Salg af målerdata
Udveksling af målerdata mellem vandforsyninger og spildevandsselskaber.
Hovedprincipper i udveksling af målerdata
Vandværkernes afgivelse af målerdata til spildevandsselskabet består grundlæggende af tre forskellige dele; afgivelse af måleraflæsning i kloakerede, måleraflæsning i ikke-kloakerede og stamoplysninger om målerne.
1. Afgivelse af oplysninger
1.1: Afgivelse af måleraflæsninger i ikke-kloakerede områder
Vandafledningsafgift beregnes uden for de kloakerede områder på grundlag af den enkelte ejendoms vandforbrug. Med henblik på opkrævningen heraf, har vandforsyningsselskabet i medfør af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 10, pligt til én gang årligt at afgive oplysninger til de kommunale myndigheder om det afgiftspligtige vandforbrug på disse ejendomme.
Videregivelsen af disse oplysninger skal ske vedlagsfrit.
1.2: Afgivelse af stamoplysninger om målere, målerskifte m.v.
Vandforsyninger er forpligtet til én gang årligt at afgive oplysninger om skift og justering af vandmålere mv. (stamoplysninger) til spildevandsselskabet, jf. spildevandsbetalingslovens § 7 b, stk. 2.
Vandforsyningen kan kræve betaling for disse oplysninger, jf. spildevandsbetalingslovens § 7 b, stk. 3.
1.3: Afgivelse af måleraflæsninger i kloakerede områder
Det er alene de tilsluttede brugere, der har pligt til at medvirke til aflæsning af vandmåleren til brug for beregning af vandafledningsbidraget. Vandforsyningerne er således ikke forpligtet til at videregive aflæsninger til spildevandsselskabet.
Danske Vandværker anbefaler, at vandforsyningen indgår en aftale med spildevandsselskabet.
1.4: Flyttemeddelelser og meddelelse om nye tilslutninger
Vandforsyningen bør løbende oplyse målerstand og øvrige oplysninger, når der sker flytning (flyttemeddelelser) og give meddelelse om nye tilslutninger.
Vandforsyningen kan kræve betaling for disse oplysninger, jf. spildevandsbetalingslovens § 7 b, stk. 3.
2. Aftalen mellem vandforsyningen og spildevandsselskabet
Det er en fordel, at parterne indgår en aftale om vilkår og pris for levering af målerdata mellem vandforsyningen og spildevandsselskabet. Prisen skal være rimelig – det vil sige, at den kan ligge et sted mellem de faktiske meromkostninger og den pris, som det ville koste spildevandsselskabet selv at udføre opgaven.
Hvis vandforsyningen og spildevandsselskabet ikke kan blive enige om vilkårene for en aftale, vil det betyde, at forbrugerne skal indberette måleroplysninger både til vandforsyningen og til spildevandsselskabet, forudsat at vandforsyningen ikke har elektroniske målere. I de tilfælde vil forbrugeren selv skulle aflæse sin elektroniske vandmåler og indberette til spildevandsselskabet. Af hensyn til forbrugerne bør parterne derfor have en væsentlig interesse i at indgå en aftale.
Herudover vil en aftale mellem parterne sikre en hensigtsmæssig og effektiv administration. I modsat fald, vil der blive tale om dobbeltadministration, og forbrugerne bliver ulejliget to gange for at afgive de samme oplysninger til to forskellige forsyningsvirksomheder.
2.1 Forhandling af pris og vilkår
Det vigtigt, at aftalerne indgås individuelt mellem de enkelte vandforsyninger og spildevandsselskabet. Det kan dog være en fordel, at vandrådet på vegne af vandforsyningerne forhandler med spildevandsselskabet om selve vilkårene for aftalen. Det er alene op til det enkelte vandværk selv at blive enige med spildevandsselskabet om prisen for udveksling af målerdata.
Udgangspunktet for en prisforhandling er, at vandforsyningen og spildevandsselskabet hver især klarlægger de meromkostninger, der er forbundet med dels at levere målerdata til spildevandselskabet og dels selv at skaffe de relevante oplysninger. Prisen for udveksling af målerdata kan derfor ligge i et interval mellem vandforsyningens meromkostninger og spildevandsselskabets udgifter til at løse opgaven selv.
