Gå til indhold

Alle vandværker bør have en beredskabsplan

Forestil dig, at du pludselig ikke kan tage et brusebad, skylle ud i toilettet eller få et glas vand fra hanen. Sådan starter et indslag på TV2 Fyn – Kritisk hvis vandværker bliver ramt – hvor der sætters fokus på konsekvenserne af it-kriminalitet og hvad vandværker kan gøre for at sikre sig.

Det er den trussel, der gemmer sig bag vurderingen fra Center for Cybersikkerhed, som beskriver trusselsniveauet for cyberkriminalitet mod vandsektoren som “meget højt”.

Sammen med DANVA foreslår Danske Vandværker derfor, at det bliver et lovkrav, at alle vandforsyninger har en beredskabsplan.

“Vores vandværker er en del af den kritiske infrastruktur. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi er robuste – også i forhold til it-sikkerhed. Derfor ønsker vi, at det bliver lovpligtigt, for så er der rene linjer omkring ansvaret”, siger Lise Lotte Toft til TV2 Fyn.

Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker

Udgivet 04. mar. 2025