Parismodel 2.0: Frivillig indberetning af energiforbrug og udledninger af drivhusgas
Parismodellen for en energi- og klimaneutral vandsektor blev lanceret i 2020. Modellen beskriver vandforsyningsselskabernes energiforbrug og de vigtigste udledninger af drivhusgasser, der er forbundet med driften af selskaberne. Den blev udviklet som følge af en politisk aftale, og målet var at gøre vandselskaberne mere opmærksomme på deres klima- og energimæssige præstationer.
Miljøstyrelsen har valgt at gennemføre en ny indberetningsrunde til vandsektorens Parismodel i november og december 2024.
Slam opgøres i ton
Slam opgøres i Parismodel 2.0 som udgangspunkt i ton (TS) efter kondensering, men før eventuel udrådning eller afvanding.
Hvis man kun har tørstofmængder efter afvanding, skal slammængden angives i ton (TS) efter afvanding.
Hent indberetningsskabelon
På DANVAs hjemmeside kan du hente skabeloner til brug for indberetningen af Paris 2.0-relaterede tal: https://www.danva.dk/parismodel2
DANVA og Miljøstyrelsen har i fællesskab udarbejdet materialet.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om klimaopgørelser for vandsektoren