Nej, det er ikke nødvendigt, at lodsejeren
anmoder om et bindende svar i forhold til SKAT, når der meddeles et påbud.

Det har vi spurgt Miljøministeriet om og svaret er, at det afhænger af den konkrete beslutning i kommunen og indholdet i den frivillige BNBO-aftale.

En lodsejer kan, hvis kommunen har vurderet det, passere et BNBO med sprøjteudstyr, for at komme til sit markareal, som ikke kan tilgås på anden vis. Det skal blot sikres, at sprøjteudstyret ikke bruges inden for BNBO.

Det er vigtigt, at I som vandværker tager en dialog med kommunen om dette, så I er helt sikre på om lodsejer kan passere et BNBO med sprøjteudstyr.

Beregning af BNBO foretages af Miljøstyrelsen, som en del af statens grundvandskortlægning. Miljøstyrelsen bruger en ensartet beregningsmetode, når nye BNBO-område skal afgrænses.

Afgrænsningen af BNBO tager bl.a. udgangspunkt i de lokale geologiske og hydrologiske forhold omkring en boring, samt hvor meget vand der indvindes fra den enkelte boring.

Miljøstyrelsen udpeger årligt de beregnede BNBO-områder i en bekendtgørelse, og de BNBO-områder, der bliver udpeget, er juridisk gyldige.

Beregning af BNBO på egen hånd

Beregning at et BNBO på egen hånd, kan give en god indikation af den omtrentlige størrelse af BNBO’en. Det er blot vigtigt at huske, at Miljøstyrelsens endelige afgrænsning af BNBO, kan afvige fra den beregning, man selv har foretaget.

I det tilfælde, hvor et vandværk ønsker at beregne BNBO på egen hånd, er det meget vigtigt, at vandværket husker at inddrage kommunen.

Ligeså er det vigtigt at inddrage kommunen, hvis vandværket mener, at Miljøstyrelsens beregning af BNBO ikke er retvisende.

En kommune kan i følge lovgivningen udpege et beskyttelsesområde, hvor grundvandet til brug for almen vandforsyning skal beskyttes. Behovet for beskyttelse samt beskyttelsens omfang skal afklares af den pågældende kommune.

Når der indgås en aftale mellem lodsejer og vandværk omkring en erstatning eller kompensation for BNBO, så skal der ikke betales moms.

I § 3 naturbeskyttelsesområde må der i dag ikke dyrkes, pløjes eller sprøjtes.

Den del af et BNBO der ligger indenfor et § 3 naturbeskyttelsesområde, skal altså ikke tages i betragtning, når der skal betales erstatning til lodsejer.

Økonomisk erstatning vil derfor som udgangspunkt, ikke være relevant, da der ikke er tale om en reel værdiforringelse, når der skal indgås en frivillig aftale om ikke at anvende pesticider og/eller at reducere kvælstofniveauet i dette område.

Et § 3 naturbeskyttelsesområde kan godt ændre sig og faktisk vokse ud af sin status som et § 3 naturbeskyttelsesområde. Hvis dette sker indenfor et BNBO, er det vigtigt at være opmærksom på , at der så skal indgås en aftale som sikre grundvandsbeskyttelsen, hvis kommunen i deres risikovurdering har vurderet, at der skal ske beskyttelse i området.

I kan overveje at lave en aftale med lodsejer og drøfte hvorvidt der bør tinglyses en deklaration som sikrer jeres BNBO, hvis området skulle vokse sig ud af et § 3 naturbeskyttelsesområde.

I kan frit vælge, hvordan I opkræver forbrugernes bidrag til BNBO og øvrig grundvandsbeskyttelse.

Bidraget kan opkræves som enten et fast bidrag eller bidrag pr. forbrugt kubikmeter vand (afhængig af forbrug).

