Vandværker bør fortsat arbejde for frivillige aftaler om BNBO
Det er kommunerne, der skal sikre at beskyttelse i BNBO kommer i mål, men vandværkerne har en vigtig opgave i at afsøge mulighederne for frivillige aftaler, de steder hvor der endnu ikke er sket noget.
Alle kommuner skulle have været i mål med at sikre beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder – BNBO – den 1. januar 2023, enten i form af frivillige aftaler mellem vandværk og lodsejer eller virksomhedsejer eller ved kommunale påbud. Det blev besluttet i 2019, mens Venstres nuværende formand Jakob Ellemann-Jensen var Miljø- og Fødevareminister.
Efter planen træder en ny lov i kraft pr. 1 juli 2024, hvor kommuner senest 31. december 2404 skal meddele et forbud til lodsejer i de BNBO, hvor de ikke er muligt at indgå en frivillig aftale. Men det betyder ikke, at arbejdet med at indgå en frivillig BNBO-aftale bør sættes på pause. Ligesom det ikke betyder, at kommunerne ikke allerede nu bør meddele påbud de steder, hvor en frivillig aftale ikke er mulig. Miljøministeriet opfordrer til, at der i perioden frem mod de kommunale forbud arbejdes videre med at forsøge at indgåfrivillige aftaler.
Beskyttelsen af BNBO er et vigtigt skridt på vejen for at sikre rent og godt drikkevand nu og i fremtiden. Danske Vandværker opfordrer – lige som Miljøstyrelsen – fortsat til, at man fortsætter med at forsøge at lande frivillige aftaler i perioden frem til, at kommunen bliver pålagt at meddele forbud.
”Der er et stort behov for, at vi får fulgt indsatsen til dørs og får processen afsluttet. Lokale, frivillige aftaler har den fordel, at aftalen kan formes, så begge parter kan se sig i aftalen, og frivillige aftaler skaber et incitament for, at aftalerne bliver overholdt. Vi går ind for at begrænse bureaukrati og regelværk, og her er de frivillige aftaler stadig den bedst mulige løsning, når vi skal sikre beskyttelse af vores boringsnære beskyttelsesområder,” siger direktør i Danske Vandværker Susan Münster.
Vigtigt at vandværkerne tager medansvar
På Danske Vandværkers hjemmeside er der en række vejledninger og gode råd til indgåelsen af frivillige aftaler i BNBO, ligesom tre rådgivere med ekspertise inden for feltet er klar til at rådgive medlemsvandværker om processen.
”Vi er klar over, at det er en svær opgave og en opgave som vandværkerne ikke typisk varetager. Dog er det vigtigt, at vandværkerne afsøger mulighederne for frivillige aftaler. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale i en konkret sag, så er det vigtigt, at vandværket meddeler dette til kommunen. Herefter er det så kommunernes ansvar at sikre BNBO igennem et påbud,” siger Susan Münster og fortsætter:
”Vi har fortsat noget tid, hvor det endnu er muligt at finde hinanden i frivillige aftaler, og det er vigtigt, at vi kommer i mål. Det er godt at kommunerne bliver forpligtet til at sætte tommeskruen i, hvis det bliver nødvendigt”, siger Susan Münster.
Når loven vedtages, betyder det, at kommunernes forbudspligt gælder fra juli 2024. I så fald vil alle udsatte boringer senest om to år vil være beskyttet mod erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler. Med den nye akutplan bliver det Miljøstyrelsens ansvar løbende at følge op på fremdriften, lige som staten med akutplanen kommer til at kompensere kommunerne for deres indsats, fordi de nu bliver pålagt at meddele forbud, som skal sikre beskyttelsen af BNBO.
Der er stadig fremdrift i aftalerne, både de indgåede aftaler, som er tinglyste, og de aftaler, der er undervejs, men som endnu ikke er blevet tinglyst. Derudover er der også en del steder, hvor vandværker afventer en genberegning af deres BNBO, og derfor ikke er gået i gang endnu.
BNBO-status
Vi ser en udfordring i, at kommunerne på nuværende tidspunkt ikke har pligt til at indberette status, fordi den tidligere BNBO-bekendtgørelse udløb pr. 1. januar 2023. Vi kan altså ikke være sikre på, at alt bliver indberettet, men det ved vi, at Miljøstyrelsen er opmærksomme på i deres status. Det reelle statusbillede kan altså være anderledes, end oversigten viser. Miljøstyrelsen opdaterer status for de indgåede aftaler.
Status på kommunernes risikovurdering og indsatser i BNBO kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside
Få råd og vejledning
Find råd og vejledning på Danske Vandværkers hjemmeside eller kontakt vores rådgivere, som står klar til at vejlede jer i processen.
Danske Vandværker opfordrer vandværkerne til at forsøge at indgå frivillige aftaler frem mod, at det generelle forbud træder i kraft.
Baggrund for BNBO-akutplanen
Indsatsen for at beskytte BNBO har nu været i gang siden 2019 som en del af den såkaldte sprøjtemiddelstrategi: Først i løbet af 2022 kom der for alvor gang i processen rundt om i landet, men langt fra nok til, at aftalerne kunne nå i mål inden udgangen af 2022, som det var aftalt.
Derfor sendte Danske Vandværker i starten af december sidste år – sammen med DANVA og Landbrug & Fødevarer – et brev til miljøordførerne og daværende miljøminister Lea Wermelin. Her opfordrede vi til, at tidsrammen for den kommunale indsats i de boringsnære beskyttelsesområder blev forlænget, og at kommunerne samtidig blev forpligtiget på at beskytte de relevante arealer enten gennem frivillige aftaler eller påbud.
Uklarhed om bland andet ansvar og rollefordeling samt erstatningsniveauer i den oprindelige udformning af indsatsen betød, at alt for få aftaler blev indgået inden for den oprindeligt fastlagte tidsramme. Regeringens udmelding skal sikre, at beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder kommer i mål inden for de næste år.
Kommunernes pligt til at give påbud i de udpegede BNBO-områder, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler, træder i kraft 1. juli 2024. Derved bliver det lovpligtigt at stoppe med erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler, hvis der er risiko for forurening.