Gå til indhold

Blødgøring af drikkevand

Katalog om blødgøring af drikkevand hjælper i beslutningsprocessen om, hvilken metode, der er bedst egnet til dit vandværk.

Central blødgøring af drikkevand er et emne, der i disse år drøftes på mange vandværker, og vandværkerne får jævnligt henvendelser fra forbrugere, som synes, de er generet af kalken i drikkevandet.

En løsning på problemet kan være, at vandværket indfører central blødgøring. I nogle geografiske områder af Danmark vil det give mening, i andre ikke.

Blødgøringsanlæg i private hjem og vandprøver

Flere forbrugere installerer egne blødgøringsanlæg, men vær opmærksom på, om forbrugerne installere blødgøringsanlægget på et af jeres prøvetagningssteder.

Det er vigtigt, at vandværket har mulighed for at udtage en vandanalyse før blødgøringsanlægget, så vandanalysen repræsenterer vandværkets kvalitet. 

I bør overveje, om I ønsker at udtage vandprøver fra ejendomme med blødgøringsanlæg. Vælger I det, så er det vigtigt at få afklaret om:

  • anlægget er godkendt og installeret af autoriseret VVS’er
  • der er installeret en tilbageløbssikring
  • der er installeret en taphane før blødgøringsanlægget eller et by-pass, hvor laboratoriet kan udtage en vandanalyse.

Spørg eventuelt også forbrugeren om anlægget er indstillet korrekt i forhold til vandværkets vandkvalitet og lokale forhold så som hårdhed og indhold af natrium.

I kan også spørge om forbrugeren har sørget for en serviceordning med vedligehold af anlægget.

Udtager I vandanalyser hos forbrugere med et blødgøringsanlæg, så bør I overveje at udtage en vandprøve (flushprøve) før blødgøringsanlægget samtidig med taphaneprøven efter blødgøringsanlægget.

Teknisk Forums katalog om blødgøring

Desuden har Teknisk Forum udarbejdet et katalog, der har til formål at hjælpe vandværkernes bestyrelser og forbrugere, når der skal træffes afgørelse om, hvorvidt der skal etableres central blødgøring på vandværkerne.

Hårdhedskort

Tjek selv hårdheden i dit lokaleområde her

Hårdhedsfordeling i Danmark.

Læs mere om blødgøring

Søg om tilladelse

Uanset hvad så skal I søge om tilladelse hos jeres kommune, hvis I  ønsker at bruge  videregående vandbehandling.

 

Ofte får vandværket tilladelse til bruge videregående vandbehandling i forbindelse med forureninger – dog kun for en tidsbegrænset periode, hvor vandværket forpligter sig til at finde en varig løsning på problemet.

 

I ansøgningen skal I begrunde

  • Hvorfor I ønsker at bruge videregående vandbehandling
  • Hvordan anlægges skal bruges
  • Hvor længe I forventer at bruge videregående vandbehandling.

Det kan variere, hvordan den enkelte kommune forholder sig til ansøgninger om videregående vandbehandling, ligesom der er forskel på, hvilke informationer, som kommunen forlanger.

 

Derfor anbefaler vi, at I har en god dialog med kommune.

 

Fordele og ulemper ved blødgøring

Der er både praktiske og miljømæssige fordele ved blødgøring af vandet. Analyser viser, at man i områder med hårdt vand vil kunne spare 1/3 af sæbeforbruget til vask og rengøring. Ligesom blødt vand er bedre for huden.

 

Men de sundhedsmæssige konsekvenser skaber fortsat bekymring. Derfor er vores standpunkt, at blødgøring kun bør finde sted i områder, hvor vandet er meget hårdt. I disse områder giver det mening at nedbringe hårdheden til omkring 10 dH, så forbrugerne fortsat får det kalk og fluorid, som kroppen har behov for. Derudover anbefaler vi, at blødgøring kun finder sted centralt hos vandværket.

 

Flere forskellige metoder

Der er flere forskellige metoder, der kan bruges til at fjerne kalken og dermed gøre drikkevandet blødt.

 

Blødgøring fjerner calcium (kalk) fra vandet, og ionbytning og nanofiltrering fjerner også magnesium fra vandet.

 

Ifølge Naturstyrelsen er central blødgøring kun relevant, når vandets hårdhed over 15 dH.

 

Hvilken metoden skal I vælge?

Det afhænger af hvor mange kubikmeter vand I udpumper og om økonomi.

 

Nogle metoder blødgøre ikke vandet, men ændrer i stedet kalkens struktur, så kalken ikke skulle sætte sig i installationen.

 

Andre metode virker kun midlertidig, og kalken vil vende tilbage til sin oprindelige struktur efter et stykke tid.

 

Hvordan vedligeholder man anlægget?

De fleste anlæg kører automatisk, men det kræver, at personalet er uddannet og kan føre tilsyn med at de kemikalier, der tilsættes.