Differentieret bidrag

Hvis I vælger at differentiere bidrag i form af mængderabat til storforbrugere (erhverv og landmænd), skal det begrundes sagligt og objektivt. Det kan eksempelvis være rimeligt at give mængderabat til storforbrugere, da det kan være billigere pr. kubikmeter at forsyne dem.

Differentierede takster kan ikke begrundes ud fra et hensyn til bestemte forbrugerkategorier, for eksempel sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv.

Når der indgås en frivillig aftale mellem vandværk og lodsejer, er det aftaleparterne som skal sikre, at forholdet i aftalen overholdes. Vandværket har mulighed for selv føre den fornødne kontrol eller at finansiere en ekstern tilsynsfører, forudsat, at retningslinjerne for denne del er beskrevet i den tinglyste deklaration.

Er restriktionerne påbudt af kommunen, er det Miljøbeskyttelseslovens regler om tilsyn som finder anvendelse. Kommunen er i dette tilfælde forpligtet til at føre tilsyn med, at bestemmelserne i aftalen overholdes.

Tilsynet kan eksempelvis kombineres med det i forvejen teknisk-hygiejniske tilsyn som Kommunen fører på vandværket. Hvis vandværket har mistanke om, at forholdet i aftalen ikke er overholdt, kan vandværket underrette kommunen om det ulovlige forhold.

BNBO-udgifter skal behandles forskelligt i regnskabet, alt efter om der er tale om løbende udgifter, engangserstatning eller køb af jord.

Løbende udbetaling af erstatninger Løbende udbetaling af erstatninger skal fremgå af regnskabets “årets resultatopgørelse.

Engangserstatning Engangserstatninger skal fremgå af regnskabets “immaterielle anlægsaktiver og så løbende afskrives.

Vi vurderer, at en afskrivningsperiode, der svarer til restafskrivningen på den boring, som BNBO’en vedrører. Afskrivningsperioden kan dog godt være længere, hvis I overvejer at levetidsforlænge boringen på et senere tidspunkt.

Køb af jord Udgifter til køb af jord skal af fremgå af regnskabets “anlægsaktiv” uden afskrivninger.

Efter den seneste BNBO lov fra 1. juli 2024 behandles økologiske arealer i forhold til BNBO på samme måde som konventionelt drevne. Det betyder, at økologer får samme erstatning som konventionelle landmænd. De kan herefter ikke længere modtage økologisk arealtilskud.

Der kan eventuelt læses lidt mere på Landbrugsinfo: Økologisk drift som redskab til grundvandsbeskyttelse

Når der indgås en aftale mellem vandværk og lodsejer, skal der også udfærdiges en deklaration.

Deklarationen indeholder en nærmere præcisering af, hvilket areal der skal beskyttes, og hvad beskyttelsen indebærer. Det er ikke et lovkrav, at en deklaration tinglyses, men det er en klar anbefaling, da dette sikrer jeres aftale fremadrettet.

Tinglysningen skal sikre, at restriktionerne også gælder, hvis ejendomme overtages af en ny ejer. Det vil sige, at der med tinglysningen ligger en servitut på ejendommen, som nye ejere skal respektere.

Deklarationen bør tinglyses uanset, om aftalen er tidsbegrænset eller permanent.

I deklarationen kan man også skrive, at størrelsen på erstatningen hvert år reguleres efter et indekstal. Danske Vandværker anbefaler, at en aftale med tilhørende deklaration ikke genforhandles hvert år.

Det er vigtigt, at vandværket overvejer fremtidens indvindingsstrategi. Hvis vandværket etablerer en ny boring, sløjfer en boring eller hvis indvindingstilladelsen ændres væsentligt, kan de eksisterende BNBO’ere ændre sig.

Vandværket skal altså huske at orientere kommunen om dette, og kommunen skal orientere Miljøstyrelsen om, at der skal beregne og udpege nye BNBO-områder.

Danske Vandværker anbefaler, at vandværkerne venter med at indgå varige BNBO-aftaler indtil den korrekte BNBO for fremtidens indvinding er kendt.

