Gå til indhold

Mød vores nye chatbot

Chatbotten kan hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål, sætte dig i kontakt med den rette medarbejder og meget mere!

Med chatbotten håber vi, at du oplever en hurtigere og bedre service. Uanset om du har spørgsmål til vandanalyser, it-sikkerhed eller et af vores mange arrangementer.

Den står til rådighed 24/7 – og du kan selvfølgelig stadig kontakte vores rådgivere, hvis du har brug for en uddybende forklaring.

Vi håber, at I vil tage godt imod chatbotten – og bære over med den, hvis den kommer på dybt vand. Husk endelig at vurdere kvaliteten af de svar, du modtager, når du benytter dig af den.

Konkurrence: Har du et godt navn til chatbotten?

Vi er rigtig, rigtig glade for vores nye digitale rådgiver. Men… Vi mangler det helt perfekte navn. Har du et godt bud?

Du kan vinde et påskeæg, hvis du kommer med det bedste bud på, hvad vores nye chatbot skal hedde. Vi finder en vinder tirsdag den 22. april.

Skriv dit bud i kommentarfeltet på enten Facebook eller LinkedIn opslaget, hvor vi præsenterer vores nye chatbot.

Du kan lære chatbotten bedre at kende her på siden

Hvor finder jeg chatbotten?

Chatbotten står til rådighed 24/7. Tryk blot på chat-ikonet nederst til højre og stil dit spørgsmål. Det er hurtigt, nemt og helt gratis!

Hvad kan chatbotten?

Chatbotten er en digital rådgiver baseret på den nyeste teknologi inden for kunstig intelligens.

 

Den kan hjælpe dig med at besvare spørgsmål, sætte dig i kontakt med den rette medarbejder og meget mere. Chatbotten giver svar ud fra den viden, som den har adgang til på hjemmesiden.

Hvad kan chatbotten ikke?

Har du spørgsmål, som chatbotten ikke kan svare på, bliver du guidet videre til vores rådgivere, der står klar til at hjælpe dig i vores almindelige åbningstider.

 

Husk, chatbotten er “ny i job” og som med alle andre, er der i starten en læringsfase, hvor vi løbende tilpasser og bliver klogere.

Hvad kan du spørge chatbotten om?

Du kan stille spørgsmål om alt inden for Danske Vandværkers fagområde. Det gælder spørgsmål om jura, teknik, grundvandsbeskyttelse og andre faglige emner.

Jo mere præcist, du stiller dit spørgsmål, jo mere præcist kan chatbotten svare.

Start gerne med at præcisere hvilket emne, du vil spørge om, så kommer chatbotten hurtigere på sporet.

Svarene fra chatbotten er KUN vejledende

Bemærk, at svarene fra chatbotten kun er vejledende. Chatbotten kan ikke og skal ikke erstatte juridisk rådgivning. Derfor bør du altid kontakte en af vores rådgivere ved fortolkningsspørgsmål.

Hvis chatbotten ikke kender svaret, eller hvis der er tvivl om, om svaret er det rigtige, så kan chatbotten i stedet henvise dig til en medarbejder, der kan hjælpe dig videre.

Hvis du har brug for yderligere rådgivning

Chatbotten er en digital rådgiver baseret på den nyeste teknologi inden for kunstig intelligens, og kan kun svare ud fra den viden, som den har adgang til på hjemmesiden.

Hvis du er i tvivl om noget, eller vil vende dit spørgsmål med en af vores rådgivere, kan du kontakte du finde vores rådgivere her.

Erstatter ikke juridisk rådgivning

Danske Vandværker kan hverken direkte eller indirekte gøres ansvarlige for fejl eller undladelser, der foretages af chatbotten. Det er således alene brugeren, der er ansvarlig for brugen af de svar, der leveres og såfremt der er tvivl, må en rådgiver kontaktes. Det anbefales altid at få konkret rådgivning af vores rådgivere, når sagen er kompleks, der er tvivl om informationer eller sagen kræver at informationer bliver bekræftet.

Persondatapolitik:

  • Data slettes data efter 1 år
  • Kontakt med chatbotten betyder ikke, at man har haft kontakt med Danske Vandværker
  • Del aldrig følsomme oplysninger med chatbotten