Digitalisering på vandværket
Udarbejdet af Danske Vandværker i samarbejde med Teknisk Forum 2023
Vandbranchen bliver mere og mere digital i takt med nye løsninger og muligheder. Men hvor skal man starte?
Det afhænger i høj grad af, hvor vandværket befinder sig i dag, hvilke data der allerede findes, og hvor mange af processerne der allerede er blevet digitaliseret.
Når vandværket overvejer digitalisering, bør det ske med udgangspunkt i et formål om at optimere processer, opnå mere viden gennem eksempelvis flere og mere præcise data, højne kvaliteten eller forfølge en helt tredje målsætning. Det er vigtigt at huske, at man ikke blot bør investere i et nyt system, bare fordi det virker smart (en ny gadget).