Sommertips til vandforbrugerne
Hjælp jeres forbrugere godt gennem sommeren
Det er blevet sommer, og det er en oplagt anledning til at være synlig over for jeres forbrugere. Mange bruger mere vand i sommermånederne, og samtidig kan varme og tørre perioder give anledning til spørgsmål om vandforbrug, havevanding og god omgang med drikkevandet.
Vi har samlet en række sommertips med tilhørende tekster og grafikker, som I frit kan bruge på jeres hjemmeside og sociale medier. Materialet gør det nemt at dele gode råd og samtidig vise, at vandværket er til stede – også hen over sommeren.
Spar på vandet

Spar på vandet: Sæt en kande i vand i køleskabet, så har I altid køligt vand til at drikke.
Husk vandet- kroppen har brug for det

Husk, at drikke rigeligt med vand i varmen.
Normalt har en voksen behov for omkring 2 liter vand i døgnet, hvis man vil undgå hovedpine, svimmelhed og koncentrationsproblemer.
Men når det er meget varmt, kan det være en god idé at drikke endnu mere. Særligt hvis man løber en tur eller laver anden form for fysisk aktivitet. Her har kroppen nemlig ekstra brug for hjælp til at køle af og undgå dehydrering.
Husker du drikkedunken, når du er på farten?

Det er der god grund til at gøre, hvis du vil spare penge og vælge den klimavenlige løsning.
Køber du en 1/2 liter vand i butikkerne, så koster det ca. 10 kroner. Hvis du fylder en 1/2 liter flaske op fra vandhanen, betaler du kun 3,50 øre.
Haven: Bekæmp ukrudt uden sprøjtegifte

Husk, at der er alternativer til sprøjtemidlerne.
Ukrudt er nemmest at fjerne, efter det har regnet, for så er rødderne løse. Vi giver tips og tricks til, hvordan du kan komme
ukrudtet til livs, uden at det går ud over vores grundvand.
Sprøjtefri have – del alternativer til sprøjtemidler
Havevanding med omtanke
Vi har samlet fire gode råd til, hvordan man undgår vandspild under havevandingen. Del gerne de gode råd med jeres forbrugere.
Havevanding: Brug vandet med omtanke