Hjem ~ Nyheder ~ Lise Lotte Toft: De største overskrifter i 2025

Lise Lotte Toft: De største overskrifter i 2025

Synspunkt af Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker, bragt CleantechWatch, 31. december 2025.

Hvilke overskrifter i vandbranchen har været de største for dig i 2025?

Det har været mit første år i drikkevandets tjeneste, og der har været mange vigtige sager, som er svære at vælge imellem.

Men hvis jeg skal pege på de største, må det være:

Grøn Trepart: Kampen for at få drikkevandet tænkt med fra starten i de lokale grønne treparter. Her har vi i hele 2025 haft en målrettet indsats for at sikre, at så meget drikkevand som muligt bliver beskyttet i planerne i første hug.

Beredskab: Beredskab er for os allesammen rykket helt frem i 2025. Jeg er simpelthen så stolt over vandværkernes indsats, og over at vores medlemmer har styr på forsyningssikkerheden også i krisesituationer. Nu skal vi bare hele vejen rundt og sikre, at alle aktører i hele kæden kender deres rolle og lever op til deres ansvar.

Jord: I 2025 har jord også igen fyldt i debatten. Selv om det har været længe undervejs, så er der endelig tegn på, at forurenet jord også er kommet på den politiske dagsorden. Derfor håber jeg også, at vi i 2026 omsider får en samlet plan, som sikrer, at forurenet jord ikke længere udgør en trussel for vores grund- og drikkevand.

PFAS: Nogle af vores medlemmer har med stor ihærdighed og dygtighed været frontløbere i at få løst den PFAS-forurening, de uforskyldt er ramt af. Derfor er det også glædeligt, at 2025 blev året, hvor de endelig kunne ansøge og få tilsagn om en økonomisk håndsrækning; noget som Danske Vandværker i flere år har arbejdet målrettet for. Her noterer jeg mig, at det heldigvis har været muligt at finde over dobbelt så mange midler end først udmeldt, så vandværkerne får dækket flest muligt af de udgifter, de har skulle afholde for at løse eftervirkningerne af andres forureninger.

Nitrat: Lige på falderebet af 2025 kom Miljøministeriets ekspertgruppe med en længe ventet rapport, der samler den nyeste viden om nitratindhold og sundhed. Det er så vigtigt, at forbrugerne har tillid til, at der er taget de rigtige sundhedshensyn, når de drikker vand fra hanen.

Men der er heller ingen tvivl om, at en eventuel ny grænseværdi på 6 mg/L kan få store konsekvenser for en række vandværker og vandforsyninger. Derfor er det vigtigt, at der politisk bliver taget stilling til, hvordan man kan hjælpe de vandværker, der bliver ramt. Og hvordan vi på længere sigt kan lave grundvandsparker, som sikrer drikkevandet for fremtiden.

Hvad fik dig til at trække på smilebåndet i årets løb?

Heldigvis en masse ting. Men en tur, hvor jeg virkelig fik grinet meget i godt selskab, var da jeg var i Spanien for at mødes med i det europæiske netværk for forbrugerejede vandværker. Det var både fagligt og menneskeligt en rig oplevelse at være i selskab med spanske, irske, østrigske og finske kollegaer, der hver dag arbejder for det samme som os: nemlig at sikre forbrugerejet drikkevand. Snakken gik både i de officielle konferenceomgivelser, men også med masser af nye perspektiver til fælles middage med god spansk mad på bordet.

Hvad har i din optik været mest kritisabelt?

Helt overordnet at grund- og drikkevandsbeskyttelsen i år heller ikke er kommet i mål: Forsyningssikkerheden er truet af, at der i snart tredive år ikke er beskyttet mere end godt 1,5 procent af det ellers udpegede areal. Drikkevandet har akut behov for hjælp, og de konkrete handlinger lader stadig vente på sig.

I skrivende stund har miljøministeren indberettet 51 kommuner til Ankestyrelsen for ikke at have fået sikret de områder tættest på boringerne (BNBO).

På den ene side er jeg glad for, at ministeren tog Danske Vandværkers og Danmarks Naturfredningsforenings henvendelse alvorligt, da vi sidste december gjorde ministeren opmærksom på problemet.

Men jeg er skuffet over, at BNBO endte alt for komplekst og konsekvensløst. Det handler om vores drikkevand: Der skal være en myndighed, der tager ansvaret på sig og løfter opgaven, så vi får beskyttet vores værdifulde ressource.

På samme måde råber det også til himlen, at der stadig ikke er tidssvarende krav til test af jord og kontrol. Selvfølgelig skal der være styr på, hvad den jord, vi lægger ud, indeholder, og hvilke konsekvenser det kan have for grundvandet, hvis jorden er forurenet.

Hvilken begivenhed kommer du til at holde øje med i 2026?

Jeg forventer, at vi i det kommende år får en mere helhedsorienteret plan for, hvordan vi skal beskytte og fremtidssikre vores grundvand.

Jeg glæder mig meget til, at vi fra Danske Vandværker kan bidrage ind i de politiske forhandlinger med vores medlemmers perspektiv – de forbrugerejede vandværker.

Tiden er inde til en politisk bindende aftale om en samlet grundvandsbeskyttelse, så drikkevandet kan sikres for kommende generationer.

Det skal prioriteres – også selv om vi ser ind i et år, hvor der kommer til at stå valgkamp øverst på den landspolitiske dagsorden. Her skal vi holde politikerne op på, at drikkevandet er en folkesag, som ikke kan vente.

Hvad kommer du og Danske Vandværker særligt til at arbejde for i det kommende år?

Som samfund skal vi virkelig værne om den stærke, decentrale drikkevandssektor, der sikrer robust, lokal og bæredygtig forsyning.

Omkring 75 procent af vores medlemmer har under 750 forbrugere. De er grundlæggende små, stærke virksomheder, der lever op til kravene om drikkevandskvalitet og arbejder målrettet med forsyningssikkerhed. Det er en fortælling, der ikke kan blive formidlet ofte nok.

Vi lever i et samfund med en klar tendens til at presse på for at skabe større enheder, mere centralisering og kontrol. Det ser vi på mange politikområder, og det rammer altså også drikkevandet.

Vores medlemmer har gennem mange år vist, at de lever op til deres ansvar. Både med at levere godt drikkevand, men også i forhold til at fremtidssikre sig og være resiliente.

Vandværkerne konsoliderer sig, samarbejder og lægger sig sammen, når det giver mening. Udviklingen er allerede i fuld gang: Nedefra og helt uden tvang. Og når man ser det indefra, forstår man virkelig, hvor stærk en model, forbrugereje er: Vi ejer i fællesskab det vand, vi bor ovenpå.

Det giver en helt konkret forståelse af, hvordan vi er en del af den natur, vi lever af. Det er både demokratisk og bæredygtigt, og så giver det en helt særlig forankring lokalt, hvor man står sammen om at løse en nødvendig opgave.