Hjem ~ Nyheder ~ Det skriger til himlen: Manglende MitID spænder ben for grundvandsbeskyttelse

Manglende MitID spænder ben for grundvandsbeskyttelse

– Det skriger til himlen.

Unødvendigt bureaukrati og manglende MitID betyder, at menighedsråd på Midtsjælland får afslag på deres ansøgning om at tage landbrugsjord ud af drift.

Vidste du, at folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer? Folkekirken råder samlet set over godt 11.000 hektar jord – svarende til 22.000 fodboldbaner. Omkring 8.200 hektar er bortforpagtet til landbruget, og folkekirken spiller derfor en ikke uvæsentlig rolle i den grønne omstilling.

Heldigvis vælger et stigende antal menighedsråd at udtage landbrugsarealer fra drift og i stedet plante skov eller laver andre naturprojekter. Det sker blandt andet gennem Folkekirkens Grønne Omstilling – et landsdækkende projekt, hvis formål er at tage hele folkekirken i en grønnere retning.

MitID forsinker den gode sag

Også hos menighedsrådet Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge, hvor Kirsten Forsindal er formand, har man grønne ambitioner på folkekirkens vegne.

Menighedsrådet råder over 13 hektar, der er bortforpagtet til landbruget, og har for nyligt taget tre hektar landbrugsjord ud af drift. Men menighedsrådet har fået afslag på at få tilskud og permanent ekstensivering af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Årsagen? De har ikke et MitID til kirken.

”Vi bruger normalt mit private MitID i andre sammenhænge med menighedsrådet. Som formand tegner jeg foreningen – og derfor kan jeg bruge mit private MitID, når jeg skal i banken eller på kirkeministeriet. Men lige til den grønne omstilling kunne jeg ikke bruge mit private MitID,” siger Kirsten Forsindal.

Uden et MitID, der er koblet op på CVR-nummeret, kunne kirken ikke få kompensation for de tre hektar, de har taget ud af drift. Og det koster på flere parametre.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver 82.500 kroner per hektar landbrugsjord, der tages ud af drift. Afslaget betyder derfor, at menighedsrådet går glip af 247.500 kroner, og at de ikke får den permanente ekstensivering.

”Pengene er én ting, men vi ærgrer os mest over, at vi ikke får beskyttet grundvandet endegyldigt. Det lokale vandværk har fået to nye vandboringer, og dem vil vi gerne beskytte. Vi vil ikke have pesticidrester ned i vandet, og derfor ville vi ekstensivere, så jorden bliver taget ud af landbrugsdrift. Om fire år kommer der et nyt menighedsråd, og med en ekstensivering ville de ikke kunne lave den her beslutning om,” siger Kirsten Forsindal og fortsætter:

”Det vigtigste for os er det rene vand, og at vi kan sikre, at der i fremtiden ikke bliver sprøjtet omkring de to vandboringer, der i mange år kan levere vand til Gyrstinge”.

Afslaget vækker undren hos VKST

Mikael Samsøe, afdelingsleder for Natur & Miljø hos VKST, vejledte menighedsrådet i processen og er uforstående over for afslaget.

”Menighedsrådet fik hverken permanent ekstensivering eller tilskud, fordi de ikke havde det rette MitID. Vi kontaktede ellers Styrelsen for Grøn Arealomlægning, der sagde, at vi bare skulle skynde os at få sendt ansøgningen ind – og at de så ville få styr på det,” siger Mikael Samsøe og fortsætter:

“Derfor blev vi også noget knotne, da vi fik afslag. Det er et menighedsråd, der gerne vil gøre en forskel, og så er det da ærgerligt, at det er et MitID, der betyder, at man ikke kan levere.”

Efterfølgende har Michel Samsø været i kontakt med Styrelsen for Grøn Arealomlægning, der henviser til, at menighedsrådet må søge igen næste år.

“Problemet er, at vi ikke ved, om der kommer en ny ansøgningsrunde. Det burde der ifølge aftalen for Grøn Trepart, men vi ved det ikke med sikkerhed. Det er en ærgerlig sag. Jeg synes, at man bør fokusere på, hvad formålet med ordningen er. Det handler om at udtage arealer, der er til gavn for os alle sammen. Og hvis vi gerne vil i mål med den grønne trepart, så skal vi være bedre til at spille hinanden gode – og det gælder hele vejen rundt,” siger Mikael Samsøe og fortsætter:

“Måske styrelsen har for mange sager, og det derfor bare er nemmere at give et afslag. Der er ingen sagsbehandling, sund fornuft og dialog om tingene. Hele sagen bærer præg af, at de skal lave nogle hurtige afgørelser. De kunne have sendt en høring og spurgt Kirsten om det var korrekt, at menighedsrådet ville udtage de tre hektar – og så hjælpe hende med at komme videre.”

Et absurd benspænd i kampen for rent drikkevand

Når lokale ildsjæle vil tage ansvar for fremtidens drikkevand, bør systemet hjælpe – ikke spænde ben. Ifølge direktør i Danske Vandværker, Lise Lotte Toft, er sagen et symptom på et større problem. At bureaukratiet i praksis kan bremse den grønne omstilling.

“Der er bred politisk enighed om, at vi skal beskytte vores drikkevand. Derfor er det brandærgerligt, at systemet ikke kan håndtere, når nogen rent faktisk prøver at handle på den grønne omstilling. Systemer skal bakke op om de gode initiativer – ikke stå i vejen. Hvis vi skal nå målet om 200.000 hektar uden pesticider, kræver det langt mere smidighed og sund fornuft i sagsbehandlingen,” siger Lise Lotte Toft.

Hvad siger styrelsen?

P1 Orientering satte fokus på sagen onsdag den 26. marts. Du kan lytte til hele udsendelsen lige her.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skriver i et skriftligt svar til P1 Orientering, der havde både Kirstin Forsindal og Mikael Samsøe med i radioen, at det er ærgerligt, hvis gode projekter, til gavn for vandmiljø, klima og natur ikke bliver til noget. I den her sag har det været nødvendigt at give afslag, da reglerne siger, at vi kun må udbetale kompensation til ejeren af arealerne. Vi håber, at menighedsrådet vil overveje at søge igen, når der forventeligt åbner en ny ordning for permanent ekstensivering i 2026.

Hvad er permanent ekstensivering?

Det er en ordning, der giver tilskud til landbrugsarealer, som udtages til gavn for klima, miljø og natur. Formålet er at reducere påvirkning af klimaet, mindske kvælstofudledningen samt fremme biodiversiteten og beskytte grundvandet.

Man kan søge tilskud gennem ordningen, hvis man ejer et sammenhængende landbrugsareal på mindst 0,3 hektar.