I praksis vil prissætningen i den ene ende af skalaen begrænses af, at prisen kan blive så lav, at vandforsyningerne ikke ønsker at afgive oplysningerne. Der må i sagens natur være en vis motivation for at afgive oplysningerne.
Omvendt begrænses prissætningen i den anden ende af skalaen af, at spildevandsselskabet måske ikke vil betale en væsentligt højere pris, end de selv kan indhente målerdataene til. Presser vandforsyningerne prisen for højt op, kan de risikere, at de helt går glip af betaling, og at forbrugerne bliver ulejliget med ekstra aflæsninger.
2.2 Eksempler på meromkostning
Som grundlag for den lokale forhandling kan begge parter udføre omkostningsberegninger. Nedenfor ses eksempler på poster, der kan indgå i vandforsyningens og spildevandselskabets beregninger.
2.3 Vandforsyningen
- Direkte meromkostninger til it og forsendelse (evt. porto)
- Lønomkostninger til løsning af opgaven
- Finde data
- Kvalitetssikre data
- Klargøre data i et ønsket format
- Dialog med spildevandsselskabet
- Diverse administration, håndtering og øvrigt tidsforbrug
2.4 Spildevandsselskabet
- It-omkostninger (kørsel af aflæsningskort)
- Aflæsningskort, print/trykning, kuvertering og forsendelse eller elektronisk forsendelse af aflæsningskort
- Returkuvert og evt. porto til aflæsningskort
- Lønomkostninger i forbindelse med:
3. Udgifter til vandmålere
Vandforsyningen kan ikke medtage udgifter til vandmålere til meromkostningerne.
Fordeling af udgifter til vandmålerne er ofte et punkt, der giver anledning til lokale diskussioner.
I en sag fra Østre Landsret fra 2015 blev der bl.a. afklaret to vigtige punkter:
- Vandværket må ikke opkræve betaling for afgivelse af måleroplysninger udenfor kloakeret område.
- Udgifterne til vandmålere kan ikke henregnes til meromkostningerne. Dette er begrundet med, at vandmålere tilhører vandforsyningen og er opsat til opfyldelse af en pligt, som påhviler vandforsyningen, samt at vandforsyningen gennem vandforsyningens takster opkræver sine forbrugere for udgifterne hertil. Med andre ord, vandforsyningerne må ikke både opkræve betaling til målere gennem taksterne og gennem opkrævningen til spildevandsselskabet.
4. Stamdata
Vandforsyninger skal én gang årligt udlevere oplysninger til spildevandsselskabet om eventuelt skift og justering af vandmålere mv. (stamoplysninger) inden for det sidste kalenderår.
Vandforsyningerne kan for udlevering af disse oplysninger opkræve et administrationsbidrag for de omkostninger, der er forbundet med afgivelse af oplysningerne. Det vil sige, at vandforsyningerne alene bør opkræve et beløb, der svarer til de omkostninger, der er forbundet med at videregive disse stamoplysninger til spildevandsselskabet.
5. Udlevering til boligforeninger
Vi har tidligere frarådet vandværker at udlevere forbrugsdata til boligforeninger, men dette ændrer sig nu.
Energistyrelsen har nemlig tilkendegivet, at der ikke på deres område skulle være noget der lovteknisk begrænser udlevering af forbrugsdata til boligforeninger.
Det betyder at I vandværker på samme måde som til spildevandsforsyninger, kan tilbyde disse data mod betaling. Betalingen skal overordnet modsvare til de udgifter I har, men det er jer selv der forhandler prisen. Præcis på samme måde som ved udlevering til spildevandselskaberne. Se ovenfor.
GDPR?
Persondatareglerne stiller dog krav om, at man har den nødvendige hjemmel til at udlevere disse. 1. juli 2024 blev det et krav at man oplyser forbrugerne om deres forbrug. Det er et EU-direktiv der er trådt i kræft og i skrivende stund afventer vi den danske implementering, der skal gøre os klogere på, hvordan præcis dette skal gøres for vandværkerne.
Det betyder dog samtidig at udlejer (boligforeninger), vil være forpligtede til at give disse oplysninger videre til forbrugerne og dermed foreligger også den fornødne hjemmel til at vandværkerne må udlevere disse oplysninger til boligforeningerne. Vel og mærket uden det kræver indhentning af accept fra alle forbrugerne.