Hjem ~ Nyheder ~ Tæt samarbejde om PFAS i Tunhøj  

Tæt samarbejde om PFAS i Tunhøj

PFAS-udfordringerne kender hverken regions- eller kommunegrænser. Derfor er de to regioner på Sjælland gået sammen med HOFOR, tre kommuner og berørte vandværker om at sikre det rene vand.  

Grundvandsområdet Tunhøj er et af de hårdest ramte, når det kommer til fund af PFAS, der overskrider grænseværdierne. På Tune Vandværk i Greve Kommune er fire boringer lukket på grund af udfordringer med PFAS.  Derudover er tre andre vandværker i Tunhøj-området gået over til nødforsyning, mens HOFOR har neddroslet deres indvinding fra Solhøj Kildeplads.

PFAS-forureningerne er ikke et afgrænset problem, men kalder på en tværgående indsats. Derfor er Region Sjælland, Region Hovedstaden og HOFOR gået sammen med tre kommuner og blandt andet Tune Vandværk i et samarbejde for at sikre grund- og drikkevandet. 
 
”For begge regioner er det et af de områder, hvor forsyningerne er allermest pressede med hensyn til PFAS. Sådan ser Danmark heldigvis ikke ud generelt, så der er en særlig grund til, at det er her, vi vælger at fokusere”, fortæller Nanette Schouw, som er chefkonsulent i Region Sjælland med ansvar for regionens beskyttelse af grundvand inden for jordforureningsloven og herunder Region Sjællands koordinator for Tunhøj–samarbejdet. 

Strømmer i alle retninger 

Tunhøj er ikke en geografisk lokation, men et PFAS-samarbejdsområde: Navnet er en fusion af Tune Vandværk i Greve Kommune, HOFORS kildeplads Solhøj og Ishøj samt Høje-Taastrup Kommuner.  

Det er forventningen, at der er flere punktkilder i området, blandt andet en lufthavn, en tidligere flyvestation med tilhørende brandøvelsespladser og et tidligere lossepladskompleks ved Hedeland, som ligger ovenpå grundvandsmagasinet. Her leder den sandede og grusede jord regnvandet hurtigt og relativt ufiltreret ned til grundvandet. Regionerne har allerede dokumenteret to punktkildeforureninger og har mistanke om flere, som måske kan være kilder til forurening ved både Tune Vandværk og HOFORs Kildeplads Solhøj.   

”Deponierne i Hedeland–området ligger på et grundvandsskel, og det betyder, at vandet herfra potentielt kan strømme i alle retninger. Derfor er en af de første fælles opgaver at forstå mere præcist, i hvilke retninger forureningen strømmer, hvor langt forureningen har spredt sig, samt hvilke af områdets mange forsyninger, der er truet”, forklarer Nanette Schouw.  

Ingen alternativer 

Men hvorfor er det den bedste løsning at hente vand fra et område, der er så PFAS-forureningsramt, og hvor der er konstateret punktkildeforurening?  

”Tunhøj-området forsyner både en stor del af København og de lokale vandforsyninger med drikkevand, så der er ingen alternativer til at hente vandet her. Tune Vandværk er det første vandværk, der er ramt, og fordi vandet strømmer videre ud mod kysten, hvor mange andre forsyninger ligger, vil forureningerne sprede sig og ramme alle de næste forsyningsboringer, hvis ikke vandet bliver renset omkring Tune Vandværk”, fortæller Nanette Schouw og fortsætter: 
 
”Selv hvis de små vandværker havde økonomi og kræfter til selv at lave analyser, afklaring og punktvise oprydninger, ville det være utilstrækkeligt på grund af de mange og forskelligartede kilder. Derfor er det ikke en mulighed, ikke at gøre noget fælles i det her område. Og både store og små vandforsyninger kæmper for det samme vand og med den samme forurening herude. Derfor giver det virkelig god mening at gøre noget i et tæt samarbejde”.   

Brug kræfterne der, hvor behovet er størst 

Tunhøj–samarbejdet koordinerer indsatserne og deler viden, så ressourcerne bliver brugt på den bedst mulige måde.  

”Vi kunne i princippet kaste vores ressourcer i 180 forskellige retninger, men det er godt at gøre det et sted, hvor behovet er størst. Og det er afgørende, at vi samarbejder på tværs af kommune- og regionsgrænser, så vi ikke ender med at løse et afgrænset problem et sted, mens det fosser ind med PFAS fra den anden side. Vi kan lige så godt samle erfaringerne og sammen se på, hvad der fungerer, og hvad der ikke virker”, siger Nanette Schouw.

PFAS-briller på 

I Tunhøj–samarbejdet er man i gang med at analysere, hvor forureningerne stammer fra og afklare, hvilken løsning der vil være den bedste.  

”Vi arbejder med tre forskellige scenarier, som alle er baseret på variationer af pump and treat, hvor vandet pumpes op og behandles. Det er både teknik og jura, der afgør, hvilken vej vi skal gå, når vi skal rydde op efter PFAS-forureningerne”, fortæller Nanette Schouw og fortsætter: 

”Der er tidligere lavet afværgeboringer for andre stoffer, hvor man efterfølgende har konstateret, at der også var PFAS-forurening. Det har givet erfaring i forhold til, om der skal renses med kulfiltre, resiner eller andre metoder. Men det her bliver første gang, at regionerne på Sjælland etablerer afværge, som har hovedfokus på PFAS”.     

Nanette Schouw slår fast, at samarbejdet mellem regioner og kommuner gør, at indsatsen for at sikre grund- og drikkevandet mod PFAS kommer et stort skridt i den rigtige retning:

”Det her er noget helt nyt. Vi kan ikke bare gribe i rygsækken, for vi har endnu ikke kortlagt al PFAS-forureningen og mangler endnu erfaring med, i hvilket omfang de forskellige brancher kan have forurenet med PFAS. Vi skal gå hele vores landskab igennem igen med PFAS-briller på, og så skal vi gøre det på en klog og effektfuld måde, så vi fjerner eller minimere det, der generer vores vandforsyninger”. 