Gå til indhold

Ambitionerne for drikkevandet bør være tydeligere

Debatindlægget af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, er bragt i Energy Supply den 26. april 2023.

Over to år bliver der afsat otte millioner kroner til en videnstaskforce om PFAS på finansloven og 10 millioner til et demonstrationsprojekt til oprensning. Men ellers er det svært at genfinde de politiske ambitioner for drikkevandet i den historisk forsinkede og økonomisk stramme finanslov, der blev lanceret i denne uge.

For godt en måned siden fremlagde regeringen sit forslag til finanslov, som nu er blevet forhandlet på plads på Christiansborg. Jeg er glad for, at midlerne til drikkevandsfonden fortsat er en del af statens budget, lige som det bliver spændende at følge, hvad den nye videnstaskforce for PFAS-forurening med en bevilling på otte millioner kroner vil bidrage med.

Herudover er der afsat 10 millioner kroner til at gennemføre et eller flere demonstrationsprojekter til oprensning af forurenet jord. Ud over de i alt 18 millioner kroner, som er afsat til PFAS-indsatser over de næste år, er det ellers svært at genfinde regeringens bebudede ambitioner for drikkevandet i fordelingen af rigets midler, der i alt sætter sølle 35,5 millioner af til nye initiativer på klima- og miljøområdet.

Regeringsgrundlaget gav ellers et tydeligt løfte om, at vi skal hele vejen rundt, når det gælder udfordringerne med vores grundvand.

Derfor er det også ærgerligt, at der i år kun reelt blev forhandlet om en historisk lille reservationspulje eller forhandlingsreserve på 200 millioner kroner. Men selv om finansloven af regeringen selv er blevet benævnt som et stramt forslag, der ikke må puste til inflationen, så er det helt afgørende, at drikkevandet får mere plads på prioriteringslisten, når der næste gang skal forhandles om fordelingen af finanserne.

For drikkevand er verdens vigtigste fødevare, og vi skal handle nu, hvis vi skal beskytte kilden til det – vores unikke, danske grundvandsressource.

I Danske Vandværker har vi tre punkter, der som minimum skal prioriteres, hvis vi her og nu skal sætte ind og sikre fremtidens drikkevand.

PFAS og andre miljøfremmede stoffer

Rigsrevisionen er i denne uge kommet med en krads kritik af Miljøministeriets og Forsvarsministeriets håndtering af PFAS over en årrække. Miljøministeren har lovet, at der bliver taget hånd om udfordringerne, blandt andet gennem et tværgående servicetjek af, hvordan PFAS administreres af de ansvarlige instanser.

Lige nu venter vi sammen med de øvrige interessenter spændt på at blive inddraget i de politiske planer for en PFAS-handlingsplan. For der er utvivlsomt akut brug for både at samle viden og finde finansiering, når vi skal rense op efter fortidens synder og sikre, at vi ikke fortsat lukker stoffer ud, der truer det rene drikkevand. Den nye taskforce er her spændende at følge: For hvem bliver inviteret til at deltage, og hvordan bliver behovet for både flere midler og for en klar og hensigtsmæssig prioritering og ansvarsfordeling håndteret? I Danske Vandværker bidrager vi gerne med viden i forhold til det kommende vigtige arbejde.

Plan for etablering af grundvandsparker

Vi skal beskytte grundvandet dér, hvor det bliver dannet. Derfor har vi brug for at afsætte arealer, der har til formål at sikre fremtidens grund- og drikkevand. Disse grundvandsparker er samtidig et godt udgangspunkt for at skabe flere og mere sammenhængende naturområder. I kommunerne og på vandværkerne har vi den nødvendige viden om, hvor de vigtige indvindingsområder ligger. Størrelsesmæssigt taler vi om et sted mellem fire og seks procent af Danmarks areal.

Det, der mangler, er, at politikerne trykker på knappen, tilpasser den eksisterende miljølovgivning og afsætter ekstra midler. Så kan grundvandsparkerne for alvor blive udbredt som en del af løsningen, der sikrer fremtidens drikkevand. Forhåbentlig vil det i højere grad blive en prioritet på næste års finanslov.

Skal have øje for grundvandet

Der er tryk på etableringen af alternative energikilder.

Energikrisen har for alvor sat skub i efterspørgslen, og her i landet har vi et stort og relativt uudnyttet potentiale i forhold til at udnytte varmen fra undergrunden som ressource, også som et oplagt skridt i retning mod klimaneutralitet. Ifølge Danmarks varmeplan 2021 er det forventningen, at cirka 10 procent af al varme i 2035 vil komme fra geotermiske anlæg, lige som vi ser en stigning i ansøgninger til etablering af ATES-anlæg (oplagring af overskudsvarme i et grundvandsmagasin) og dybe jordvarmeanlæg. De forskellige anlæg kan dog udgøre en risiko for grundvandet og dermed vandforsyningssikkerheden, hvis arbejdet ikke er udført korrekt.

Truslen kan både komme oppefra, men også nedefra, hvis der trænger saltet grundvand op fra de dybere liggende grundvandsmagasiner. Derfor har vi behov for, at der i forhold til den fremtidige etablering af anlæg sættes ind med skærpet lovgivning, vejledning og ressourcer, som sikrer kvaliteten af de geotermiske anlæg, så den grønne indsats for bæredygtig energiforsyning ikke kommer til at spænde ben for en grøn og bæredygtig grundvandsbeskyttelse.

Udgivet 27. apr. 2023