SGO: Der hvor fremtidens drikkevand dannes – og skal beskyttes.

Hvad er SGO?

Sårbare grundvandsdannende oplande er en ny måde at forstå grundvandets sårbarhed på. I stedet for primært at fokusere på enkelte stoffer, tager SGO udgangspunkt i selve vandets bevægelse fra terræn gennem jorden. Det er netop der, hvor grundvandet dannes, og hvor det hurtigt transporteres videre til boringerne, at risikoen for forurening er størst.

Hvorfor taler vi om SGO?

Den stigende opmærksomhed på SGO hænger tæt sammen med udviklingen i grundvandskvaliteten i Danmark. Overvågning viser, at der findes pesticidrester i en stor andel af vandværkernes boringer, og at de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af forurening i en særlig høj grad.

Forureningen opstår ikke ved boringerne. Forureningen starter oppe på overfladen, der hvor regnvandet siver ned i jorden og bliver til grundvand.

Sårbare grundvandsdannende oplande peger netop på de områder, hvor en stor del af det vand dannes, som senere bliver pumpet op i vandværkernes boringer. I disse områder bevæger vandet sig forholdsvis hurtigt ned gennem jorden. Det betyder, at der er mindre tid til, at naturen kan nå at nedbryde eller tilbageholde forurenende stoffer undervejs.

Det understreger behovet for at forebygge forurening der, hvor vandet dannes, frem for primært at rense.

Hvordan beregnes SGO?

Kortlægningen af SGO bygger på avancerede hydrologiske modeller, som Miljøstyrelsen har udviklet. Her simuleres vandets bevægelse fra terræn og ned til grundvandsmagasinerne i tre dimensioner.

Man beregner både, hvor meget grundvand, der dannes i et område, og hvor lang tid det tager for vandet at nå frem til boringerne. Ved hjælp af beregninger af såkaldte partikelbaner kan man følge vandets vej gennem undergrunden og dermed identificere de arealer, som bidrager mest til grundvandsdannelsen.

Metoden tager højde for usikkerheder i data og geologi ved at bruge flere modelkørsler. Det betyder, at modellen giver en robust kortlægning, som viser, hvor der både dannes meget grundvand, og hvor transporten er så hurtig, at sårbarheden er særlig høj.

Kortlægning af SGO

Kortlægningen af SGO blev igangsat i 2023. Det startede på Fyn med et pilotprojekt, hvor kortlægningsmetoden blev testet. Og med en videreudvikling af metoden er kortlægningen nu i gang i resten af landet og forventes at være færdig i 2027.

Det forventes, at de sårbare grundvandsdannende oplande samlet vil dække omkring 258.000–276.000 hektar, heraf:

• ca. 138.000-147.000 hektar markareal.
• ca. 120.000-129.000 hektar øvrige arealer.

En væsentlig del af disse arealer er landbrugsjord, hvilket betyder, at SGO får stor betydning for arealanvendelsen i Danmark.

Kortlægningen sker løbende, og områderne forventes formelt at blive udpeget i bekendtgørelser, som sendes i høring.

Hvad betyder SGO for vandværket?

Indførelsen af sårbare grundvandsdannende oplande som grundlag for et nationalt tiltag vil få betydning for rammerne for vandværkets arbejde med grundvandsbeskyttelse. Men det forventes ikke at vandværkernes daglige opgaver bliver ændret væsentligt.

Hvis der gennemføres et nationalt sprøjteforbud i SGO, vil det i udgangspunktet være en statslig regulering af arealanvendelsen. Det betyder, at ansvaret for udpegning, regulering og håndhævelse af SGO bliver placeret hos staten og myndighederne.

For vandværket indebærer det, at beskyttelsen i højere grad bliver løftet gennem generel regulering frem for lokale aftaler og projekter.