 

Hvad koster det?

Prisen varierer alt efter metode og anlæggets størrelse.

Blødgøring af vand ved hjælp af kalkfældningsmetoden – ionbytning eller nanofiltrering – kan være gavnligt for samfundsøkonomien. Gevinsten afhænger af om procesvandet skal renses på et rensningsanlæg, eller om det kan udledes til dræn eller direkte i havet.

 

Vandværket skal regne med højere energiforbrug samt CO2-udslip.

 

For forbrugerne er de direkte gevinster, at installationer og vaskemaskiner, elkedler osv. holder længere, og at energiforbruget bliver mindre.

 

Forskellige metoder til blødgøring

Magnetisk behandling

Med denne metode kan man tilsyneladende ændre på den krystalform, som CaCo danner ved udfældning. Normalt udfældes det som calcit.

 

Efter magnetisk behandling vil CaCo udkrystallisere som aragonit. Vandet bliver ikke blødere, men kalken er mindre tilbøjelig til at danne belægninger.

 

Der er vandværker, der bruger magnetisk behandling – men der er ingen entydigdokumentation for at det virker.

 

Ultralyd og pulserende strøm

Med denne metode kan man tilsyneladende ændre på størrelsen af de dannede partikler, så der sker en homogen kimdannelse, hvor krystaller, som udfældes i en opløsning, forsætter med strømningen i stedet for at sætte sig fast på overflader.

 

Igen bliver vandet ikke blødere, men kalken mindre tilbøjelig til at danne belægninger.

 

Der er vandværker, der bruger ultralydsanlæg – men der er ingen entydigdokumentation på at det virker.

 

Pelletmetoden (pelletreaktor)

Råvandets kalkindhold udfældes, når der tilsættes natriumhydroxid (NaOh).

 

Kalken udfældes på fint sand, der svæver i vandet og danner små kugler. Ved denne kalkudfældning blødgøres vandet til en hårdhedsgrad på ca. 6 – 8dh. Vandet blandes dernæst med råvand for at få den ønskede hårdhedsgrad, og vandet beluftes og tilsættes eventuelt kuldioxid for at fjerne et evt. overskud af natriumhydroxid.

 

Der ændres ikke på på vandets indhold af magnesium og fluorid.

 

Kalkfældningsmetoden er investeringstung og anses kun at være relevant for større vandværker.

 

Nanofiltrering (membran)

Metoden kan bruges på store og små anlæg. Anlægget kan opbygges i moduler og køre i paralleldrift.

 

Metoden kræver en del vedligehold og rensning med kemikalier – og membranerne skal udskiftes med ca. syv års mellemrum.

 

Nanofiltrering er ikke udbredt i Danmark. I Sverige er metoden særligt udbredt, de steder, hvor der bruges overfladevand fra søer, fordi metoden også kan fjerne organisk stof (NVOC).

 

Ionbytning  

Ionbytning er en velkendt teknologi, som findes i flere variationer. Ved traditionel ionbytning udveksles kalk og magnesium ioner med natrium ioner i ionbytteren, som typisk består af coatede polystyrenkugler.

 

Herved tilbageholdes kalk og magnesium i ionbytteren, mens natrium (koge salt) afgives til drikkevandet. Det betyder, at vandets naturlige natriumindhold vil stige. 

 

Centralt eller privat?

Hos Danske Vandværker er der forståelse for, at forbrugerne ønsker blødgøring af vandet. Vi mener dog, at det bør ske centralt hos vandværkerne, så fagfolk kan holde skarpt øje med anlægget og derved bevare vores gode drikkevand.

 

Hvis forbrugerne alligevel insisterer på at etablere et privat blødgøringsanlæg, er det vigtigt, at der kun benyttes godkendte blødgøringsanlæg, og at det installeres og vedligeholdes efter forskrifterne. Forbrugerne bør rådgives til kun at benytte autoriserede håndværkere til at etablere anlægget. Ligesom de bør kende risikoen for, at der forekommer en mikrobiologisk forurening i deres eget anlæg.

 

Overvejer I blødgøring?

Når I på vandværket overvejer om i skal blødgøre vandet, er det vigtigt at se på hårdheden af vandet, men lige så meget hvor meget kalk der kan fælde ud i vandet (kalkfældningspotentialet).

Miljøstyrelsens vejledning om blødgøring

Vejledningen henvender sig bl.a. til ejere af almene vandforsyningsanlæg, der påtænker at etablere central blødgøring og dermed overvejer at søge om tilladelse til videregående vandbehandling efter vandforsyningslovens § 21.

Vejledningen er udarbejdet med henblik på at belyse essentielle spørgsmål, vandforsyninger bør overveje ved beslutning om at blødgøre og ved valg af metode.

Læs Miljøstyrelsen vejledning om blødgøring af drikkevand

Læs mere om drift og teknik

Udgivet 24. mar. 2023