Online – Nitrat og drikkevand – skal vi have lavere grænseværdier?
Onlinedeltagelse på messekursus: Får vi nye grænseværdier for nitrat i drikkevandet? Skal vi rense? Bliv også klogere på grundvandets tilstand.
Nye grænseværdier for nitrat er på vej. Hvad betyder det for vandværkerne? Og hvis vi skal til at rense for nitrat, hvilke muligheder findes der så?
Deltag på dette messekursus og hør om de sidste nye udmeldinger fra Miljø- og Ligestillingsministeriet om nitrat i drikkevand og hvilke muligheder, vandværkerne har for at rense for nitrat.
Miljøstyrelsens enhed for grundvandskortlægning vil fortæller om deres arbejde med kortlægningen af blandt andet SGO (sårbare grundvandsdannende områder) og NFI (nitratfølsomme indvindingsområder).
Udover nitrat og grænseværdier vil kurset også stille skarpt på det stadig mere komplekse landskab af zoner, fagbegreber og regler på grundvandsområdet. Hvor godt kender dit vandværk egentlig de mange forskellige beskyttelseszoner og indsatsområder – og hvordan de administreres i dag?
Vi giver desuden en opdateret status på grundvandets tilstand og kaster et blik mod fremtiden, hvor rensning og teknologisk udvikling kan blive nødvendige redskaber i arbejdet for rent og sikkert drikkevand.
Praktiske oplysninger
Onlinedeltagelsen foregår i Teams med slukkede mikrofoner. Der er dog mulighed for at skrive spørgsmål og kommentarer i chatten, som vi vil følge op på efter kurset.
Onlinedeltagelsen er begrænset til den første del af kurset. Der vil herefter blive lukket ned for onlinedeltagere.
Udbytte
Kurset giver gennem oplæg og dialog, deltagerne et solidt overblik over:
- status på ny grænseværdi for nitrat og metoder til at rense for nitrat
- baggrunden for Miljøstyrelsens kortlægning
- de forskellige typer beskyttelseszoner og deres betydning i praksis
- hvem der gør hvad i forvaltningen
- status på grundvandets kvalitet
- muligheder og perspektiver for rensning og monitorering
Målgruppe
Kurset henvender sig til:
- vandværksbestyrelser
- kommunale sagsbehandlere
- rådgivere og virksomheder, der arbejder med grundvandsbeskyttelse, monitering, rensning eller forvaltning
Indhold
På kurset gennemgår vi bl.a.:
- Status på grænseværdi for nitrat og mulige rensemetoder
- Status på grundvandets tilstand
- Grundvandskortlægningen og dens dynamiske udvikling
- Indvindingsoplande
- Beskyttelseszoner:
- 10-meterzonen (fredningsbæltet)
- 25-meterzonen
- BNBO
- SGO (Sårbare Grundvandsdannende Områder)
- Rensning og monitorering i fremtidens drikkevandsbeskyttelse
Underviser
Camilla Kjær Henningsen
Juridisk rådgiver hos Danske Vandværker
Repræsentant fra Miljøstyrelsen
Relaterede emner
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.