Gå til indhold

Danske Vandværker lejer sig ind i Vandhuset

Fra 1. april 2023 vil Danske Vandværker være at finde i Vandhuset i Skanderborg, hvor foreningen får sit eget kontor. Og det glæder både landsformand i Danske Vandværker, Jan Andersen, og formand i DANVA, Lasse Frimand Jensen.

”Vi har længe haft et ønske om at komme tættere på hinanden, så vi kan udnytte de områder, hvor det giver mening at samarbejde tættere og sammen markere os eksternt,” siger de to formænd.

Danske Vandværker vil fremover benytte kontor og mødefaciliteter i Vandhuset til møder med vandværker og samarbejdspartnere samt udvalgsmøder i foreningsregi.

Udgivet 16. mar. 2023