Samarbejde styrker den decentrale vandstruktur
Aars Vand a.m.b.a. er den eneste drikkevandsforsyning med ansatte i Vesthimmerlands Kommune. Af kommunens Vandforsyningsplan 2012 – 2022 fremgår det, at det er målsætningen at fastholde den nuværende decentrale forsyningsstruktur og fremme samarbejdet mellem vandværkerne. Og her spiller Aars Vand en stor rolle, for forsyningen har indgået faste og helhedsorienterede samarbejdsaftaler med 10 mindre vandværker i kommunen. Derudover har forsyningen knap 10 vandværker, som med jævne mellemrum benytter den ekspertise, der er på forsyningen i Aars. Det kan for eksempel handle om hjælp i forbindelse med mindre opgaver vedrørende målere, takstblade, analyser, indvindingstilladelser og lignende.
Administrationskontor på Aars Vand
Samarbejdsaftalerne er strikket sammen på forskellige måder. For eksempel er der syv vandværker, som får klaret al administration hos Aars Vand. Aftalen dækker alt fra opkrævning af a conto forbrug til den årlige afregning. Alt bliver klaret, også inddrivelse af eventuelle restancer samt indberetning til kommunen og til Danske Vandværker.
Der er stigende krav til vandværkerne, det er jo ingen hemmelighed, fortæller Per S. Havbro, som er driftsleder på Aars Vand og fortsætter: Det kan godt virke temmelig overvældende for en bestyrelse, som består af frivillige, der arbejder med andre ting i deres hverdag. Det er derfor, at mange er glade for samarbejdet med os. Vi har ekspertisen, og for os tager tingene ofte ikke så lang tid, for vi har fået oparbejdet en stor rutine. Og når vi helt derud, hvor det ikke længere er sandsynligt, at vandregningen bliver betalt, klarer vi det også, hvis det bliver nødvendigt at lukke for vandet hos en forbruger.
Også Aars Vands sms-service er meget populær, for det gør det let for vandværkerne at informere deres forbrugere om kommende generalforsamlinger, nødvendige vandafbrydelser og andre vigtige oplysninger til forbrugerne.
Klarer også driften
De vandværker, som Aars Vand arbejder sammen med, er meget forskellige. Nogle har 22 forbrugere, mens andre har 250, og der er 25 kilometer til det vandværk, som ligger længst væk. Samarbejdet dækker alt lige fra assistance i forbindelse med vandmålere til håndtering af al drift.
Per Havbro fortæller: Vi har et stort indblik i vandværkernes teknik, og kender de driftsmæssige forhold hos vores samarbejdspartnere rigtig godt. Når vi jævnligt har vores gang på vandværket, kan vi jo nå at informere vandværkets bestyrelse, før det går helt galt. Lyder en pumpe for eksempel som en syg høne, kan det være på tide, at bestyrelsen skal overveje at få den skiftet.
Samarbejde prioriteres højt af kommunen
I Vesthimmerlands Vandforsyningsplan 2012 – 2022 kan man blandt andet læse, at kommune har en decentral struktur med 59 almene vandværker, ca. 1.700 husstande med privat indvinding og cirka 350 større enkeltanlæg til erhvervsmæssige formål, for eksempel markvanding, dambrug og fødevarevirksomheder. Kommunen anser et godt samarbejde mellem vandværkerne som en vigtig forudsætning for en bæredygtig indvinding og for at bevare den nuværende decentrale struktur. Vandværkerne skal ifølge kommunen fokusere på samarbejde for at være rustet til krav om forsyningssikkerhed og krav til drikkevandskvalitet. Og her må man sige, at Aars Vand er trukket i arbejdstøjet:
Udover vores faste samarbejdsaftaler, har vi også en samarbejdsgruppe mellem de fire største vandforsyninger i Vesthimmerlands Kommune, Aalestrup Vand, Farsø Vandværk, Løgstør Vand og så os på Aars Vand. Vi mødes fire gange hvert år for at diskutere lokale forhold og forskellige problematikker. Samarbejdet funger generelt rigtig fint, og det er i høj grad med til at holde liv i den decentrale model i vores område. Jeg tror godt, jeg tør sige, at nogle af bestyrelserne på de mindre vandværker havde smidt håndklædet i ringen, hvis ikke vi havde muligheden for at samarbejde, fastslår Per Havbro energisk.
Samarbejde om grundvandsbeskyttelse
Aars Vand arbejder på, at de mindre forsyninger omkring Aars bliver en del af forsyningens samarbejde med Naturstyrelsen om grundvandsbeskyttelse. Siden 2014 har samarbejdet betydet, at der er opkøbt omkring 100 hektar landbrugsjord, som derefter er blevet beplantet med skov. Derudover er driften på 220 hektar skov blevet omlagt fra konventionel til pesticid- og gødningsfri drift. Der er kort sagt 320 hektarer i forsyningens indvindingsopland, hvor grundvandsbeskyttelsen er i top.