevet i den tinglyste deklaration.

Er restriktionerne påbudt af kommunen, er det Miljøbeskyttelseslovens regler om tilsyn som finder anvendelse. Kommunen er i dette tilfælde forpligtet til at føre tilsyn med, at bestemmelserne i aftalen overholdes.

Tilsynet kan eksempelvis kombineres med det i forvejen teknisk-hygiejniske tilsyn som Kommunen fører på vandværket. Hvis vandværket har mistanke om, at forholdet i aftalen ikke er overholdt, kan vandværket underrette kommunen om det ulovlige forhold.

BNBO-udgifter skal behandles forskelligt i regnskabet, alt efter om der er tale om løbende udgifter, engangserstatning eller køb af jord.

Løbende udbetaling af erstatninger Løbende udbetaling af erstatninger skal fremgå af regnskabets “årets resultatopgørelse.

Engangserstatning Engangserstatninger skal fremgå af regnskabets “immaterielle anlægsaktiver og så løbende afskrives.

Vi vurderer, at en afskrivningsperiode, der svarer til restafskrivningen på den boring, som BNBO’en vedrører. Afskrivningsperioden kan dog godt være længere, hvis I overvejer at levetidsforlænge boringen på et senere tidspunkt.

Køb af jord Udgifter til køb af jord skal af fremgå af regnskabets “anlægsaktiv” uden afskrivninger.

Det fremgår af den politiske tillægsaftale til
pesticidstrategien 2017-2021, at økologisk drift kan bruges som et virkemiddel. Det fremgår også af Miljøstyrelsens BNBO-vejledning.

Miljøministeriet vurderer, at økologisk drift
normalt ikke vil medføre en risiko for forurening af grundvand med pesticider. Godkendte
pesticider, der i henhold til økologiforordningen må bruges i økologisk landbrugsdrift, er som
udgangspunkt ikke omfattet af et forbud.
Miljøministeriet oplyser dog også, at det er op til den enkelte kommune at vurdere om brug af midler godkendt til økologisk drift er acceptabel i forhold til risikovurderingen.
Vurderer kommunen, at der ikke kan anvendes økologiske bekæmpelsesmidler i BNBO, skal der findes andre virkemidler end økologisk drift.

Efter den seneste BNBO lov fra 1. juli 2024
behandles økologiske arealer i forhold til BNBO på samme måde som konventionelt drevne. Det betyder, at økologer får samme erstatning som konventionelle landmænd. De kan herefter ikke længere modtage økologisk arealtilskud.

Der kan eventuelt læses lidt mere på Landbrugsinfo: Økologisk drift som redskab til grundvandsbeskyttelse

Når der indgås en aftale mellem vandværk og lodsejer, skal der også udfærdiges en deklaration.

Deklarationen indeholder en nærmere præcisering af, hvilket areal der skal beskyttes, og hvad beskyttelsen indebærer. Det er ikke et lovkrav, at en deklaration tinglyses, men det er en klar anbefaling, da dette sikrer jeres aftale fremadrettet.

Tinglysningen skal sikre, at restriktionerne også gælder, hvis ejendomme overtages af en ny ejer. Det vil sige, at der med tinglysningen ligger en servitut på ejendommen, som nye ejere skal respektere.

Deklarationen bør tinglyses uanset, om aftalen er tidsbegrænset eller permanent.

I deklarationen kan man også skrive, at størrelsen på erstatningen hvert år reguleres efter et indekstal. Danske Vandværker anbefaler, at en aftale med tilhørende deklaration ikke genforhandles hvert år.

Det er vigtigt, at vandværket overvejer fremtidens indvindingsstrategi. Hvis vandværket etablerer en ny boring, sløjfer en boring eller hvis indvindingstilladelsen ændres væsentligt, kan de eksisterende BNBO`er ændre sig.

Vandværket skal altså huske at orientere kommunen om dette, og kommunen skal orientere Miljøstyrelsen om, at der skal beregne og udpege nye BNBO-områder.

Danske Vandværker anbefaler, at vandværkerne venter med at indgå varige BNBO-aftaler indtil den korrekte BNBO for fremtidens indvinding er kendt.

BNBO’er udpeges én gang om året af Miljøstyrelsen. Det sker i bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer.

Der kan være en sagsbehandlingstid på 1-2 år fra kommunen anmoder om genberegning til den færdige BNBO foreligger.

