Hjem ~ Nyheder ~ Nyt studie: Stor gevinst ved mindre nitrat i drikkevand

Nyt studie: Stor gevinst ved mindre nitrat i drikkevand

Artiklen er opdateret 11-12-2023

Miljøminister: Skrappere krav til nitrat kommer muligvis i foråret

Der skal mere viden på bordet, hvis grænseværdien for nitrat i drikkevand skal sænkes fra de nuværende 50 milligram nitrat per liter. Det meldte miljøminister Magnus Heunicke ud onsdag eftermiddag på et samråd i Miljø- og Fødevareudvalget.

”Hvis der skal være tale om en national skærpelse, så skal vi have et fagligt grundlag at stå på,” sagde Magnus Heunicke på det åbne samråd.

Det er op til de sundhedsmæssige og miljømæssige myndigheder at udfærdige grundlaget for en ny vurdering. Derfor skal evalueringen af kravværdien for nitrat i drikkevand fra 2019 opdateres, før der bliver taget stilling til, om grænseværdien skal sænkes. Forventningen er, at Miljøstyrelsen vil have evalueringen klar i løbet af foråret af 2024.

Det var Enhedslistens Søren Egge Rasmussen, som havde kaldt miljøministeren i samråd.

Ny rapport: Gevinst ved at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet

En ny undersøgelse viser, at der vil være en stor samfundsøkonomiske gevinst ved at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet. Internationalt er der en voksende dokumentation for øget risiko for tarmkræft med den gældende grænseværdi på 50 mg/l.

En ny rapport fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og GEUS konstaterer på grundlag af et sundhedsstudie fra Aarhus Universitet fra 2018, at der vil være en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at tillade mindre nitrat i drikkevandet.

Derfor bliver vi nødt til at sætte konsekvenserne af nitratforbruget under lup. Vi kan ikke leve med det, når for store mængder kvælstof truer vores vandressource, sundheden og miljøet generelt. Sundhedsmyndighederne konkluderede i 2019, da sundhedsstudiet kom frem, at det ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge en ændret grænseværdi. Vi har derfor brug for, at sundhedsmyndighederne melder klart ud, om denne konklusion stadig gælder.

Udgifterne til rensning vil ifølge rapporten være betydeligt mindre end gevinsterne i form af færre dødsfald, tab af antal leveår og sparede sundhedsudgifter. Samtidig fremhæves det i rapporten, at der internationalt er voksende dokumentation for sammenhæng mellem tarmkræft og den gældende grænseværdi for nitrat på 50 mg/l. 

Studiet er udgivet i tidsskriftet Science of the Total Environment. Hvad rensningen kommer til at koste pr. kubikmeterafhænger bl.a. af vandværkets størrelse. Det er vigtigt at sikre, at de vandværker, der eventuelt bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt økonomisk af et krav om rensning, bliver kompenseret, på samme måde som Danske Vandværker arbejder for det i forhold til PFAS.

Læs mere om rapporten

Klik her

Forskernes tre bud

Forskerne bag rapporten har tre bud på, hvordan nitratniveauerne kan sænkes:

Nitratforureningen stammer primært fra kvælstofgødning i landbruget, og derfor kan grundvandet beskyttes ved at tage landbrugsarealer ud af driften, og gøre dem til beskyttede områder. Vandet under disse områder vil efter en årrække blive mindre nitratholdige.
Vandboringerne kan flyttes væk fra de områder, hvor nitratindholdet er for højt, eller der kan bores dybere så det øvre, nitratholdige vand undgås.
Vandet kan renses med teknologier såsom ionbytning og omvendt osmose, der anvendes flere steder i udlandet, men ikke er udbredt i Danmark.