BNBO’er udpeges én gang om året af Miljøstyrelsen. Det sker i bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer.

Der kan være en sagsbehandlingstid på 1-2 år fra kommunen anmoder om genberegning til den færdige BNBO foreligger.

Læs mere her: Fremadrettet proces for nye BNBO-udpegninger og/eller genberegnede BNBO

Pesticider omfatter som udgangspunkt additiver, afskrækningsmidler, bejdsemidler, bejdset udsæd, fungicider, herbicider, insekticider, jord-desinfektionsmidler og midler til vækstregulering.

Forbuddet omfatter også kemisk bekæmpelse af flyvehavre, bjørneklo, engbrandbærer og lignende, da disse herefter ikke må fjernes ved hjælp af pesticider el. lign.

Forbud mod pesticider betyder at der ikke må anvendes, ske af opbevaring, transport, omlæsning og håndtering af pesticider i BNBO. Det præcisise forbud afhænger af formuleringen i den deklaration som bliver tinglyst. Vær derfor opmærksom på ordlyden i selve deklarationen.

I 25 meter-zonen er der i dag et generelt forbud mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødning til erhvervsmæssige og offentlige formål.

Miljøministeriet har oplyst til Danske Vandværker, at 25 meter-zonen ikke ophæves, når der indgås en frivillig BNBO-aftale. Regler i 25 meter zonen opretholdes, og lodsejer må fortsat ikke dyrke, gøde eller anvende pesticider inden for 25 meter-zonen. Har lodsejer modtaget engangserstatning eller kompensation i 25 meter zone arealet i forbindelse med en frivillig aftale, så er lodsejer ikke også berettiget til også at modtage  kompensation ifølge 25 meterzone reglerne, lodsejer kan altså kun modtage betaling ad en vej, enten en frivillig aftale eller ved at søge kompensation i henhold til 25 meter zone reglerne.

Reglerne i 25 meter-zonen kan først blive ophævet i den situation, hvor kommunen meddeler et påbud eller forbud på arealet efter miljøbeskyttelsesloven §§ 24 eller 26 a, som indebærer en ”tilsvarende rådighedsindskrænkning”. Miljøministeriet skriver, at der ved ”tilsvarende rådighedsindskrænkninger” forstås, at der som minimum ikke må anvendes pesticider.

Det er vigtigt, at både lodsejer og kommunen også er opmærksom på, at 25 meter-zonen ikke ophæves, når der indgås en frivillig aftale. Hvis kommunen ikke har gjort jer opmærksom på dette i jeres risikovurdering så tag en snak med kommunen om dette.

Engangserstatning på ekspropriationslignende vilkår

Når der indgås en frivillig aftale mellem vandværk og lodsejer har lodsejer en mulighed for at ansøge Skattestyrelsen om skattefritagelse. For at dette er muligt, kræver det:

• – at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at kommunen vil meddele et påbud, hvis det ikke er muligt for et vandværk og lodsejer at indgå en frivillige aftale
• – at der er tale om en frivillig aftale om en engangserstatning på ekspropriationslignende vilkår.

Ansøgning om skattefritagelse

Lodsejer skal bruge kommunens påbudsvillighed til at søge Skattestyrelsen om skattefritagelse. Det anbefales, at lodsejer ansøger Skattestyrelsen om et bindende svar, så lodsejer er sikker på muligheden for at opnå skattefrihed i forbindelse med den aftale vandværk og lodsejer indgår.

Det der kan opnås skattefrihed for, er i forhold til ejendomsavancebeskatningen. Ejendomsavancebeskatningen udgør den skat der skal betales til staten, når ejer sælger sig ejendom.

Midlertidig aftale – skattefritagelse ej mulig

Når der indgås en midlertidig aftale mellem vandværk og lodsejer i BNBO, så har lodsejer ikke mulighed for at opnå skattefritagelse.

