Hjem ~ Nyheder ~ Opkøb af landbrugsjord sikrer første grundvandsparker

Køb af landbrugsjord sikrer første grundvandsparker

Hjørring Vandselskab har med købet af over 180 hektar landbrugsjorde taget et stort skridt mod at fremtidssikre vandforsyningen. Jordene bliver en del af vandselskabets grundvandsparker og ligger i områder, hvor der indvindes eller skal indvindes grundvand til drikkevand.

Med købet af 180 hektar landbrugsjord råder vandselskabet nu over 200 hektar landbrugsjord, hvor der er indgået aftaler om blandt andet skovrejsning. Områderne bliver til grundvandsparker, hvor man nedlægger alt aktivitet, der kan true drikkevandet. Det har selskabet gjort for at sikre vand til fremtidige generationer, siger vandselskabets direktør, Jakob Bisgaard.

”At opkøbe jord i indvindingsområder er vores bedste bud på at sikre vandkvaliteten i fremtiden. Vi vil gerne have styr på aktiviteterne i området, så vi kan beskytte dannelsen af grundvand og sikre drikkevandsforsyningen for kommende generationer”, siger Jakob Bisgaard.

I alt har Hjørring Vandselskab indgået aftaler med tre landmænd. De to har vandselskabet købt jord af, den tredje har man byttet jord med, fordi det gav mest mening for begge parter, forklarer landmand Per Nielsen.

”Det gav god mening at bytte. Hjørring Kommunes borgere kunne få vand, vi kunne få nyt landbrugsjord. Vandselskabet har gjort en stor indsats for at finde jord, og så mener jeg, at man har en moralsk forpligtelse til at gå med til det. Det er i alles interesse med rent vand i hanerne i fremtiden”.

Opkøbet af jord er sket til markedspris og kommer i Hjørring til at koste tilsluttede forbrugere 85 kroner om året de næste 40 år. I alt håber Hjørring Vandselskab at opkøbe 650 hektar landbrugsjord for at beskytte fem indvindingsområder. Det svarer til 1 procent af landbrugsjorden i kommunen.

Med opkøbet af jord i Astrup og Vinstrup er Hjørring Vandselskab nået i mål med at erhverve hovedparten af arealerne inden for to af selskabets fem fremtidige kildepladser. Målet er at opkøbe i alt 650 hektar, hvilket svarer til 1 procent af det samlede landbrugsareal i Hjørring Kommune. På kortet er indvindingsområderne skraveret ind. Astrup ligger øst for Hjørring, men Vinstrup ligger nord for Hjørring.

Åbenhed og dialog sikrer rent vand

Fra starten indgik Hjørring Vandselskab dialog med den lokale landboforening, LandboNord, for at undersøge, hvad der skulle til, for at deres medlemmer ville sælge jord til grundvandsparker. Og åbenheden fra vandselskabets side har ført til en god proces, der nu sikrer fremtidige generationer i kommunen rent drikkevand, siger Lars-Peter Boel, der er anden næstformand for LandboNord og medlem af Hjørring Kommunes Byråd for Venstre.

”Det er meget vigtigt, at der er åbenhed fra vandselskabernes side. Landmænd er jo lige så interesserede i rent vand som alle andre, så hvis vi kan se, at landet skal tages ud af konventionel drift for at beskytte grundvandet, så er vi åbne overfor det. Landmændene skal bare betales en fair pris for jorden, for de har jo investeret i den”.

Den samme melding kommer fra landmand Palle Joest Andersen, der har solgt 53 hektar jord til vandselskabet, hvilket kræver en korrektion af bedriften. Alligevel opfordrer han andre landmænd til at indgå i dialog med vandværker og vandselskaber, hvis de står i en lignende situation.

”Landbrugsjord er en ressource, men det er rent vand også. Man skal erkende, at når der er sammenfaldende samfundsinteresser som her, så skal man gå ind i en konstruktiv dialog om tingene. Det har vi gjort, og der har heldigvis været en realistisk holdning til at finde en løsning på begge sider af bordet”.

Det handler ikke om altruisme

Faktisk vil Hjørring Vandselskab gerne indgå samarbejder om at ”bruge” jorden. For tanken bag grundvandsparkerne er ikke altruistisk, og målet er ikke nødvendigvis at skabe rekreative områder til borgerne generelt, forklarer vandselskabets bestyrelsesformand, Daniel Vestergaard (K).

”Vi ser opkøbet af jord som investering på lige fod med investeringer i for eksempel vandledninger. Hvis vi ikke gør noget nu, så vil vi skulle betale for vandrensning i fremtiden. Det kan blive endnu dyrere for forbrugerne end opkøb af landbrugsjord nu. Hvad der præcis skal ske med jorden, ved vi endnu ikke. Men vi er åbne overfor samarbejder med partnere, der ligesom os gerne vil beskytte grundvandet”.

Grundvandsparker kan godt fungere som business case

Hjørring Vandselskab har med hjælp fra NIRAS beregnet, at grundvandsparken skal omfatte godt 650 hektar, der er udpeget som grundvandsinteresseområde, hvis de skal fremtidssikre en grundvandsressource på 5,5 millioner kubikmeter vand om året.

Det er dyrt, tidskrævende og besværligt at komme i mål med grundvandsparker, men alternativet er ikke bedre, mener Ole Madsen, der er administrationschef hos Hjørring Vandselskab.

”Hvis vi betragter jorden, som en del af vores produktionsapparat, så er det faktisk vores største filter i produktionen af rent drikkevand. Hvis man skal sammenligne, hvad det koster at købe jord til grundvandsbeskyttelse, med prisen for at rense vores drikkevand i fremtiden, så kan du godt lave en business case, hvor det giver mening at købe landbrugsjord og nedlægge alt aktivitet. Det er en langsigtet investering”.

Hjørring Kommune har været med i planlægningen og har nikket til planen om at købe 650 hektar jord for at etablere en grundvandspark, som skal beskytte fremtidens drikkevand.