Gå til indhold

Fortællingen om Danmarks rene drikkevand kan være fortid

Debatindlægget, der er bragt i Politiken den 3. april, er skrevet af Henrik Winther og Susan Münster, hhv. executive vice president i Cowi og direktør for Danske Vandværker.

Vores grundvand er udfordret af miljøfremmende stoffer i så høj grad, at mere end hver anden drikkevandsboring i Danmark er forurenet med pesticidrester, og 90 procent af drikkevandet indeholder et eller flere miljøfremmede stoffer i de ni hovedstadskommunerne

Rent drikkevand er en nødvendighed og afgørende for folkesundheden. Derfor bør alle alarmklokker ringe på Christiansborg lige nu. Det er brug for handling, så vi kan sikre rent drikkevand til fremtidige generationer.

Udviklingen over den seneste årrække tegner et dystert billede. År efter år findes flere miljøfremmede stoffer i vores vandforsyningsboringer i takt med, at vi måler for flere stoffer.

Forurening er den største trussel mod vandkvaliteten. Landbrugsaktiviteter, industrielle udledninger og brugen af kemikalier kan forringe vandressourcerne og skabe sundhedsrisici. En proaktiv tilgang til grundvandsbeskyttelse, regulering og overvågning er afgørende for at begrænse forureningskilder og bevare vores gode grundvandskvalitet.

I dag er vandværkerne dygtige til at overvåge indholdet af miljøfremmede stoffer i drikkevandet, og flere og flere vandværker bliver tvunget ud i avanceret vandbehandling. Desværre er det symptombehandling og dyrt for forbrugeren – vi bliver nødt til at sikre rene vandboringer, som ikke forurenes med miljøfremmede stoffer.

Derfor er det så vigtigt, at der bliver skabt politisk enighed om at udlægge grundvandsparker for at beskytte drikkevandet i nogle afgrænsede og strategisk vigtige indvindingsområder, med nultolerance overfor brug af miljøfremmende stoffer. Det vil skabe de bedste forudsætninger for at begrænse sundhedsrisikoen. Det vil også være et tiltag, som vil tvinge kommunerne til at prioritere arealer til formålet – i en tid som på mange måder er præget af en evig kamp om arealerne. Vedvarende energi-projekter, beboelse, industrikvarterer, landbrug og mange andre projekter breder sig over det danske landskab, hvorfor det uden tvivl kan skabe bekymring for kommunerne også at finde arealer til grundvandssikring. Det vil derfor være en oplagt mulighed for at anvende selvsamme areal afsat til grundvandsparker til andre formål også – f.eks. vedvarende energiprojekter eller fredede naturområder, hvor biodiversiteten kan få lov at blomstre. For at nå i mål vil det kræve en politisk erkendelse fra Christiansborg, af at grundvandsikring er en prioritet, som vi ikke har råd til at gå på kompromis med – dét skylder vi de fremtidige generationer.

Udgivet 03. apr. 2024