Fokus på drikkevand i regeringsgrundlag 

For første gang er drikkevand et særskilt tema i et regeringsgrundlag, som både tager højde for de ønsker, som Danske Vandværker kom med i valgkampen, men som også bakker op om målsætningerne om drikkevand.

Centrale emner i regeringsgrundlaget er BNBO, drikkevandsfond, grundvandsparker og PFAS samt øvrige emner der også har relevans for foreningens politiske indsats: partnerskab med landbruget, skovplan og frisættelse (opgør med tung regulering og kontrol).

Med det i baghovedet er det foreningens opgave at lægge pres på de valgte politikere for at leve op til målsætningerne. Det er også det, som foreningens direktør og politiske chef har på dagsordenen, når de mødes med miljø-, klima-, energi- og forsyningsordførere på Christiansborg i februar og marts.

Læs mere om, da miljøministeren besøgte Tune Vandværk – klik her

Revideret udgave af “Kodeks for godt bestyrelsesarbejde” 

Arbejdet med en revision af ”Kodeks for godt bestyrelsesarbejde” blev påbegyndt i 2022. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Danske Vandværkers og Dansk Fjernvarmes sekretariater samt en referencegruppe bestående af repræsentanter fra både vand- og fjernvarmeselskaber og fra eksterne interessenter har revideret tekst og anbefalinger. Formålet har været at tilpasse indholdet til den virkelighed, de forbrugerejede vand- og fjernvarmeselskaber i dag befinder sig i.

Det er mundet ud i 24 anbefalinger til det gode bestyrelsesarbejde. Efter ønske fra de to foreningers medlemmer om at få en light-udgave af kodekset er der udvalgt 10 anbefalinger, som det er anbefalingen, at man som bestyrelse som minimum arbejder med. På den måde kommer bestyrelsen i gang med at evaluere sit arbejde. Der er også tilføjet forslag til konkrete værktøjer, som skal gøre det lettere og mere interessant for den enkelte bestyrelse at evaluere sit bestyrelsesarbejde.

Revisionen var i Danske Vandværker regi en strategiske indsats i 2022 om at ”revitalisere kodekset med nye emner (cyber, bæredygtighed) og ændre navn”, som peger op mod dette overordnede mål i foreningsstrategien ”Fællesskab om drikkevandet”:

”Minimum 75 pct. af vandværkerne følger ”Kodeks for godt bestyrelsesarbejde” og har gennemført bestyrelsesevaluering. Desuden er antallet af deltagere på bestyrelseskursus øget med 200 årligt. Der er også kommet større mangfoldighed i vandværkernes bestyrelser, målt på især kønsfordeling og det samlede aldersgennemsnit.”

Efterfølgende skal undervisningsmateriale til foreningens bestyrelseskurser og standardpræsentationer opdateres. Kodekset vil også indgå som en del af direktørens/landsformandens indlæg på de regionale generalforsamlinger.

Find det reviderede kodeks og tilhørende værktøjer/skabeloner – klik her

Foreningen lejer sig ind i Vandhuset 

Landsbestyrelsen har besluttet, at foreningen lejer et lokale i Vandhuset i Skanderborg. I Vandhuset har blandt andet DANVA, KTC (Kommunalteknisk Chefforening) og EnviNa (Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige) også til huse, og det er derfor et hus, hvor der i forvejen er interessefællesskaber med Danske Vandværker.

Ved at have et kontor i Vandhuset vil foreningen fremover være mere fysisk tilgængelig i det jyske, hvor sekretariatets medarbejdere kan arbejde fra samt holde møder med blandt andet medlemsvandværker. Samtidig styrker det relationen til de andre foreninger i Vandhuset og kan give øget samarbejde om fælles dagsordener.

Hold øje med foreningens platforme, hvor det bliver meldt ud, hvornår sekretariatets medarbejdere sidder i Vandhuset, og hvordan du kan booke et møde.

Fastlæggelse af politik om geotermi, jordvarme og ATES-anlæg 

Energikrisen har sat skub i efterspørgslen efter alternative energikilder. I Danmark er varmen i undergrunden som ressource kun udnyttet i begrænset omfang, selvom der er et stort potentiale. Udnyttelse af termisk energi som vedvarende grøn energikilde er typisk nem at tilgå og derfor et oplagt skridt i retning mod klimaneutralitet.

Ifølge Danmarks varmeplan 2021 er det forventningen, at cirka 10 % af al varme i 2035 vil komme fra geotermiske anlæg. På landsplan er der også en stigning i ansøgninger til etablering af ATES-anlæg (oplagring af overskudsvarme i et grundvandsmagasin) og dybe jordvarmeanlæg.

De forskellige anlæg kan dog udgøre en risiko for grundvandet og dermed vandforsyningssikkerheden, hvis arbejdet ikke er udført korrekt. Truslen kan både komme oppefra, men også nedefra i form af optrængning af saltet grundvand fra de dybere liggende grundvandsmagasiner. Der er dog et hængeparti i forhold til både lovgivning, viden og vejledning i forhold til at sikre kvaliteten af de geotermiske anlæg.

Landsbestyrelsen godkendte at følge et forsigtighedsprincip i forhold til at beskytte grundvandet herunder:

• Der må ikke etableres lodrette jordvarmeboringer i OSD-områder/indvindingsoplande.
• ATES-anlæg og geotermiske anlæg kan som udgangspunkt etableres i OSD-områder/indvindingsoplande, hvis kvaliteten af boringen udføres efter samme sikre principper som ved en vandforsyningsboring, og de i øvrigt ikke vurderes at kunne påvirke grundvandsmagasinet negativt.
• Et ATES-anlæg må ikke etableres i indvindingsoplande og i de grundvandsdannende oplande, hvis ikke anlægget både udnytter kulde- og varmelageret i reservoiret, på grund af risiko for bakteriel opblomstring samt uhensigtsmæssige ændringer i grundvandskemien.
• Geotermi- og ATES-anlæg er grundlæggende at foretrække frem for private jordvarmeanlæg, fordi risikoen for dårlig kvalitet i udførelse og manglende kontrol er størst ved jordvarmeanlæg.
• Vandværker skal inddrages i kommunale høringsprocesser (ofte er der stor politisk interesse i sagens udfald).