Hjem ~ Viden ~ Grundvandsbeskyttelse og Grøn Trepart ~ Uran ~ Uran i grundvand og drikkevand

Uran i grundvand og drikkevand

Forekomst af uran i grundvandet i Danmark

Uran er et naturligt forekommende grundstof, et såkaldt geogent stof, i den danske undergrund.

Det primære bidrag til uran i grundvandet stammer fra naturlige geokemiske processer, men der kan også være en vis menneskeskabt (antropogen) påvirkning. Et dansk-tysk studie fra 2020 vurderer, at det antropogene bidrag af uran til grundvandet i Danmark primært stammer fra brugen af fosforholdig gødning i landbruget, men at dette bidrag generelt anses for at være af mindre betydning.

Studiet konkluderer dog, at mængden af uran afhænger af den anvendte type råfosfat, og at visse typer kan bidrage væsentligt til uranindholdet i grundvandet. Andre potentielle kilder nævnt i studiet inkluderer kalkning af jorde og atmosfærisk afsætning.

Geologiske forhold og udbredelse

Uran i grundvandet forekommer som følge af naturlige opløsningsprocesser, hvor uranholdige mineraler udvaskes fra de geologiske lag, grundvandet er i kontakt med på sin vej fra nedsivning på terræn til indvinding. Uranindholdet varierer geografisk og afhænger af flere faktorer, herunder pH-værdi, iltindhold og forekomsten af karbonater, som alle kan påvirke uranets opløselighed.

Den danske undergrund er geologisk kompleks og er præget af en lang historie med havdække og har i lange perioder været under pres fra kilometerhøje isskjolde. Gletsjerne, der dækkede Danmark under de seneste istider, transporterede store mængder stenmateriale fra Skandinavien og aflejrede det som moræneaflejringer. En del af dette materiale kan have haft et naturligt højt indhold af uransalte, hvilket i dag påvirker grundvandets sammensætning i visse områder.

Analysering af Uran i drikkevandet

Historisk set har uran ikke været et stof, som vandværkerne obligatorisk skulle analysere for i drikkevandet. Og indtil juli 2024 var der kun et vejledende kvalitetskriterium, hvilket betød, at kun få vandværker testede for uran. Som følge af implementeringen af EU’s drikkevandsdirektiv blev det fra juli 2024 et krav, at vandværkerne skulle analysere uranindholdet i drikkevandet. Og derfor er det på nuværende tidspunkt stadig begrænset viden om den præcise udbredelse af uran i grundvandet.

Sundhedsmæssige aspekter

Uran i drikkevand betragtes som et tungmetal og er ikke radioaktivt i de koncentrationer, der typisk findes i grundvandet. Stoffet er dog giftigt i høje doser, og derfor er det vigtigt at overvåge dets forekomst.

Epidemiologiske studier har vist en sammenhæng mellem et højt uranindtag fra drikkevand og påvirkning af nyrefunktionen. Derimod er der ikke fundet entydige beviser for, at uran har negative effekter på reproduktionsevnen, fosterskader eller kræftrisiko.

Regulering og grænseværdier

I Danmark blev kvalitetskravet for uran i drikkevand oprindeligt fastsat til 2 µg/L på baggrund af en vurdering fra DTU Fødevareinstituttet. Denne grænseværdi medførte dog, at en betydelig andel af de danske vandværker oplevede overskridelser.

Til sammenligning har andre lande, såsom Tyskland, Canada, Sverige, Norge og Australien, fastsat grænseværdier i intervallet 10-30 µg/L. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og EU’s drikkevandsdirektiv opererer imidlertid begge med en grænseværdi på 30 µg/L.

Som følge af usikkerheder ved den oprindelige sundhedsvurdering besluttede Miljøministeriet pr. 1. januar 2025 at hæve grænseværdien fra 2 µg/L til 10 µg/L, indtil en ny sundhedsfaglig vurdering er gennemført. På trods af denne justering har Danmark fortsat et af de strengeste krav til uranindhold i drikkevand i EU.