Medlemmerne i bestyrelserne på vandværkerne render ikke lige af pladsen, når først de er blevet valgt ind i bestyrelsen. Faktisk har omkring halvdelen af dem mere end 11 år på bagen.

Den positive side af sagen er, at der er samlet stor erfaring i bestyrelserne. Hvis man er lidt mere kritisk, kan man spørge, om der mon ikke er brug for noget fornyelse.

Spørgsmål du kan stille dig selv

Fra dag ét bør man gøre sig klart, at en bestyrelsespost ikke er for ”livstid”. Man bør kun sidde i bestyrelsen, så længe det giver mening for en selv og ikke mindst i forhold til den overordnede ledelse af vandværket.

Stil dig selv disse spørgsmål

• Hvorfor sidder jeg i denne bestyrelse?
• Hvad kan jeg fortsat bidrage med?
• Hvorfor skulle jeg måske overveje at stoppe?
• Hvorfor skulle jeg fortsætte?
• Skal jeg stoppe mens legen er god?

Hvis svarene kredser om, at det er blevet en hyggelig fritidsaktivitet, at du går til bestyrelse, hvor andre går til badminton, skal du måske overveje, om du er ved at nå ”sidste holdbarhedsdato”, og om det er på tide at give pladsen videre til en anden.

Man skal stoppe, mens legen er god

Lorens Jessen fra bestyrelsen i Region Syd, er en af dem, der netop har stillet sig selv spørgsmålene, og efter 18 valgte han i september 2020 at trække sig fra regionsbestyrelsen.

”Vi skal sørge for, at vi også får lavet et generationsskifte. Jeg har altid ment, at man selv skal stoppe, mens legen er god. For man begynder jo også at snakke om det rundt omkring, når nogle ikke trækker sig i tide. Det er ret trist”, fortæller Lorens Jessen.

Det er en svær beslutning

Det er lettere sagt end gjort. Og for Lorens Jessen var det ikke en nem beslutning at træffe.

”Jeg har haft så mange gode oplevelser og mødt så mange vandværksmennesker, som det altid har været positivt at være sammen med. Det har været en rigtig svær beslutning, som jeg har gået og funderet over et halvt års tid”, siger han.

Lorens Jessen forlader dog ikke bestyrelsesarbejdet helt, for han er stadig med i bestyrelsen i Kliplev Vandværk. Det har han i øvrigt været i omkring 35 år.

Kan man blive for gammel?

Skal man stoppe med bestyrelsesarbejdet, når man når en vis alder – for eksempel når man bliver pensioneret? Nej, ikke nødvendigvis. Har man energi, og har man fulgt med og kan bidrage, så giver det mening at fortsætte.

Tal om generationsskifte i bestyrelsen

Det kan være rigtig svært at sige farvel til en bestyrelse, hvor man har brugt megen tid og har haft så mange gode oplevelser.

Derfor er det en god idé at tale om, at hele bestyrelse har et ansvar for, at der sker et generationsskifte. Ikke fra den ene dag til den anden, men løbende. Det er også en god idé at minde hinanden om, at det handler om, hvad der er bedst for vandværket og dets fortsat- te udvikling. Mit råd er, at bestyrelserne tager en helt principiel diskussion om dette og med udgangspunkt i en række temaer, for eksempel:

Alderssammensætningen i bestyrelsen
Har langt de fleste bestyrelsesmedlemmer godt og vel nået pensionsalderen, så er det vel en rimelig overvejelse, om ikke der skal fornyelse til og nogle yngre kræfter ind.

Antal år i bestyrelsen
Der kan være bestyrelser, hvor alle bestyrelsesmedlemmerne har siddet meget længe, og hvor der ikke er kommet nye ind i en årrække. Her vil det måske være relevant at tale om, at der skal være en passende blanding af nye og erfarne medlemmer.

Erfaringer
Der sker hele tiden udvikling inden for vandværksområdet og nye teknologier kommer til. Det kan betyde, at der er brug for folk med andre erfaringer og kompetencer i bestyrelsen. Det er også relevant at se på kompetencesammensætningen i bestyrelsen i forhold til vandværkets udfordringer i fremtiden.

Den metaltrætte bestyrelse

Lad mig slutte af med en historie om en bestyrelse, der sad alt for længe. På et tidspunkt arbejdede jeg for en bestyrelse, hvor både formand og resten af bestyrelsen havde siddet siden foreningens start for 20 år siden. De første mange år lagde alle et stort engagement i bestyrelsesarbejdet og drev foreningen frem til succes og fik mange medlemmer. Men så begyndte metaltrætheden i bestyrelsen at melde sig. Der kom færre idéer og færre arrangementer, og medlemmer begyndte at falde fra. Alligevel kunne og ville bestyrelsen ikke slippe deres pladser.

På et tidspunkt lå foreningen død i to år uden aktiviteter og generalforsamling, indtil et par menige medlemmer indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling og nærmest sparkede den gamle bestyrelse ud. Nu blomstrer foreningen igen.

Men det var en synd og skam, at den gamle bestyrelse, som havde lagt så mange kræfter i foreningen, skulle gå af på den måde.

Artiklen er bragt i Vandposten. Januar 2021 med temaet: Kompetent vandværksdrift