Gå til indhold

International arbejdsgruppe skal vurdere kravværdien for nitrat

Miljøministeren vil nedsætte en international arbejdsgruppe, der skal vurdere kravværdien for nitrat i drikkevand.

Baggrunden er en opdateret evaluering fra Miljøministeriet af kravværdien for nitrat i drikkevand. Det konkluderes, efter høring af en række myndigheder, at det ikke kan udelukkes, at det vil øge beskyttelsesniveauet, hvis kravværdien for nitrat i drikkevand sænkes.

Desuden konkluderes det, at fastsættelse af en sundhedsbaseret kravværdi på baggrund af befolkningsundersøgelser er en specialistopgave. Derfor anbefales det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor relevant ekspertise med fordel kan indhentes blandt medlemmer af relevante arbejdsgrupper i EFSA (Den europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet),og de danske eksperter fra DTU Fødevareinstituttet, der har stået for evalueringen af kravværdien for nitrat i drikkevand for Miljøministeriet.

Forventningen er, at arbejdsgruppen vil nå et resultat i starten af 2025. Anbefalinger fra arbejdsgruppen vil blive brugt i det videre arbejde med at fastlægge en (evt. revideret) sundhedsbaseret grænseværdi.

Læs mere om Miljøministerens orientering af Folketingets om nedsættelse af en arbejdsgruppe her 

Udgivet 23. aug. 2024