Bestyrelser vil sikre vandværkernes synlighed og rekruttering
Den, der lever stille, lever ikke nødvendigvis længere godt. Vandværkerne skal være synlige i lokalsamfundet, hvis flere skal interessere sig for drikkevandet. Det sætter nyt projekt fokus på.
Vi skal samle endnu flere i arbejdet for at fremtidssikre det gode drikkevand: Det kræver både, at flere overordnet interesserer sig for vores vand – og også at flere helt konkret engagerer sig i vandværkernes arbejde lokalt.
Men det kan være en udfordring at sikre at vandværkernes arbejde er synligt – og hvis vandværkerne ikke er synlige i lokalsamfundet, så kan det også være en udfordring at få nye kompetente kræfter til at tage ansvar i bestyrelserne. For hvad er kernen i bestyrelsesarbejdet egentlig? Hvilke kompetencer er der brug for? Og hvem kan vi få til at interessere sig for det?
Seks vandværker er lige nu i gang med at finde gode løsninger og blive inspireret på tværs. De deltager i et kursus- og handlingsforløb, som frivilligheds-konsulentvirksomheden Ingerfair tilrettelægger og faciliterer for Danske Vandværker.
“Vi skal have læring på tværs og inspiration, så vi kan finde de gode løsninger. Og ikke kun til brug for de vandværker, der deltager: Projektets resultater skal både bruges til at inspirere andre vandværker og til at sikre øget synlighed om både udfordringer og løsninger,” siger Jan Andersen, landsformand i Danske Vandværker.
Synlighed i hverdagen
Og både store og små vandværker har meldt sig til at deltage i projektet. En af de vandværksbestyrelser, der deltager i projektet, er fra det fynske vandværk Ollerup, der har godt 600 forbrugere.
“En vandværksbestyrelse kan ikke være en passiv tantebestyrelse længere. Vi skal arbejde professionelt, og der er mange ting, vi skal tage vare på i dag, som ikke var en del af opgaven for 30 år siden,” siger Carsten Møller Jensen, der er bestyrelsesformand for Ollerup Vandværk. Han fortsætter:
“Det betyder, at vi skal være synlige i hverdagsbilledet og bevidste om, hvordan vi kommunikerer udadtil, så vi på sigt kan tiltrække også unge til at deltage i det arbejde, der er på et vandværk. Vi har brug for nogle konkrete redskaber og værktøjer, så vi kan fange folk i øjenhøjde. For det gør vi ikke ved at komme med en teknisk ingeniør-udredning om, hvorfor vandets hårdhed er, som det er. ”
Behov for nyt narrativ
Også i Halsnæs er der fokus på, hvordan vandværket kan gribe alt det an, der ligger uden for kerneopgaven: At sikre rent drikkevand til forbrugerne.
“Vores strategiarbejde omfatter også arbejdet med ESG (Environment, Social og Governance, red.). Det indbefatter blandt andet, at vi tager ansvar for et aktivt ejerskab og for at få øget den lokale interesse for vand. Vores mål er at skabe en nysgerrighed og dialog – ikke bare for og om vand, men om fremtidens rene, bæredygtige vand,” siger bestyrelsesformand for Halsnæs Vandforsyning Mikkel Andersen.
Halsnæs Vandforsyning leverer vand i Hundested-området på Sjælland og er en sammenslutning af tre tidligere vandværker. I dag har vandværket omkring 5.300 andelshavere.
“Interessen for vand stiger, når det ikke kommer ud af hanen, eller hvis det er forurenet. Denne reaktive adfærd håber vi på at kunne ændre ved at fokusere og kommunikere et narrativ om, hvad der skal til for at sikre bæredygtigt rent vand lokalt. Håbet er at skabe proaktiv adfærd, hvor flere ønsker at bidrage til vores fælles vand og dermed kunne rekruttere og sikre fremtidens Halsnæs Vandværk,” afslutter Mikkel Andersen.
Kursusforløbet strækker sig over tre kursusgange og giver deltagerne en række konkrete redskaber, som de kan bruge til at sikre synlighed om vandværkernes vigtige arbejde samt inspiration til fremadrettet rekruttering, generationsskifte og fremtidssikring.
FAKTA
De seks vandværksbestyrelser, der deltager i projektet om øget rekruttering og synlighed, er:
- Aabybro
- Gilleleje
- Halsnæs
- Hedensted
- Ikast
- Ollerup
Projektet tilrettelægges af Danske Vandværker i samarbejde med konsulentvirksomheden Ingerfair, som er eksperter i frivillighed.