Grøn Trepart: Arealfonden
Som led i Aftalen om implementering af et grønt Danmark i november 2024 blev det vedtaget at oprette Arealfonden.
Arealfonden skal spille en afgørende rolle i at gøre danmarkskortet grønnere. Fonden vil fungere som en samlet paraply for de statslige aktiviteter, der handler om grøn arealomlægning.
Arealfonden er ikke en selvstændig organisatorisk enhed, men består af mange indsatser samlet i én indgang. Der afsættes et cirka 43 mia. kr. til indsatserne i Danmarks Grønne Arealfond.
Blandt Arealfondens hovedaktiviteter kan nævnes skovrejsning, permanent ekstensivering og strategiske jordopkøb m.fl.
Fordelingen af indsatserne er
- ca.12,3 mia. kr. til kvælstofreducerende indsatser i arealfonden
- ca. 9,4 mia. kr. til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder inkl. randarealer
- ca. 22 mia. kr. til skovrejsning frem mod 2045.
Styrelsen for Arealplanlægning og Vandmiljø (SGAV) forventer at der i forhold til den nye nationale tilskudsordning til skovrejsning, som skal støtte rejsning af 250.000 ha skov inden 2045, åbnes for ansøgning via MARS i september.
MARS står for Multifunktionel Arealregistrering og er en online platform, som samler information om de arealbaserede indsatser inden for kvælstofreduktion, udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, skovrejsning og natur ét sted.
Mere information
Læs Danske Vandværkeres vejledning om brug af MARS-kortet
Læs mere om andre tilskudsordninger