Hovedprincipper i udveksling af målerdata

Vandværkernes afgivelse af målerdata til spildevandsselskabet består grundlæggende af tre forskellige dele; afgivelse af måleraflæsning i kloakerede, måleraflæsning i ikke-kloakerede og stamoplysninger om målerne.

1. Afgivelse af oplysninger

1.1: Afgivelse af måleraflæsninger i ikke-kloakerede områder

Vandafledningsafgift beregnes uden for de kloakerede områder på grundlag af den enkelte ejendoms vandforbrug. Med henblik på opkrævningen heraf, har vandforsyningsselskabet i medfør af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 10, pligt til én gang årligt at afgive oplysninger til de kommunale myndigheder om det afgiftspligtige vandforbrug på disse ejendomme.

Videregivelsen af disse oplysninger skal ske vedlagsfrit.

1.2: Afgivelse af stamoplysninger om målere, målerskifte m.v.

Vandforsyninger er forpligtet til én gang årligt at afgive oplysninger om skift og justering af vandmålere mv. (stamoplysninger) til spildevandsselskabet, jf. spildevandsbetalingslovens § 7 b, stk. 2.

Vandforsyningen kan kræve betaling for disse oplysninger, jf. spildevandsbetalingslovens § 7 b, stk. 3.

1.3: Afgivelse af måleraflæsninger i kloakerede områder

Det er alene de tilsluttede brugere, der har pligt til at medvirke til aflæsning af vandmåleren til brug for beregning af vandafledningsbidraget. Vandforsyningerne er således ikke forpligtet til at videregive aflæsninger til spildevandsselskabet.

Danske Vandværker anbefaler, at vandforsyningen indgår en aftale med spildevandsselskabet.

1.4: Flyttemeddelelser og meddelelse om nye tilslutninger

Vandforsyningen bør løbende oplyse målerstand og øvrige oplysninger, når der sker flytning (flyttemeddelelser) og give meddelelse om nye tilslutninger.

Vandforsyningen kan kræve betaling for disse oplysninger, jf. spildevandsbetalingslovens § 7 b, stk. 3.

2. Aftalen mellem vandforsyningen og spildevandsselskabet

Det er en fordel, at parterne indgår en aftale om vilkår og pris for levering af målerdata mellem vandforsyningen og spildevandsselskabet. Prisen skal være rimelig – det vil sige, at den kan ligge et sted mellem de faktiske meromkostninger og den pris, som det ville koste spildevandsselskabet selv at udføre opgaven.

Hvis vandforsyningen og spildevandsselskabet ikke kan blive enige om vilkårene for en aftale, vil det betyde, at forbrugerne skal indberette måleroplysninger både til vandforsyningen og til spildevandsselskabet, forudsat at vandforsyningen ikke har elektroniske målere. I de tilfælde vil forbrugeren selv skulle aflæse sin elektroniske vandmåler og indberette til spildevandsselskabet. Af hensyn til forbrugerne bør parterne derfor have en væsentlig interesse i at indgå en aftale.

Herudover vil en aftale mellem parterne sikre en hensigtsmæssig og effektiv administration. I modsat fald, vil der blive tale om dobbeltadministration, og forbrugerne bliver ulejliget to gange for at afgive de samme oplysninger til to forskellige forsyningsvirksomheder.

2.1 Forhandling af pris og vilkår

Det vigtigt, at aftalerne indgås individuelt mellem de enkelte vandforsyninger og spildevandsselskabet. Det kan dog være en fordel, at vandrådet på vegne af vandforsyningerne forhandler med spildevandsselskabet om selve vilkårene for aftalen. Det er alene op til det enkelte vandværk selv at blive enige med spildevandsselskabet om prisen for udveksling af målerdata.

Udgangspunktet for en prisforhandling er, at vandforsyningen og spildevandsselskabet hver især klarlægger de meromkostninger, der er forbundet med dels at levere målerdata til spildevandselskabet og dels selv at skaffe de relevante oplysninger. Prisen for udveksling af målerdata kan derfor ligge i et interval mellem vandforsyningens meromkostninger og spildevandsselskabets udgifter til at løse opgaven selv.

I praksis vil prissætningen i den ene ende af skalaen begrænses af, at prisen kan blive så lav, at vandforsyningerne ikke ønsker at afgive oplysningerne. Der må i sagens natur være en vis motivation for at afgive oplysningerne.

Omvendt begrænses prissætningen i den anden ende af skalaen af, at spildevandsselskabet måske ikke vil betale en væsentligt højere pris, end de selv kan indhente målerdataene til. Presser vandforsyningerne prisen for højt op, kan de risikere, at de helt går glip af betaling, og at forbrugerne bliver ulejliget med ekstra aflæsninger.

2.2 Eksempler på meromkostning

Som grundlag for den lokale forhandling kan begge parter udføre omkostningsberegninger. Nedenfor ses eksempler på poster, der kan indgå i vandforsyningens og spildevandselskabets beregninger.

2.3 Vandforsyningen

• Direkte meromkostninger til it og forsendelse (evt. porto)
• Lønomkostninger til løsning af opgaven
• Finde data
• Kvalitetssikre data
• Klargøre data i et ønsket format
• Dialog med spildevandsselskabet
• Diverse administration, håndtering og øvrigt tidsforbrug

2.4 Spildevandsselskabet

• It-omkostninger (kørsel af aflæsningskort)
• Aflæsningskort, print/trykning, kuvertering og forsendelse eller elektronisk forsendelse af aflæsningskort
• Returkuvert og evt. porto til aflæsningskort
• Lønomkostninger i forbindelse med:

3. Udgifter til vandmålere

Vandforsyningen kan ikke medtage udgifter til vandmålere til meromkostningerne.

Fordeling af udgifter til vandmålerne er ofte et punkt, der giver anledning til lokale diskussioner.

I en sag fra Østre Landsret fra 2015 blev der bl.a. afklaret to vigtige punkter:

1. Vandværket må ikke opkræve betaling for afgivelse af måleroplysninger udenfor kloakeret område.
2. Udgifterne til vandmålere kan ikke henregnes til meromkostningerne. Dette er begrundet med, at vandmålere tilhører vandforsyningen og er opsat til opfyldelse af en pligt, som påhviler vandforsyningen, samt at vandforsyningen gennem vandforsyningens takster opkræver sine forbrugere for udgifterne hertil. Med andre ord, vandforsyningerne må ikke både opkræve betaling til målere gennem taksterne og gennem opkrævningen til spildevandsselskabet.

4. Stamdata

Vandforsyninger skal én gang årligt udlevere oplysninger til spildevandsselskabet om eventuelt skift og justering af vandmålere mv. (stamoplysninger) inden for det sidste kalenderår.

Vandforsyningerne kan for udlevering af disse oplysninger opkræve et administrationsbidrag for de omkostninger, der er forbundet med afgivelse af oplysningerne. Det vil sige, at vandforsyningerne alene bør opkræve et beløb, der svarer til de omkostninger, der er forbundet med at videregive disse stamoplysninger til spildevandsselskabet.

5. Afgivelse af oplysninger til boligforeninger

Om man skal afgive målerdata til boligforeningerne, afhænger af, hvordan man afregner. Hvis boligforeningen hæfter, vil de kunne have ret målerdata.

Hvis de ikke hæfter er der på nuværende tidspunkt flere problemstillinger der skal afklares før målerdata må overleveres. I disse tilfælde anbefaler vi for nu, at vandforsyningerne ikke videregiver disse data.