Sådan sikrer vi vores drikkevand
Valget er udskrevet, og om fire uger ved vi, hvem der skal sidde i Folketinget. Vi har udarbejdet anbefalinger til de politikere, som vil være med til at fremtidssikre vores fælles drikkevand og ruste vandsektoren til at tackle kommende udfordringer.
Debatindlæg af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker
I juni offentliggjorde Miljøministeriet en rapport over udfordringerne for det danske grundvand. Den konkluderer, at vores grundvand er under pres, fordi der bliver fundet flere og flere uønskede stoffer i vores grund-og drikkevand. Noget må gøres, og i Danske Vandværker har vi længe ment, at vi har brug for en langsigtet og finansieret plan for beskyttelsen af vores grundvand.
Vi skal have flerdoblet beskyttede arealer til drikkevand
Der er mange interesser, som skal tilgodeses, når vi disponerer over Danmarks arealer. Men for at beskytte grundvandet er vi nødt til at etablere grundvandsparker, det vil sige strategisk vigtige områder i vandværkernes indvindingsområder, hvor det er forbudt at bruge forurenende stoffer, vi ikke vil have i grundvandet. På områderne kan der for eksempel rejses skov, eller der kan etableres økologisk drift.
Vi kan også lade den vilde natur tage over, eller vi kan vælge at bruge områderne til etablering af solcelleanlæg, som vil kunne kombineres med fødevareproduktion. Over de næste 10-20 år skal vi have flerdoblet arealerne til beskyttelse af de områder, hvor drikkevandet dannes og samtidig sikre en langsigtet finansiering.
Etableringen af grundvandsparker kræver statslig finansiering til kompensation til lodsejere, men det kræver også en vilje blandt alle berørte parter til at indgå kompromiser om udnyttelse af arealerne. Derfor er det vigtigt, at alle parter indkaldes til drøftelser af, hvordan parkerne konkret kan tage form. Arbejdet ligger i naturlig forlængelse af udmøntningen af den såkaldte drikkevandsfond på finansloven for 2022, hvor der blandt andet er afsat en pulje til drikkevandsbeskyttelse.
En national strategi og handlingsplan for PFAS
De hårdføre flourstoffer, PFAS, udgør en voksende trussel mod vores grund- og drikkevand, og vi har brug for en samlet plan, så vi kan komme stofferne til livs. Planen skal udarbejdes af miljøministeren i samarbejde med blandt andre Danske Regioner, KL, DANVA og Danske Vandværker.
Elementer i planen
- Ekstra fokus på PFAS-forureninger, som kan true indvindingsoplande til almene vandforsyninger.
- En økonomisk håndsrækning til mindre vandforsyninger, der er ramt af en PFAS-forurening. Vi foreslår en pulje på cirka fem 5 mio. kroner årligt til at dække udgifter til rensning, flytning af kildepladser, omlægning af ledningsnet mv.
- Flere midler til regionerne til at afværge og oprense for PFAS
- Udfasning af PFAS i industrien. Alle ikke-kritiske anvendelser af PFAS skal forbydes på EU-niveau.
- Forbud mod spildevandsslam i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder)
- PFAS skal indgå som et særskilt temalag i Miljøministeriets digitale datasamling, MiljøGis på linje med for eksempel grundvandskortlægningen. Det vil gøre det nemmere at få overblik over fund og følge udviklingen.
Vi skal have en klimavenlig og effektiv udnyttelse af vores vandressource
Mange steder i udlandet har man rigtig store problemer med vandmangel. Selvom vi ikke er direkte udfordret på vores grundvandsressource, risikerer vi at blive påvirket af klimaforandringer, byudvikling og befolkningsvækst. Det er derfor noget, vi skal have fokus på. Klimaforandringer vil uden tvivl også påvirke den danske drikkevandsforsyning, når vi får varmere vejr, længere perioder med tørke, eller mere regn i form af skybrud. Allerede i dag kan der være brug for at spare på vandet i perioder med tørke. Derfor er der brug for en politisk plan for, hvordan vi fremtidssikrer vores drikkevandsforsyning.
