Debat: Stop udvanding af vandområdet
Debatindlæg af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker. Indlægget er bragt i Energy Supply 31. januar 2023.
Et dansk eksporteventyr på vandområdet ligger lige for. Men hvis vand skal blive en lige så stor økonomisk gevinst som vind, skal besparelserne på viden om vand standses.
Udfordringer med PFAS og anden uønsket kemi, store regninger for fortidens synder, når der skal ryddes op efter gamle forureninger, og vigtige, nye krav til miljøhensyn og CO2-aftryk. Vi står med en række højaktuelle samfundsudfordringer i hænderne, som vandsektoren er i fuld gang med at bidrage med løsninger til.
Udfordringerne kræver handling her-og-nu, blandt andet i forhold til et hurtigt nationalt forbud mod PFAS efterfulgt af et fælles forbud i EU-regi. Men for både at løse fortidens synder, nutidens akutte udfordringer og sikre fremtidens vand, skal vi i Danmark investere massivt i forskning om nye løsninger. For det handler om at sikre vandet både nu og i fremtiden. Og her er viden helt centralt.
Derfor er det stærkt bekymrende, at forsknings- og udviklingsmidlerne til miljø og cirkulær økonomi – herunder vandteknologi og vandsektoren – blev mere end halveret fra 2020 til 2021. Det er en helt kritisk nedprioritering, som blev offentliggjort i efteråret 2022 i forbindelse med Uddannelses- og Forskningsministeriets kortlægning af midlerne.
Svinger sparekniven
Men det er ikke kun de forringede bevillinger til grøn forskning og innovation, der truer udviklingen fremover. Lige nu er der udsigt til, at DTU svinger sparekniven over vandområdet med et bebudet ansættelsesstop, besparelser og to åbne undervisningsstillinger.
Stillinger, som ifølge nichemediet WaterTechs oplysninger, er i fare for at blive annulleret. Det kræver stærke samarbejder og videnspartnerskaber, når vandværkerne skal teste og implementere nye løsninger. Derfor er det helt afgørende, at viden og forskning inden for vandområdet ikke bliver udvandet. For hvem skal vi så samarbejde med i fremtiden?
Vandværker viser vejen
Mange både mindre og større danske vandværker, som har tætte samarbejder med leverandører og rådgivere, spiller en central rolle, når vi skal afprøve og implementere ny teknologi. Og de danske vandværker vil fortsat gerne gå foran og vise vejen for udvikling og innovation inden for branchen.
I 2022 blev store dele af verden ramt af enten massiv mangel på vand eller ødelæggende oversvømmelser. Rent drikkevand er et af de helt store internationale fokusområder, og behovet for nye teknologiske løsninger vil kun stige i takt med, at klimaet ændrer sig, og miljøudfordringerne vokser.
I Danmark har vi med de veletablerede og veldrevne forbrugerejede vandværker en løsning, som vil kunne matche strukturen i mange udviklingslande, der endnu har til gode at styrke drikkevandsforsyningen.
Eksport af danske vandløsninger
Eksportpotentialet i forhold til den danske vandværksmodel og samarbejdet mellem vandværker, teknologiproducenter og rådgivere er stort, og de forbrugerejede vandværker vil gerne gå foran og vise vejen for en række investeringer, der betaler sig. Det være sig i ny, grøn teknologi eller i rejsningen af nye skovområder, der både beskytter grundvandet mod forurening og samtidig giver et positivt CO2-aftryk.
Vandsektoren har et mål om at eksportere teknologier for 40 mia. kr. inden 2030. Men DI Vand har vurderet, at hvis den nuværende vækstrate fortsætter, vil målet først nås i 2050.
Det er derfor helt afgørende, at vand bliver prioriteret, når de godt 50 milliarder kroner i den grønne fond skal udmøntes – og at den brede politiske aftale om fonden fra sommeren 2022 selvfølgelig fastholdes.
Hvis vand skal blive det nye vind, og altså en eksportsucces med stor økonomisk gevinst, der samtidig giver et væsentligt bidrag til at løse drikkevandsudfordringer globalt, så skal vandområdet prioriteres på alle områder – og da slet ikke nedskaleres i forhold til viden og forskning. For så risikerer vi at træde på bremsen og komme bagefter i stedet for at vise vejen.
