Har vandværket modtaget et påbud fra kommunen om betaling af erstatning til lodsejer i forhold til BNBO?

Og er vandværket ikke enig i den fastsatte kompensation, som vandværket er pålagt at skulle betale?

Så har vandværket mulighed for at klage over kompensationens størrelse til taksationsmyndighederne.

Der er flere punkter som vandværket skal være opmærksom på i tilfælde af et påbud hvor I påtænker at klage.

Vandværket kan klage over erstatningens størrelse i påbud truffet efter miljøbeskyttelseslovens § 24 a, som kun gælder det udpegede BNBO areal og altså ikke den arronderede del.

Vandværket skal være opmærksom på, at en klage ikke har opsættende virkning. Det betyder, at vandværket skal betale erstatningen, selvom der klages. Hvis taksationskommissionen ændrer eller ophæver kommunens afgørelse, vil det udbetalte beløb blive justeret i overensstemmelse med kendelsen.

Frivillige aftaler kan ikke påklages.

Proces for klage over erstatningen størrelse

• Modtagelse af afgørelse om kompensation til lodsejer – tjek klagefrist.
• Er vandværket ikke enig i kompensationens størrelse skal vandværket klage (der kan kun klages over erstatningens størrelse).
• Undersøg i påbuddet hvortil klagen skal indsendes. Klagen skal typisk sendes til kommunen, som har pligt til at videresende klagen til den for kommunen tilknyttede taksationskommission. I nogle kommuner skal klagen dog sendes direkte til taksationskommissionen.
• De relevante dokumenter/oplysninger, som har ligget til grund for den enkelte BNBO-sag skal medsendes. Sagen skal være fuldt oplyst.

Lodsejer har lige som vandværket også mulighed for at klage over erstatningens størrelse.

Taksationskommissionerne er uafhængige og er ikke underlagt instruktionsbeføjelse i forhold til den enkelte sags afgørelse.

Det vil sige, at kommissions udpegede medlemmer og beskikkede formænd ikke er underlagt andre myndigheder, men er forankret under transportministeriet. Det samme gælder overtaksationskommissionerne. Er klager ikke enig i den afgørelse, der træffes i taksationskommissionerne, kan afgørelsen indbringes for overtaksationskommissionerne.

Taksationsprocessen

NIRAS har udarbejdet nyttigt baggrundsnotat

NIRAS har til Danske Vandværker udarbejdet et baggrundsnotat, der beskriver hvordan erstatningsfastsættelsen ved dyrkningsrestriktioner på landbrugsjord og øvrige arealtyper bør udregnes.

Notatets indledning: Beskriver udfordringer og beregninger

1 Indledning – NIRAS notatets indledning
Formålet med dette notat er at beskrive, hvilke overvejelser og generelle betragtninger, der bør ligge til grund for en konkret vurdering i forbindelse med erstatningsudmålinger ved frivillige aftaler med restriktioner eller påbud om rådighedsindskrænkninger (herefter kaldet restriktioner). Overvejelserne og betragtningerne gælder primært på landbrugsjord.

Restriktionerne omhandler påbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider og sprøjtemateriel samt i nogle tilfælde begrænsninger i udbringning af kvælstof.

I forbindelse med påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, § 24 a og § 26 a om restriktioner i anvendelse af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) eller anden grundvandsbeskyttelse, skal der udmåles en erstatning.

Det er de brugere af vandet, der har fordel af påbuddet, der efter miljøbeskyttelseslovens regler skal betale erstatning for påbuddet til lodsejeren.

Erstatningen udmåles ud fra princippet i vejlovens § 115, stk. 3, hvor der ved restriktioner på konkrete arealer opgøres den værdiforringelse, der påføres ejendommen. Det betyder konkret, at erstatningen opgøres, som forskellen i ejendommens handelspris før og efter påbuddet. Hertil tillægges erstatning for eventuelle ulemper samt sagkyndig bistand.

Mange landbrugsorganisationer har på baggrund af overtaksationskendelser fra Beder (2021 og 2024), Bjellekær (2021) og Sønderborg (2022) udledt, at Overtaksationskommissionens afgørelser nu har udviklet sig til en praksis, hvor erstatningsudmålingen alene i alle sager skal opgøres som 60 % af jordværdien på det enkelte areal (samlet opgørelse over overtaksationskendelser kan ses i Tabel 1.1).

Tabel 1.1: Overtaksationskendelser i forbindelse med grundvandsbeskyttelse i perioden 2011 – 2024 med angivelse af før- og efterværdi samt erstatning tildelt på landbrugsjord i omdrift ved forskellige grader af restriktioner. Desuden er erstatningen opgjort som procent af førprisen i de enkelte kendelser.

Et værditab på 60 % af jordværdien kan dog ikke anvendes som en generel praksis for erstatningsudmåling, hvilket skyldes:

1. Der er væsentlige forskelle i omfanget af restriktioner sagerne imellem,
2. Overtaksationskendelserne vedr. pesticidfri drift er ikke baseret på konkrete og individuelle vurderinger, da der anvendes generelle takster på trods af store forskelle ejendommene og arealerne imellem.
3. I kendelserne vedr. pesticidfri drift har Overtaksationskommissionerne undladt at forholde sig til centralt fremlagt fagligt materiale (Jacobsen, 2021).
4. Nye undersøgelser viser, at handlede ejendomme med restriktioner taber langt under 60 % i værdi.
5. Nye tilskudsmuligheder understøtter en højere efterværdi af arealerne, end overtaksationskendelserne byg-ger erstatningen på.

Når der udmåles en erstatning, vil der både være tilfælde, hvor erstatningen er højere og lavere end 60 % af jordværdien. Det vil dog altid bero på en konkret og individuel vurdering af den enkelte ejendom. Eksempelvis omfanget af restriktioner, hvor stor en del af marken, som omfattes af restriktioner, om arealet efterfølgende kan dyrkes i omdrift, og om der ligeledes skal tildeles erstatning for defigurering (resterende del af marken mister værdi).

I det følgende beskrives, hvad der bør ligge til grund ved erstatningsudmåling på den enkelte ejendom.

Afsnit 2 indeholder en opsamling på den overordnende metode, mens afsnittene 3 og 4 udspecificerer, hvad der bør ligge til grund for en vurdering af jordens værdi hhv. uden og med restriktioner.

Læs mere

Du kan læse mere om BNBO processen i Miljøstyrelsens vejledning om BNBO