Kvalitetskrav for uran i drikkevand overvejs ændret
Ændring: I nyhedsbrevet uge 45 har vi skrevet at kravene er ændret. Det er en fejl. Miljøministeriet overvejer at ændre kvalitetskravene – vi informerer, når der er nyt.
Danmark indførte i juli 2024 et nyt krav fra EU om at måle uranindholdet i drikkevand.
Uran findes naturligt i jordlagene og kan i høje koncentrationer være giftigt.
Det danske krav på 2 µg/L har været under debat, og flere lande har højere grænseværdier – mellem 10-30 µg/L.
Miljøministeriet overvejer nu at hæve det danske krav til 10 µg/L, mens en sundhedsmæssig vurdering foregår.
Ifølge Miljøstyrelsen er der i Danmark indtil videre konstateret 27 målinger af drikkevand op til og med 10 µg/l og en enkelt på 26 µg/l.