Under overfladen ligger fremtidens drikkevand, og derfor skal vi bruge arealerne med hensyn til grundvandet.

Et nyt projekt

Danske Vandværker med til at udvikle værktøjer i regi af Partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning. Værktøjet lader brede samfundsmæssige hensyn som rent drikkevand, en bæredygtig landbrugssektor, biodiversitet og grøn energi gå hånd i hånd ved at tænke geofysiske parametre og samfundsmæssige interesser sammen.

Mange interesser og udfordringer

Landbruget fylder ifølge Danmarks Statistik 59 procent af Danmarks areal. Derudover skal vi også bruge plads til boliger, infrastruktur, industri, natur og naturgenopretning. Når det gælder den grønne omstilling, er arealanvendelsen også en af de helt store nødder, der skal knækkes: Der skal bruges land, både når det gælder landbaserede vindmøller, Power to X­anlæg og solceller.

Der er så mange interesser i spil, at vi iføl­ge Teknologirådets rapport fra 2017 ville have brug for et sted mellem 130 og 140 procent af Danmarks areal, hvis der skulle være plads til alle ønsker.

Imens står udfordringerne for det rene drikkevand i kø: PFAS, pesticider og nitrat for bare at nævne nogle. Opgaven med at sikre rent drikkevand for kommende generationer er stor, og behovet for at beskytte de områder, hvor vores grund­ vand bliver dannet, er akut.

En bedre udnyttelse af vores arealer kræver et stærkt samarbejde: Både på myndighedsområdet mellem regioner og kommuner, internt i kommunerne, og på tværs af ministrenes ressortområder – for eksempel landbrug, miljø, byggeri og erhverv. Og så er der brug for værktøjer, som kan sikre samarbejdet og samle de modsatrettede behov, geologiske forhold og politiske ønsker.

Gevinster og konflikter i fokus

Sådan et værktøj er Danske Vandværker med til at udvikle i regi af Partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning. Her bliver samfundsmæssige interesser koblet til potentialerne i jordressourcen og vilkåre­ne for arealanvendelse:

”Vi er lige nu i gang med at udvikle og teste et land­
skabskort, som er baseret på fysiske geodata og de forskel­ lige planlag og interesser”.

”Værktøjet sætter gevinster og konflikter i fokus, hjælper med den komplekse prioritering af arealer og danner bag­ tæppe for en begavet helhedsorienteret planlægning”, siger faglig chef i Danske Vandværker og medstifter af partnerska­bet, Mette Oht Klitgaard.

Hun fortsætter: ”Det er helt essentielt, at vi begynder at tænke arealanvendelsen mere på tværs: Det skal ikke alene være de mest ind­flydelsesrige sektorer, der skal definere, hvad vi kan bruge pladsen til. Og vi er nødt til at tænke på, hvor jorden yder bedst i forhold til specifikke interesser. Det giver for eksempel ikke mening at placere solceller der, hvor den bedste landbrugsjord er, eller forurenende akti­vitet der, hvor der bliver produceret drik­kevand. Kun på den måde kan vi bruge arealerne bedst muligt og fremtidssikre drikkevandet”.

Hånd i hånd

Danske Vandværker samarbejder med Region Sjælland, Roskilde Universitet og landbrugets forsknings­ og udviklings­ organisation SEGES om at udvikle værk­ tøjet. Det handler om både samtænkning og nytænkning, hvor hensynet til naturen skal gå hånd i hånd med hensynet til rent drikkevand, en bæredygtig landbrugssek­tor og grøn energi.

Region Sjælland er demonstrations­ område for projektets systematiske og databaserede afdækning af jorden som naturgrundlag for samfundets areal­ anvendelse og de planinteresser, der er på spil i landzonen. Regionen er som case et konkret eksempel på, hvordan det er muligt at samtænke interesser og pege på, hvordan arealerne kan bruges bedst muligt.

”Værktøjet bliver lige den brik, vi mangler i dag, fordi det giver et samlet overblik over, hvordan vi mest optimalt udnytter den knappe arealressource. Og det er afgørende, når arealerne ikke alene skal tilgodese ét, men i mange tilfælde en bred vifte af formål”, siger chef for Jord­ forurening og Grundvandsbeskyttelse i Region Sjælland, Henrik Jannerup.

Helhedsløsning for areal- planlægning i Region Sjælland

Projektet er opstået i et partnerskab mellem en række
institutioner:

• Roskilde Universitet er ansvarlig for projektets videnskabelige del, der omfatter kortlægning, analyser, metodeudvikling og udgivelse af resultater.
• SEGES Innovation – privat og uafhængig forsknings- og udviklingsorganisation indenfor landbrugs- og
  fødevareområdet.
• Region Sjælland og Danske Vandværker sikrer, at der arbejdes på tværs af interesser og med fokus på en bredere anvendelsesmulighed af værktøjet – også i den politiske debat.
• Projektet hører under Partnerskab for Bæredygtig
  Vandforsyning. Værktøjet forventes at være udviklet og klar til brug i 2024.

Baggrund: En samlet vision for dansk landbrug og fødevareproduktion

I det seneste SVM-regeringsgrundlag fik minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, til opgave at skabe en samlet vision for dansk landbrug og fødevareproduktion.

Regeringen vil nedsætte et partnerskab med bl.a. landbruget, fødevare- sektoren og naturorganisationer med henblik på, at der i første halvår 2024 kan udarbejdes en samlet visionsplan for arealanvendelsen i Danmark.

Miljøminister Magnus Heunicke har ansvar for at udvikle en national klimatilpasningsplan og for at indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark.

Det er også miljøministeren, der har ansvar for at få kortlagt og beskyttet arealer, der skal sikre os rent drikkevand, de såkaldte grundvandsparker.

Kirkeminister Louise Schack Elholm har på sin side fået ansvar for planloven.