Vi bør opsætte nationale mål for, hvordan vi mest effektivt udnytter vandet i industri, landbrug og private husholdninger. Det kan for eksempel være gennem standarder for virksomheders water footprint eller gennem todelte vandsystemer, hvor regnvandet bruges i husholdningerne. Vi skal også have et større fokus på brug af såkaldt sekundavand til industrielle formål, så vi kan spare på de dyrebare dråber fra hanen. Og når jeg stiller skarpt på min egen verden, skal vi arbejde benhårdt på at reducere vandtabet i ledningsnettet. Vi er allerede supergode til at begrænse vandspild, men jeg tror, at vi nogle steder kan blive endnu bedre. Når vi reducerer vandspild, mindsker vi samtidig energiforbruget, og det er godt for både miljø og klima.
Vi skal investere i vand for at sikre job og velfærd
Der skal mere gang i forskningen inden for vandteknologi og vandrejsning. Det kan for eksempel ske ved, at statens grønne fonde gradvist øger investeringerne i vandteknologi og hjælper udviklingen af nye, teknologiske løsninger på vej.
Går vi forrest for drikkevandet, baner vi også vej for, at danske virksomheder udvikler nye teknologiske løsninger, som kan eksporteres til andre dele af verden, hvor rent vand i tilstrækkelige mængder kun er noget, man drømmer om. Vi har i forvejen et rigtig godt samarbejde mellem forsyninger og virksomheder, men samarbejdet skal være endnu stærkere. Investeringer i ny teknologi er både til gavn for vandværkerne, der kan gøre brug af de nye løsninger, men vandværkerne er også til gavn for virksomheder, der vil afprøve nye løsninger, inden de sendes på markedet.
Vi foreslår kort og godt flere investeringer i vandteknologi, og der bør årligt afsættes 25 mio. kroner ekstra til statslige investeringer, som for eksempel kan udmøntes via grønne fonde og statslige forsknings- og udviklingsprogrammer.
Vi skal bevare det demokratiske ejerskab til drikkevandet
Vi mener, at den decentrale model for vandforsyning skal bestå. I Danmark har vi mange store og små forsyninger, som enten er forbrugerejede eller kommunale. De er over tid blevet tilpasset lokale forhold herunder selvfølgelig også antallet af forbrugere i forsyningsområdet. Det giver en effektiv drift, da det ikke er hensigtsmæssigt for hverken kvalitet eller pengepung at transportere vand over lange afstande.
Kravene til kvaliteten af drikkevandet og den teknologiske udvikling kræver dog, at man på tværs af forsyninger tænker i nye løsninger og arbejder sammen om alt fra drift og udvikling af nye renseløsninger til beskyttelse af arealer til drikkevandsindvinding.
Centrale elementer
- Den politiske regulering, særligt i form af vandsektorloven og vandforsyningsloven, skal understøtte, at der findes vandforsyninger i mange størrelser. Og at større enheder ikke nødvendigvis er mere effektive end små, så længe kvalitet og kompetencer er i orden.
- De forbrugerejede vandværker er styret af lokale forbrugere og derfor meget opmærksomme på at holde vandtaksterne nede. De bør friholdes for unødvendige administrative byrder og uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter i den økonomiske regulering. Forbrugerejede vandværker under 800.000 m3 i udpumpet mængde bør undtages vandsektorloven. På den måde mindskes administrativt besvær og udgifter til revision og rådgivning, der ikke betyder noget for levering af godt drikkevand.
- Den decentrale model for vandforsyning i Danmark er både effektiv og demokratisk, og vi har mange dygtige leverandører af vandteknologi. De mindre vandværker er gode som eksperimentarium for udvikling og tilpasning af nye, innovative løsninger, der senere vil kunne bruges til eksport.
- Der bør politisk arbejdes med at udbrede kendskabet til, og nedbryde barrierer for, medlemsejede forsyninger, i tråd med anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder.
