Årsregnskab
Alle vandværker uanset størrelse skal aflægge regnskaber efter årsregnskabsloven. Bliv godt klædt på til arbejdet med gode råd, vejledning og skabeloner, som du kan hente her.
Hent hjælp i vores skabeloner
Vi har udarbejdet skabeloner og guides, så det bliver meget lettere for dig at udarbejde årsregnskabet.
- Modelregnskab i tal: Kontoplan
- Guide: Sådan arbejder du med kontoplanen
- Modelregnskab, hvis I allerede aflægger regnskab efter årsregnskabslovens regler.
Skabelonerne er udarbejdet med udgangspunkt i den vejledning, som Erhvervsstyrelsen har udarbejdet.
Hvis I bruger vores skabeloner, kan I være sikre på, at regnskabet lever op til reglerne i årsregnskabsloven.
Spørgsmål og svar om regnskab
Kan vi så fortsætte med de generalforsamlingsvalgte revisorer?
Ja, det i sagtens.
I skal bare være opmærksomme på, at de generalforsamlingsvalgte revisorer ikke har det samme ansvar for regnskabets indhold, som en registreret eller statsautoriseret revisor har, hvis han/hun har revideret regnskabet.
Når vandværket bruger generalforsamlingsvalgte revisorer, så vil det fulde ansvar for regnskabet og bilag fortsat ligge hos bestyrelsen alene.
Hvorfor er der en side med revisorerklæring i modelregnskabet, når vi ikke skal have revision?
Siden med revisorerklæringen i modelregnskabet, er taget med for at vise, hvor i regnskabet en revisorerklæring skal være.
Hvornår træder regnskabsvejledningen i kraft?
Reglerne i vejledningen, som endnu ikke er offentliggjort, er allerede gældende.
Reglerne stammer dels fra årsregnskabsloven og dels fra de nye vejledninger, som kommunen skal bruge til at godkende vandværkerts takster. I reglerne står der, at vandværket skal vedlægge et regnskab, når det søger om godkendelse af takster for det kommende år.
Dette regnskab skal være aflagt efter årsregnskabsloven. Samtidig bliver årsregnskabet offentligt, når det sendes til kommunen, derfor skal vandværket bruge reglerne i årsregnskabsloven.
Citat fra rådgiverens svar:
Det er meningen, at I skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven allerede fra i år (2015). Hvordan jeres kommunale forvaltning vil takle den nye situation, er svært at vide, men vi ved, at der også er personale i kommunerne, som skal i gang med at lære reglerne at kende. I kan bruge 2015-regnskabet til at forsøge jer frem, så i har et godt grundlag at arbejde videre med i 2016.
Hvad er hvile-i-sig-selv-princippet egentlig for noget?
Hvile-i-sig-selv-princippet har eksisteret i mange år, og er en praksis, der er udøvet på alle vandværker – altså at vandværker – både forbrugerejede og kommunale vandforsyninger – ikke må tjene penge på vores fælles drikkevand.
I praksis betyder det, at vandværket må ikke opkræve højere takster end, hvad der svarer til de udgifter vandværket har.
Først i forbindelse med en ændringen i vandforsyningsloven i slutningen af 1990’erne blev hvile-i-sig-selv-princippet skrevet ind i loven og fremgår af vandforsyningslovens § 52 a. I den paragraf er der en udtømmende liste over de ting, som vandværket må opkræve penge for.
Sådan behandler I BNBO i regnskabet?
BNBO-erstatning kan betales på tre forskellige måder:
Løbende årlig betaling
Årlig udbetaling af BNBO-erstatning er en årlig udgift i regnskabet og vil påvirke årets resultat.
Køb af arealet
Har I købt BNBO-arealet, bliver beløbet aktiveret i regnskabet. Da der er tale om jordkøb, skal beløbet ikke afskrives. Det betyder, at eventuelle renteomkostninger fra købet skal noteres under ”Resultatet”.
Engangserstatning
Udbetaler I en engangserstatning, skal beløbet aktiveres som et immaterielt anlægsaktivaktiv i det år, hvor købet finder sted. Efterfølgende afskrives beløbet over en periode.
Danske Vandværker anbefaler, at I vælger at afskrive over en periode, der svarer til boringens forventede restlevetid. Det er vigtigt, at I sammen med jeres revisor sikrer, at jeres regnskabspraksis stemmer med de handlinger, I reelt vælger.