Pesticider omfatter som udgangspunkt additiver, afskrækningsmidler, bejdsemidler, bejdset udsæd, fungicider, herbicider, insekticider, jord-desinfektionsmidler og midler til vækstregulering.

Forbuddet omfatter også kemisk bekæmpelse af flyvehavre, bjørneklo, engbrandbærer og lignende, da disse herefter ikke må fjernes ved hjælp af pesticider el. lign.

I 25 meter-zonen er der i dag et generelt forbud mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødning til erhvervsmæssige og offentlige formål.

Miljøministeriet har oplyst til Danske Vandværker, at 25 meter-zonen ikke ophæves, når der indgås en frivillig BNBO-aftale. Regler i 25 meter zonen opretholdes, og lodsejer må fortsat ikke dyrke, gøde eller anvende pesticider inden for 25 meter-zonen. Har lodsejer modtaget engangserstatning eller kompensation i 25 meter zone arealet i forbindelse med en frivillig aftale, så er lodsejer ikke også berettiget til også at modtage  kompensation ifølge 25 meterzone reglerne, lodsejer kan altså kun modtage betaling ad en vej, enten en frivillig aftale eller ved at søge kompensation i henhold til 25 meter zone reglerne.

Reglerne i 25 meter-zonen kan først blive ophævet i den situation, hvor kommunen meddeler et påbud eller forbud på arealet efter miljøbeskyttelsesloven §§ 24 eller 26 a, som indebærer en ”tilsvarende rådighedsindskrænkning”. Miljøministeriet skriver, at der ved ”tilsvarende rådighedsindskrænkninger” forstås, at der som minimum ikke må anvendes pesticider.

Det er vigtigt, at både lodsejer og kommunen også er opmærksom på, at 25 meter-zonen ikke ophæves, når der indgås en frivillig aftale. Hvis kommunen ikke har gjort jer opmærksom på dette i jeres risikovurdering så tag en snak med kommunen om dette.

Engangserstatning på ekspropriationslignende vilkår

Når der indgås en frivillig aftale mellem vandværk og lodsejer har lodsejer en mulighed for at ansøge Skattestyrelsen om skattefritagelse. For at dette er muligt, kræver det:

• – at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at kommunen vil meddele et påbud, hvis det ikke er muligt for et vandværk og lodsejer at indgå en frivillige aftale
• – at der er tale om en frivillig aftale om en engangserstatning på ekspropriationslignende vilkår.

Ansøgning om skattefritagelse

Lodsejer skal bruge kommunens påbudsvillighed til at søge Skattestyrelsen om skattefritagelse. Det anbefales, at lodsejer ansøger Skattestyrelsen om et bindende svar, så lodsejer er sikker på muligheden for at opnå skattefrihed i forbindelse med den aftale vandværk og lodsejer indgår.

Det der kan opnås skattefrihed for, er i forhold til ejendomsavancebeskatningen. Ejendomsavancebeskatningen udgør den skat der skal betales til staten, når ejer sælger sig ejendom.

Midlertidig aftale – skattefritagelse ej mulig

Når der indgås en midlertidig aftale mellem vandværk og lodsejer i BNBO, så har lodsejer ikke mulighed for at opnå skattefritagelse.

Når vandværket skal indgå en aftale med lodsejer, er der relevant for vandværket at afklare med kommunen, om restriktionerne i BNBO sker i relation til kommunens indsatsplan eller ej. Dette er relevant i forhold til selve tinglysningen af aftalens tilhørende deklaration.

Er en aftalte indgået i relation til kommunens indsatsplan kan en aftale med tilhørende deklaration tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i ejendommen. Dette fremgår af Vandforsyningslovens § 13d, stk. 3 (LBK nr. 1450 af 05/10/2020)

Landmandens læhegn kan indgå i erstatningsberegningen, fordi man kan vælge at vælte læhegnet og bruge det som landbrugsjord.

Hvis man tager udgangspunkt i IFRO-notatet er der angivet en vejledende sats for Vej, læhegn m.v. på 5.000 kr./ha. Men det er jo som altid afhængig af de konkrete forhold.

Vær opmærksom på, at IFRO-notatet er under revision som følge af de seneste kendelser i Overtaksationskommissionerne.

