Gå til indhold

Beredskab på vandværket – klar til nye krav?

Vandværker, der udpumper 200.000-799.999 m3 årligt, skal leve op til nye beredskabskrav. Bliv klar til kravene og få konkrete værktøjer til at styrke vandværkets sikkerhed og drift

Målgruppen for kurset er vandværker, der udpumper 200.000-799.999 m3 vand årligt.

1. januar træder Miljøministeriets bekendtgørelse om “Beredskab for almene vandforsyninger og spildevandsforsyningsselskaber” i kraft. De nye beredskabskrav gør det vigtigere end nogensinde, at vandværker, der udpumper 200.000-799.999 m3 årligt, er godt forberedte.

Kurset består af en kombination af et online kursusforløb, fysisk undervisning og praktiske øvelser, som klæder dig på til at udarbejde risikovurdering, beredskabsplaner og beredskabsøvelser, der ikke bare ligger i skuffen, men fungerer i praksis, når der er brug for dem og som lever op til de nye beredskabskrav.

På kurset får du viden og konkrete værktøjer til for at omsætte kravene til handling i hverdagen. Kurset giver dig et klart overblik over bekendtgørelsen, og du bliver klogere på, hvordan I kan styrke beredskabet på vandværket, arbejde systematisk med risikovurdering og sikre en mere robust drift.

Kurset er derfor relevant for dig, der vil være på forkant, styrke vandværkets sikkerhed, leve op til kravene og stå bedre rustet, hvis en hændelse opstår.
Se hvilke andre kurser og webinarer, der er relevant for dig, for at få det fulde overblik over de nye beredskabskrav:

Niveau 0 vandværker
0-199.999 m3
Niveau 1 vandværker
200.000-799.999 m3
WebinarerBliv klar til nye krav til beredskab
Lev op til it-krav i ny bekendtgørelse
Bliv klar til nye krav til beredskab
Lev op til it-krav i ny bekendtgørelse
Fysisk kursusBeredskab på vandværket – klar til nye krav?

Udbytte

Efter kurset vil du:

  • Have et klart overblik over de nye beredskabskrav, og hvad de betyder i praksis
  • Kunne omsætte kravene til konkrete handlinger i hverdagen på vandværket
  • Have fået konkrete værktøjer til at styrke risikovurdering, beredskabsplaner og driftssikkerhed
  • Have kendskab til beredskabsøvelser, så planerne bliver brugbare i praksis

Målgruppe

Kurset er målrettet bestyrelsesmedlemmer og driftsansvarlige der arbejder med beredskab på vandværker, der udpumper 200.000-799.999 m3 årligt.

Indhold

Forberedelse før det fysiske kursus (2 timer e-learning inkl. opgave)
Inden det fysiske kursus vil du modtage en mail med et link til et online kursusforløb om risikostyring. Inden du møder op på det fysiske kursus, skal du have gennemført onlinekurset og udarbejdet en indledende risikovurdering for dit vandværk (du vil blive instrueret til hvordan i onlinekurset). Risikovurderingen danner grundlag for arbejdet på den fysiske del af kurset. Derfor er det vigtigt, at den er udarbejdet, inden du møder på det fysiske kursus.
Fysisk kursus (4 timer inkl. middag) 
På det fysiske kursus vil vi komme igennem følgende emner:

  • Generel beredskabsplan og planmaterialet.
  • Justering af eksisterende planer.
  • Genbesøg risikovurderingen fra e-learning
  • Forebyggelse og sikringsplan
  • Fortsat drift og planlægning af beredskabsøvelser
  • Fortsat drift og genopretning
  • Hvad er forskellen på beredskabsøvelserne?
  • Planlæg og gennemfør en beredskabsøvelse
  • Planlæg din egen relevante øvelse

Underviser

Kennet Lykke Karlsen

Beredskabsrådgiver hos Danske Vandværker

Forplejning

Ved aftenkurser serveres der en varm ret.
Ved halvdagskurser serveres en frokostanretning.
Dertil isvand og 1 genstand (øl eller sodavand) samt kage til kaffen efter maden.

Udgivet 28. okt. 2026