Når vandværket skal indgå en aftale med lodsejer, er der relevant for vandværket at afklare med kommunen, om restriktionerne i BNBO sker i relation til kommunens indsatsplan eller ej. Dette er relevant i forhold til selve tinglysningen af aftalens tilhørende deklaration.

Er en aftalte indgået i relation til kommunens indsatsplan kan en aftale med tilhørende deklaration tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i ejendommen. Dette fremgår af Vandforsyningslovens § 13d, stk. 3 (LBK nr. 1149 af 28/10/2024).

I en aftale indgået i relation til kommunens indsatsplan kan der også medtages yderlige restriktioner end kun pesticider, for eksempel forbud mod anvendelse af gødning (kvælstof) og/eller udbringning af spildevandsslam.

Landmandens læhegn kan indgå i erstatningsberegningen, fordi man kan vælge at vælte læhegnet og bruge det som landbrugsjord.

Hvis man tager udgangspunkt i IFRO-notatet er der angivet en vejledende sats for Vej, læhegn m.v. på 5.000 kr./ha. Men det er jo som altid afhængig af de konkrete forhold.

Vær dog opmærksom på læhegn på diger som er beskyttet efter §3 i Naturbeskyttelsesloven. Disse må ikke uden tilladelse fjernes, og derfor vil der, som udgangspunkt, heller ikke skulle kompenseres herfor.

Det skema, som findes i notatet over vejledende erstatningssatser på siden BNBO-erstatninger kan dog stadig bruges til at få et overblik over de omtrentlige niveauer for erstatning, når blot man husker, at det er nødvendigt, at vurdere satserne i forhold til de lokale jordpriser, samt de konkrete elementer, der skal indgå i en erstatning ud fra de lokale forhold.

Hvorvidt, vandværket har adgang til at tage prøver af jorden, afhænger af ordlyden af den enkelte BNBO-aftale. Som standardaftalerne (vilkår) er udformet, har vandværket ret til at tage jordprøver.

Pr. 1 juli 2024 trådte den seneste BNBO-lov i kraft. Herefter skal kommunerne inden 1. marts 2025 have indgået frivillig aftale med, eller meddelt forbud/påbud til, lodsejerne om beskyttelse af de BNBO, som er risikovurderet inden 30. marts 2024.

Der skal altså i udgangspunktet ikke længere indgås frivillige aftaler imellem vandværk og lodsejer. Hvis vandværk og lodsejer allerede er tæt på at indgå en frivillig aftale, og der f. eks. kun mangler et bindende svar fra SKAT, kan det aftales med kommunen, at der først gives påbud, hvis det ikke lykkes at få aftalen til af falde på plads.

Læs mere om processen for nye BNBO og/eller genberegnede BNBO

Når vandværk og lodsejer indgår en frivillig aftale, er der praksis for, at der udbetales et beløb til dækning af udgifter til sagkyndig bistand til lodsejer. Den faglige bistand kan f.eks. ydes af advokat, landinspektør, revisor, landbrugsrådgiver eller andre.

Lodsejer kan have et behov for at gøre brug af bistanden, for at afklare forskellige forhold i forbindelse med indgåelse af den frivillige aftale.

Størrelsen af den sagkyndige bistand fastsættes skønsmæssigt, og afhænger af hvor kompleks den enkelte sag er.

Men hvornår er en sag kompleks?  Det kan f.eks. være, hvis der er flere forhold, der skal tages stilling til i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det kan være, hvis et BNBO helt eller delvist omfatter lodsejers bygninger til opbevaring af kemikalier, vaskeplads, køreareal til og fra mark mv.

Beløbets størrelse bør svare til ekspropriationspraksis i lignende type af sager.  I ekspropriationsloven står blot, at der skal tildeles en passende godtgørelse.

Godtgørelsen dækker ikke nødvendigvis hele omkostningen til faglig bistand, idet den fastsættes skønsmæssigt af ekspropriationskommissionen.

Da alle sager er forskellige, kan der ikke fastsættes egentlige vejledende satser.

