Er du mellem 20 og 40 år? Så kan du deltage i nyt advisory board
Er du mellem 20 og 40 år og medlem af en vandværksbestyrelse? Og har du lyst til at være med til at få endnu flere engageret i den grønne, demokratiske dagsorden?
Så kan du melde dig til et nyt advisory board, som sætter fokus på bestyrelsesarbejde, udvikling og organisering af lokale aktiviteter.
Forløbet, som advisory boardet skal medudvikle, hedder Demokratisk TalentLab. TalentLab samler unge, som er aktive i medlemsdemokratiske organisationer, i forskellige læringsdage og landsdækkende events.
Med TalentLab deler vi erfaringer om, hvordan medlemsdemokrati fungerer i praksis – så vi sammen kan inspirere endnu flere til aktiv deltagelse.
Du kan komme med, hvis du:
Er mellem 20-40 år og har lyst til at medudvikle Demokratisk TalentLab.
Medlemmerne af advisory boardet skal deltage i op til tre årlige møder og vil modtage et honorar på 5000 kr. per år.
Kontakt og tilmelding:
Thea Storm Pedersen, pressekonsulent i Danske Vandværker: tlf. 48800481, e-mail tsp@danskevv.dk
Danske Vandværker er medlem af Tænketanken Demokratisk Erhverv, som driver Talentlab.