Det skema, som findes i notatet over vejledende erstatningssatser på siden BNBO-erstatninger.

kan dog stadig bruges til at få et overblik over de omtrentlige niveauer for erstatning, når blot man husker, at det er nødvendigt, at vurdere satserne i forhold til de lokale jordpriser, samt de konkrete elementer, der skal indgå i en erstatning ud fra de lokale forhold.

Hvorvidt, vandværket har adgang til at tage prøver af jorden, afhænger af ordlyden af den enkelte BNBO-aftale. Som standardaftalerne (vilkår) er udformet, har vandværket ret til at tage jordprøver.

Pr. 1 juli 2024 trådte den seneste BNBO-lov i kraft. Herefter skal kommunerne inden 1. marts 2025 have indgået frivillig aftale med, eller meddelt forbud/påbud til, lodsejerne om beskyttelse af BNBO.

Der skal altså i udgangspunktet ikke længere indgås frivillige aftaler imellem vandværk og lodsejer. Hvis vandværk og lodsejer allerede er tæt på at indgå en frivillig aftale, og der f. eks. kun mangler et bindende svar fra SKAT, kan det
aftales med kommunen, at der først gives
påbud, hvis det ikke lykkes at få aftalen til af falde på plads.

Når vandværk og lodsejer indgår en frivillig aftale, er der praksis for, at der udbetales et beløb til dækning af udgifter til sagkyndig bistand til lodsejer. Den faglige bistand kan f.eks. ydes af advokat, landinspektør, revisor, landbrugsrådgiver eller andre.

Lodsejer kan have et behov for at gøre brug af bistanden, for at afklare forskellige forhold i forbindelse med indgåelse af den frivillige aftale.

Størrelsen af den sagkyndige bistand fastsættes skønsmæssigt, og afhænger af hvor kompleks den enkelte sag er.

Men hvornår er en sag kompleks?  Det kan f.eks. være, hvis der er flere forhold, der skal tages stilling til i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det kan være, hvis et BNBO helt eller delvist omfatter lodsejers bygninger til opbevaring af kemikalier, vaskeplads, køreareal til og fra mark mv.

Beløbets størrelse bør svare til ekspropriationspraksis i lignende type af sager.  I ekspropriationsloven står blot, at der skal tildeles en passende godtgørelse.

Godtgørelsen dækker ikke nødvendigvis hele omkostningen til faglig bistand, idet den fastsættes skønsmæssigt af ekspropriationskommissionen.

Da alle sager er forskellige, kan der ikke fastsættes egentlige vejledende satser.

Ud fra de sager vi har kendskab til, kan følgende grove retningslinjer bruges, men de konkrete forhold bør altid indgå i fastsættelsen af beløbet.

I ekspropriationssager, hvor kompleksiteten er begrænset, ligger beløbet for sagkyndig bistand typisk mellem 5.000 – 25.000 kr. I mere komplekse sager er beløbet ofte i den høje ende og kan være over 25.000 kr., herudover kan beløbet i større sager eller mere komplekse sager væsentligt overstige de 25.000 kr.

Det er en god ide at få afklaret, om jeres BNBO områder er sendt til genberegning. Dette er nemlig afgørende for hvilken type aftale i bør indgå og hvornår I skal indgå en aftale.

Når BNBO-områder bliver genberegnet skyldes det, at der er nye data tilgængelige. Et typisk eksempel kan være at en indvindingstilladelse ændrer sig eller hvis et vandværk har fået sløjfet en til flere boringer. De nye data kan have betydning for størrelsen af de eksisterende BNBO områder som enten kan blive større, blive mindre eller som i visse tilfælde kan ændre form og retning.

Hvis I er i tvivl om hvorvidt jeres BNBO ligger til genberegning, så bør I tage kontakt til kommunen, som kan hjælpe jer.

Hvis jeres BNBO ligger til genberegning, så er det vigtigt, at I tager en dialog med kommunen om, hvorvidt I kan vente med at indgå en frivillig BNBO-aftale indtil de nye BNBO områder er genberegnet.

Det er vigtigt, at I som vandværker ikke risikerer at indgå uhensigtsmæssige aftaler med lodsejere/virksomhedsejere på et forkert datagrundlag.

Der kan gå en rum tid før BNBO er genberegnet, og hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt at der indgås en aftale i de eksisterende BNBO nu, så anbefaler vi, at I indgår en foreløbig aftale fremfor en engangserstatning.