Ifølge GEUS ligger nitratindholdet i det øverste iltede grundvand i Danmark i gennemsnit på omkring 40 mg/L. Under intensivt dyrkede landbrugsarealer – hvor gødskning eller gødning er nødvendig for at opnå et tilfredsstillende udbytte – er det dog ikke usædvanligt at måle nitratkoncentrationer helt op omkring 100 mg/L. Det skyldes især, at nitrat er meget stabilt i iltede miljøer, og derfor omsættes kun en lille del af det nitrat, der siver fra den umættede zone ned til det øverste grundvand.

Nitrat i et naturligt kredsløb

Nitrat findes naturligt i kredsløbet, og koncentrationen i det nedsivende vand afspejler mængden af kvælstof, der tilføres jorden – både fra atmosfæren og fra biologiske processer – minus den del, som planter og træer optager gennem rødderne. I gamle skovområder er nitratindholdet i nedsivningsvandet typisk mellem 10-25 mg/L, mens det i unge skove (ca. de første 20 år) ofte ligger omkring 3–6 mg/L, fordi planterne her har et større næringsbehov.

Ud over den højere udvaskning fra landbrugsjord spiller de geologiske forhold en afgørende rolle for, om nitrat når ned til de grundvandsmagasiner, vi bruger til drikkevand. Geologien fungerer som en naturlig barriere: Tykke lerlag beskytter grundvandet langt bedre end sandede jordlag, fordi vand strømmer langsommere gennem ler. Den længere opholdstid øger muligheden for, at nitrat under iltfrie forhold kan blive omdannet til frit kvælstof, som gasses af, inden det når de dybere magasiner.

Denne naturlige beskyttelse er imidlertid ringe eller manglende i flere dele af landet – især i Aalborg-området, men også andre steder i Nordjylland, i Himmerland, på Djursland samt lokalt i Nordsjælland og ved Stevns, hvor kalken ligger tæt på overfladen. Disse områder er en del af det såkaldte nitratbælte, hvor sårbarheden over for nitratforurening er særlig høj.

Denitifikation

Her ser vi illustreret, hvordan nitrat kan omsættes i jorden, hvis der er iltfrie forhold. Vandet bevæger sig fra overfladen gennem markernes rodzoner og strømmer til grundvandsmagasinerne. På vej mod grundvandet fjernes en stor del af nitratet, som omdannes til atmosfærisk kvælstof ved denitrifikation, hvis vandet passerer iltfrie jordlag. Læs mere om denitrifikationsprocessen.

Iltfrie forhold optræder typisk ved et højt vandindhold, samtidig med at der er organisk stof, pyrit (også kaldet svovlkis), eller andre reducerende forbindelser til stede.

Nitrifikation

Nitrat siver ned til grundvandet, hvis det ikke omsættes i rodzonen i den øverste del af jordsøjlen. På sandjord gælder det størstedelen af vandet.

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)

NFI-områder er områder som kortlægges og udpeges af Miljøministeren, hvor grundvandet er særligt sårbart over for forurening med nitrat fra landbruget.

I disse områder mangler der typisk naturlige beskyttende lerlag, eller også er grundvandet tæt på overfladen. Det betyder, at nitrat lettere kan trænge ned og forurene de grundvandsmagasiner, vi bruger til drikkevand.

Derfor bør der stilles skærpede krav til landbruget i NFI-områder, f.eks. begrænsninger i gødskning eller særlige dyrkningsmetoder, så grundvandet beskyttes bedst muligt. NFI-områderne udgør ofte de indsatsområder, som kommunerne er forpligtet til at forholde sig til i en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

Rensning for nitrat

Hvis nitrat først er sivet ned til grundvandet og er kommet i indvindingsboringen, kan man rense vandet. Grænseværdien for nitrat i drikkevandet er 50 mg/L, men den sænkes formentlig, når en ekspertgruppe, nedsat af miljøministeren, færdiggør arbejdet med at vurdere sundhedsrisikoen ved den nuværende grænseværdifor nitrat i drikkevandet.

Renseteknologi

Ionbytning med resiner er en renseteknologi, der kan hjælpe vandværkerne med renseprocessen.

Resinerne skal være målrettet nitrat. Gennem ionbytning fjernes uønskede ioner fra vandet. Det sker ved at en anden type ion med tilsvarende ladning frigives til vandet, og de uønskede ioner bytter dermed plads med andre ioner. Når en vis mængde vand er behandlet, er ionbytterens kapacitet brugt op og skal herefter regenereres. Regenerationen genopretter kapaciteten, og ionbytteren kan derefter sættes i drift igen. Regenerationen udføres med et passende kemikalie (f.eks. salt, NaCl) afhængigt af typen af ionbytter.

I vandbehandlingsprocessen placeres ionbytning med resiner bedst efter iltning og sandfilter. Det er et krav at der skal etableres et UV-anlæg til slut i processen inden afgang vandværk.

Baggrund: Nitrat i et historisk perspektiv

1991 – EU’s Nitratdirektiv  

Danmark har siden 1991 været forpligtet til at begrænse nitratudvaskning fra landbruget og sikre en maksimal koncentration på 50 mg/L i grundvand. Danmark valgte at gøre hele landet til nitratfølsomt område, hvilket betyder, at kravene gælder landsdækkende.

2000 – EU’s Vandrammedirektiv  

Med Vandrammedirektivet blev det bindende, at grundvandet skal opnå god kemisk tilstand. Dette gælder også der, hvor der ikke aktuelt indvindes drikkevand. Kravene er ikke opfyldt overalt.

2021–2027 – Vandområdeplan III  

For første gang dokumenteres det, at 24 grundvandsforekomster er i ringe kemisk tilstand pga. nitrat. Tidligere var nitrat en uspecificeret del af det samlede presbillede.

Sundhedsrisici og faglig revurdering

De seneste år er der kommet betydelig ny viden om sammenhængen mellem nitrat og sundhedsskader:

• Studier viser øget risiko for tarmkræft allerede ved 3–9 mg/L nitrat i drikkevand.
• En sundhedsøkonomisk analyse (Jacobsen et al., 2023) viser, at en sænkning af grænsen til 4 mg/L kan spare 127 kræfttilfælde årligt og give en samfundsgevinst på 2 mia. kr.
• Sundhedsmyndighederne har i 2024 vurderet, at der er væsentlig mistanke om helbredsskade under den nuværende grænse på 50 mg/L.

Ministerielle tiltag (2024–2025)

• Forår 2024: DTU, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen bekræfter, at ny evidens taler for en sænkning.
• August 2024: Miljøministeren nedsætter en international ekspertgruppe (med EFSA og DTU), som skal vurdere behovet for en ny kravværdi.
• Efterår 2025: Rapporten fra ekspertgruppen forventes offentliggjort og vil danne grundlag for politiske beslutninger.
• 9. december 2025: Offentliggørelse af den videnskabelige rapport fra ekspertgruppen.
  
  Her anbefales, at kravværdien for nitrat i drikkevand bør sænkes til 6 mg/L ud fra en forsigtighedstilgang. Ekspertgruppen vurderer, at den anbefalede værdi vil beskytte mod potentielle effekter i form af tarmkræft ved udsættelse for nitrat i drikkevand.
  
  Miljøstyrelsen har bedt DTU om at vurdere rapporten og om at kvalificere antallet og kortlægge den præcise lokalisering af disse anlæg samt at levere et skøn over omkostninger ved at få nedbragt indholdet af nitrat i drikkevandet til 6 milligram per liter.