
Beredskabsseminar for kommuner og vandforsyninger
Kom og hør cases fra vandværker og kommuner, der har stået i beredskabssituationer.
Deltag i denne dag og få inspiration fra kommuner og vandværker, der har udarbejdet beredskabsplaner og lavet beredskabsøvelser sammen.
Generelt
Beredskabsplaner er som en opskrift. De giver en uvurderlig hjælp, når krisen rammer. Hvis nu uheldet en dag er ude, slår I op i beredskabsplanen og læser, hvem I skal ringe til og hvad I skal gøre. Men ved I så om jeres beredskabsplan virker og holder i praksis? Har beredskabet været afprøvet i samarbejde mellem kommune og vandværk, så I ved hvem, der gør hvad – og hvornår? Deltag på denne dag og få inspiration, del erfaringer og få konkrete værktøjer til hvad I skal være opmærksomme på, og hvordan I kan gribe et samarbejde og en beredskabsøvelse an.
Kom også og hør eksempler fra vandværker og kommuner, der har stået i en beredskabssituation, og lær af deres erfaringer. Hvordan greb de det an? Og hvordan kom de ud af situationen igen?
Udbytte
Seminaret giver mulighed for at høre erfaringer fra kommuner og vandforsyninger, der har stået i en beredskabssituation. Du vil også få idéer til at styrke samarbejdet mellem kommune og vandforsyning i forhold til beredskab. Derudover vil du få mulighed for at få konkrete værktøjer til udarbejdelse af beredskabsplaner og planlægning af beredskabsøvelser.
Der vil blive rig lejlighed til dialog og erfaringsudveksling undervejs.
Målgruppe
Seminaret henvender sig til kommunale sagsbehandlere og bestyrelser og driftsansvarlige på vandværkerne.
Indhold
På seminaret gennemgår vi:
- Hvad bør den gode beredskabsplan indeholde?
- Eksempler på beredskabssager og krisesituationer
- Eksempel på beredskabsøvelse og fælles beredskabsplan
- Cases fra beredskabssituationer i dialoggrupper
- Gennemgang af tidsplan for en hændelse, og for hvordan man kommer ud af den igen.
- Konkrete tag-med-hjem-værktøjer og idéer til den gode beredskabsplan og det gode beredskabssamarbejde.
Oplægsholdere
Jan True, Djurs Vand
Anna Brae, Syddjurs Kommune
Paw Myrndorff, Beredskabsstyrelsen
Kurt Larsen, Tune Vandværk
Jakob Top Jørgensen, Esbjerg Kommune
Thorkild Jensen, Lunderskov Vandværk
Dariush Hakimi, Kolding Kommune
Henrik Petersen, Danske Vandværker
Forplejning
Morgenmad, frokost, kaffe/te og kage
Tilmelding
Tilmeldinger sker på enten ENVINAS eller Danske Vandværkers hjemmeside.