Gå til indhold

Jura og økonomi i forbindelse med Samarbejde og sammenlægning

Ved samarbejder og sammenlægning mellem vandværker opstår der ofte en lang række juridiske og økonomiske overvejelse og udfordringer. I dette webinar sætter vi fokus på de juridiske og økonomiske udfordringer, som vi ofte ser i en sammenlægning, og når vandværker ønsker at samarbejde.

Stigende krav fra myndighederne til vandværkerne får mange til at overveje sammenlægning eller samarbejde med andre vandværker, så man er flere om at dele opgaverne.

På webinaret får du indblik i de økonomiske og juridiske udfordringer, der kan opstå i forbindelse med en sammenlægning og et samarbejde. Vi gennemgår den juridiske proces, og giver dig også en introduktion til de juridiske forhold, som man skal have styr på. Og endelig får du en introduktion til de økonomiske overvejelser, der kan opstå i en sammenlægning og et samarbejde.

Udbytte

Gennem teori og praksis får kursisten indsigt i, hvilke økonomiske og juridiske overvejelser man bør gøre sig i forbindelse med en sammenlægning og et samarbejde.

Målgruppe

Kurset henvender sig til bestyrelsesmedlemmer i vandværker, som går med overvejelser om sammenlægning og samarbejde.

Indhold

På kurset gennemgår vi:

  • Økonomiske og juridiske aspekter ved sammenlægning og samarbejde
  • Erfaringer fra andre vandværker

Underviser

Michael Hovmand

Michael Hovmand

Økonomichef og rådgiver Danske Vandværker

Mickey Kærsgaard Nielsen

Mickey Kærsgaard Nielsen

Juridisk rådgiver hos Danske Vandværker

Relaterede emner

Det er en rigtig god idé at se vores webinarer sammen med resten af vandværkets bestyrelse, men HUSK at tilmelde alle, der deltager fra jeres vandværk. På den måde hjælper I os med at opretholde den lave pris på vores webinarer – til glæde for alle vores medlemmer – inklusiv jer selv.  

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.

Udgivet 19. sep. 2024