Samtidig forventes det, at en national model tilrettelægges med fokus på simple løsninger og mindst mulige administrative byrder. Det er afgørende, at indsatsen er let at implementere i praksis og ikke pålægger vandværkerne unødvendige opgaver eller omkostninger.

SGO og den grønne trepart

SGO spiller tæt sammen med den grønne omstilling og den igangværende arealomlægning i Danmark, hvor der blandt andet planlægges en omfattende skovrejsning, som kan bidrage positivt til grundvandsbeskyttelsen.

Når landbrugsarealer omlægges til skov eller natur, reduceres risikoen for, at forurenende stoffer siver ned i grundvandet. Kortlægningen af SGO viser, at der allerede er et vist overlap mellem SGO og de områder, der indgår i de grønne trepartsprojekter.

Det åbner mulighed for at tænke klima, natur og drikkevand sammen i en fælles planlægning.

SGO og BNBO

SGO og BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) er to forskellige værktøjer, der tilsammen dækker hele vandets vej fra dannelse til indvinding.

BNBO beskytter de områder, der ligger tættest på boringerne, og BNBO skal sikre det vand, der allerede indvindes. SGO har et bredere perspektiv og retter sig mod de områder, hvor fremtidens grundvand dannes.

De to redskaber supplerer hinanden og udgør tilsammen fundamentet for en mere helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse.

	BNBO	SGO
Formål	Beskytte den konkrete indvindingsboring mod akut og nærliggende forurening	Beskytte grundvandsdannelse i større områder med særlig sårbarhed
Afgrænsning	Udpeges overordnet i statslig kortlægning – Det areal, hvorfra grundvand transporteres til boringen på 1 år	Arealer, hvor grundvandsdannelsen er høj, og hvor transporten til grundvandsmagasinerne er så hurtig, at sårbarheden vurderes som særlig stor
Vurdering	Individuel og risikobaseret vurdering af behov for indsats	Generel vurdering af sårbarhed
Virkemidler	Typisk forbud eller restriktioner mod pesticider mv. i det konkrete område	Generel regulering/zonering for eksempel nationale forbud, dyrkningsrestriktioner
Proces	Kommunen pålægger indsats, men der lægges op til frivillige aftaler mellem vandværk og lodsejer	Forventes fastlagt ved statslig regulering
Rolle for vandværk	Aktiv part. Indgår aftaler, gennemfører indsats og finansierer	Ingen. Vandværket er ikke forhandlingspart
Økonomi	Vandværket betaler erstatning til lodsejer for tab/værdiforringelse	Ingen direkte forhandlings- eller erstatningsbyrde for vandværket (forventet statslig model)
Retlig karakter	Konkret forvaltningsafgørelse målrettet specifik boring	Generel regulering/planlægning
Tidshorisont	Ofte akut og kort/mellemlang sigt (beskyttelse af eksisterende indvinding)	Langsigtet ressourcebeskyttelse

Hvad betyder det for lodsejere?

Konsekvenserne af SGO vil variere fra sted til sted. Nogle lodsejere vil blive begrænset påvirket, mens andre kan blive mødt med krav om ændret arealanvendelse.

I nogle tilfælde kan det betyde omlægning til skov eller økologisk drift, mens økonomisk kompensation i andre tilfælde kan komme på tale. Der arbejdes politisk på modeller, der skal sikre en rimelig fordeling af byrderne.

Politisk udvikling

SGO er blevet et centralt omdrejningspunkt i de aktuelle politiske forhandlinger om grundvandsbeskyttelse.

Der arbejdes blandt andet med et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende oplande. Formålet er at begrænse risikoen for, at pesticider og andre miljøfremmede stoffer når frem til det grundvand, der senere bliver til drikkevand.

Forslaget kan omfatte forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider samt andre aktiviteter, der kan medføre forurening. Samtidig arbejdes der med modeller for eventuel kompensation og omlægning af arealanvendelse.

Forhandlingerne er gået i gang i uge 25.