Hjem ~ Nyheder ~ Man kan ikke se dét, hvis man ikke lige ved dét

Man kan ikke se dét, hvis man ikke lige ved dét

Vand kommer fra vandhane. Det ved vi alle sammen. Men det nok de færreste, der ved, hvilket vandværk, der leverer varen. Eller hvem, der får det til at ske.

Når man tænker over det, er det ret skidt, at de cirka 9.000 ildsjæle, der på frivillig basis hver eneste dag, året rundt sikrer vand i hanen, er så ukendte.

For lige præcis os i den forbrugerejede del af vandsektoren er dybt afhængige af at kunne rekruttere, så arvefølgen i vandværksbestyrelserne sker. Og her bidrager synlighed og kendskab til vandværket og folkene i det.

Vi burde prale noget mere

Min pointe er, at 9.000 mennesker er mange, og at vi påtager os et kæmpestort ansvar for at sikre en samfundsmæssig vigtig opgave. Egentlig burde vi prale noget mere af vores indsats og på den måde skabe større synlighed om os og vores virke.

Kritikken er en følgesvend

Der er to sider af en mønt, og bagsiden er, at vi møder kritik. Vi bliver skudt i skoene, at vi er amatører. Måske kan man kalde os for dét, men i min optik kun fordi, vi påtager os opgaven i vores fritid ved siden af vores professionelle erhverv.

Tag så et kig på de omkring 1.700 vandværksbestyrelser, der er befolket med personer med professionelle uddannelser som elektrikere, VVS’ere, ingeniører, biologer, revisorer og mange andre eksamensbeviser. Den brede palet af viden og erfaring lægger vi ikke på dørmåtten, når vi træder ind i vores vandværker. Vi bruger dét, vi ved, aktivt. Læg dertil, at vi er godt efteruddannede i bestyrelsesarbejde, i hygiejnehåndtering og meget mere – en sag, som Danske Vandværkers kursusvirksomhed sørger for.

Vi møder også holdninger om, at vi er for små, og dermed hentydes der til, at vi ikke har ansatte, der kan løse opgaver i driften. Til det vil jeg blot bemærke, at afhængig af vandværkets størrelse, så er der ansat dygtigt personale, som løser opgaver kompetent og effektivt. De helt små uden ansatte, bidrager til det lokale erhvervsliv, fordi vi naturligvis tilkalder kompetente fagfolk, når vi skal have fixet en lækage på ledningsnettet eller udarbejdet årsregnskabet.

Der er rift om frivillige

Andre kritikpunkter er, at det kniber med at finde nye bestyrelsesmedlemmer til at tage over, og at bestyrelsernes gennemsnitsalder er for alt for høj. Begge dele er rigtigt – men ikke så problemfyldt som nogle vil gøre det til.

Samfundet udvikler sig, og vi forsøger at følge med. Der er rift om de frivilliges tid, uanset om det er vandværket eller badmintonklubben, der vil rekruttere. Vi arbejder med rekruttering på mange forskellige måder.

Jeg forventer mig meget af det vigtige projekt TalentLab – et laboratorium for talentudvikling af nye bestyrelsesmedlemmer. Løbende i de tre år, hvor projekter kører, vil der komme anbefalinger, ideer og nye metoder til rekruttering, som vi kan prøve af – og det er de yngre generationer selv, der bidrager med ideerne til, hvad der skal til, for friste dem til at vælge en karriere som bestyrelsesmedlem i et vandværk.

Det er via vores medlemskab af Tænketanken Demokratisk Erhverv, at vi selv bidrager til projektet og dermed får en masse værdi ud af det.

Stor viden må ikke gå tabt

I vandværksbestyrelserne er der en stor viden og erfaring, for en del har været med i mange år. Den viden må ikke gå tabt. Derfor håber jeg, at anbefalingerne fra TalentLab vil få en god modtagelse.

Lad os så rekruttere nye, som kan få sidemandsoplæring om, hvad der sker i vandværkeret, mens vi ældre og erfarne stadig kan og vil sidde med om bordet. Vi skal blive synlige og prale lidt mere, så folk kan se os – så vi kan anerkendes for vores indsats.

Tak for det gode engagement fra alle vores medlemmer og samarbejdspartnere.