Ud fra de sager vi har kendskab til, kan følgende grove retningslinjer bruges, men de konkrete forhold bør altid indgå i fastsættelsen af beløbet.

I ekspropriationssager, hvor kompleksiteten er begrænset, ligger beløbet for sagkyndig bistand typisk mellem 5.000 – 25.000 kr. I mere komplekse sager er beløbet ofte i den høje ende og kan være over 25.000 kr., herudover kan beløbet i større sager eller mere komplekse sager væsentligt overstige de 25.000 kr.

Det er en god ide at få afklaret, om jeres BNBO områder er sendt til genberegning. Dette er nemlig afgørende for hvilken type aftale i bør indgå og hvornår I skal indgå en aftale.

Når BNBO-områder bliver genberegnet skyldes det, at der er nye data tilgængelige. Et typisk eksempel kan være at en indvindingstilladelse ændrer sig eller hvis et vandværk har fået sløjfet en til flere boringer. De nye data kan have betydning for størrelsen af de eksisterende BNBO områder som enten kan blive større, blive mindre eller som i visse tilfælde kan ændre form og retning.

Hvis I er i tvivl om hvorvidt jeres BNBO ligger til genberegning, så bør I tage kontakt til kommunen, som kan hjælpe jer.

Hvis jeres BNBO ligger til genberegning, så er det vigtigt, at I tager en dialog med kommunen om, hvorvidt I kan vente med at indgå en frivillig BNBO-aftale indtil de nye BNBO områder er genberegnet.

Det er vigtigt, at I som vandværker ikke risikerer at indgå uhensigtsmæssige aftaler med lodsejere/virksomhedsejere på et forkert datagrundlag.

Der kan gå en rum tid før BNBO er genberegnet, og hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt at der indgås en aftale i de eksisterende BNBO nu, så anbefaler vi, at I indgår en foreløbig aftale fremfor en engangserstatning.

Vandværket skal udbetale erstatningen/kompensationen for ikke erhvervsmæssig anvendelse pesticider i BNBO jf. fristen i aftalen eller påbuddet. Dette gælder også selvom der indgives klage over et påbud. Se mere her: BNBO-tjekliste og erfaringer

Har kommunen indgået en aftale med lodsejer på vegne af vandværket, er det stadig vandværket som skal betale erstatningen. Af VFL § 13f fremgår det, at vandværket kun må opkræve rimelige og saglige takster ved forbrugerne. Derfor skal vandværket være opmærksom på, at grundlaget for størrelsen på erstatningen er foretaget pba en konkret og individuel vurdering og ikke er urimelig høj. Er dette tilfældet så kontakt gerne en af vores rådgivere.

Da en deklaration om forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider skal tinglyses før først på ejendommen skal der foretages en panthaverhøring for at finde ud af hvem erstatningen skal udbetales til.

Ved frivillige aftaler

Hvem, der skal undersøge, om der er panthavere og eventuelt indhente samtykke vil som udgangspunkt afhænge af, hvem der har indgået aftalen.

Det bør generelt tilstræbes, at vandforsyninger og kommuner har dialog om beskyttelsesindsatserne. Dette skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med anden relevant lovgivning, herunder også vandsektorloven.

I det omfang vandforsyningens panthaverhøring i forbindelse med erstatningsudbetaling ikke kan ske i overensstemmelse med intentionerne i vandsektorloven, er det dog Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at panthaverhøringen efter vejlovens § 119, stk. 2, i stedet må skulle foretages af kommunen.

Ved påbud

Hvor der meddeles påbud efter § 24 a, stk. 1, er det kommunen, der skal foretage panthaverhøringen jf. § 64 e, stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven, med henvisning til bl.a. § 119, stk. 2-4 i vejloven.

I skal som vandforsyning sikre jer at erstatningen udbetales til den/de rette og skal derfor få det korrekte kontonummer udleveret af kommunen.