Hvad

Danske Vandværker støtter som udgangspunkt alle tiltag, der kan beskytte vores fælles grundvand, som vi bruger til drikkevand.

Hvorfor

Mængden af forurenende stoffer i vores grundvand er desværre voksende. Det gælder både kemikalier fra landbrug og industri og fra offentlige og private arealer (villahaver). Det skal vi have bremset, så der også er rent vand i hanerne til kommende generationer.

Hvordan

I et moderne samfund er det naturligt at tage hensyn til både landbrug og industri, da det er forudsætningen for at sikre arbejdspladser, og at vi har råd til velfærd. Hensynet til et erhvervsliv i vækst må imidlertid aldrig ske på bekostning af vores grundvand.

Danske Vandværker ønsker, at der indføres sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) rundt om vandværksboringer, hvilket primært skal ske gennem frivillige aftaler med lodsejer.

Desuden bør der etableres såkaldte ”grundvandsparker” i strategisk vigtige områder, hvor grundvandet til drikkevand dannes. Her kan der fx være økologisk drift, åben natur eller skov.

Danske Vandværker anbefaler, at kommuner, regioner og staten samt private haveejere bekæmper ukrudt uden brug af sprøjtemidler.

Hvad

Den decentrale struktur for forsyning af drikkevand sikrer fælles ejerskab til drikkevandet, lokalt engagement og lave priser. Drikkevandet, og ikke mindst grundvandet, tilhører os alle sammen og skal ikke kapitaliseres.

Hvorfor

Forbrugerejerskab er kendetegnet ved, at forbruger og ejer er den samme. Som forbruger kan du stille op til bestyrelsen og være med til at drive vandværket, ligesom de kan deltage på de årlige generalforsamlinger. Når ejer og forbruger er den samme, er man optaget af at holde vandprisen på et fornuftigt niveau, og der er fokus på kerneopgaven: At levere rent drikkevand til forbrugerne.

Hvordan

Beregninger foretaget for Danske Vandværker viser, at forbrugerne ved de kommunale forsyninger kunne have sparet 15 procent over en 10-årig periode med økonomisk regulering (2011-19), hvis de i stedet havde fået deres vand fra forbrugerejede vandværker.

Hvad

Vand fra hanen er et sundt og bæredygtigt produkt. Men vi skal sikre, at den energi, der benyttes på vandværkerne, er så grøn som muligt, og at vandværkerne drives energieffektivt, med øje for at spare på ressourcerne, for eksempel minimere vandtab. Samtidig skal der være gode rammer for bæredygtig energiproduktion.

Danske Vandværker arbejder for, at hverken skatteregler eller anden lovgivning må skabe barrierer for en grøn omstilling, til gavn for forbrugerne.

Hvorfor

Den danske vandsektor har et fælles må om at være energi- og klimaneutrale i 2030. Det har vi, fordi vi alle har et ansvar for at nedbringe vores nationale CO₂-aftryk og bidrage til en renere og grønnere klode.

Hvordan

Det ændrer ikke ved, at driften af et vandværk kræver energi, særligt el, som, hvis den ikke kommer fra vedvarende energi, bidrager til det nationale klimaaftryk. Ved at anvende fx mere energieffektive pumper eller solceller kan vandværket spare energi og samtidig penge.

Men vandværkerne kan også medfinansiere skovrejsning på arealer rundt om boringer, og hvor grundvand dannes, og på den måde både bidrage til at sikre rent drikkevand og lagring af CO₂. Det gør rigtig mange vandværker allerede.

Læs mere her:

• – Danske Vandværker arbejder med FN’s verdensmål
• – Danske Vandværker har udarbejdet et idekatalog for grøn omstilling
• – Kodeks for ”grønt bestyrelsesarbejde”

Hvad

Vi skal tage digitale værktøjer til os og udnytte de fordele, der ligger i digitalisering.

Hvorfor

Digitalisering kan gøre vores hverdag lettere. Brugt på den rigtige måde kan digitale værktøjer sikre effektive og optimale processer og kommunikation, hvor der opnås praktiske gevinster for vandværkerne og deres forbrugere.

Hvordan

Danske Vandværker har udarbejdet en digital strategi, der udstikker retningen for, hvordan vi kan være på forkant med digitale muligheder og udfordringer frem mod 2025.

I strategien præsenteres fire fokusområder, der skal være med til at konkretisere visionen og de nødvendige skridt, som skal tages, for at vandværkerne kan arbejde meningsfuldt med digitalisering.

I dag bliver okkerslam fra vandværkerne grundlæggende betragtet som et affaldsprodukt, og flere steder betaler vandværkerne for at komme af med det. Det skyldes, at okkerslam indeholder forskellige metaloxider (fx jern, mangan og aluminium), som tilbageholdes i filtre på vandværkerne. Slammet kan dog også indeholde spor af arsen og andre tungmetaller, som er direkte kræftfremkaldende. Men okkerslam kan i visse tilfælde udgøre en ressource ift. grøn energi (biogas), hvor det kan erstatte andre produkter.

Derfor foreslår Danske Vandværker, at okkerslam som led i den cirkulære økonomi så vidt muligt betragtes som en ressource i biogas- og rensningsanlæg, ikke som affald. Men der er behov for mere forskning, og okkerslam skal til enhver tid bruges forsvarligt og uden risiko for mennesker og miljø.