Gå til indhold

NIS2 – Hvad betyder det for jer? (gratis)

Udpumper vandværket over 800.000 m3 vand, så er I omfattet af NIS2, På webinaret bliver du klogere på de nye krav og relevante løsninger.

1. juli blev det meldt ud, at vandværker, der udpumper over 800.000 m3 bliver omfattet af kravene i NIS2-direktivet. Er det dit vandværk, er dette webinar relevant at deltage i. 

På webinaret får du et indblik i, hvad NIS2 betyder for dit vandværk, og hvordan I bedst kommer i mål med krav som risikovurdering, beredskabsplan, awareness-træning og hændelsesrapportering. 
Når vandværket er omfattet af de nye krav, skal I dokumentere, at I gennemfører de nye tiltag. I har også fremover pligt til at indberette kritiske hændelser, ligesom det er tilfældet med GDPR.

Med implementeringen af NIS2 er vandværkets øverste ledelsen forpligtet til at deltage i ansvaret for sikkerheden, og der vil være krav om implementering af sårbarhedsanalyse, handleplan og en overordnet skitsetegning af vandværket, som skal skabe overblik over systemer, enheder og forbindelser derimellem. Det vil du høre mere om på webinaret. 

Når du deltager, får du også indblik i, hvordan implementering i vandsektoren forventes at forløbe. 

Udbytte

Webinaret giver dig en viden om, hvordan I som NIS2-omfattet vandværk lever op til de nye krav.

Målgruppe

Webinaret er målrettet bestyrelsesmedlemmer og driftsansvarlige på vandværker, der udpumper over 800.000 m3 eller leverer vand til kritiske funktioner som hospitaler.  

Indhold

På webinaret gennemgår vi: 

  • NIS2 og de krav I som vandværkerne skal leve op til. 
  • Hvordan implementeringen i vandbranchen vil forløbe. 
  • Teaser for CER-direktivet, som vandforsyninger omfattet af NIS2, også skal leve op til 

Underviser 

Emil Skøtt Dalsgaard – Miljøstyrelsen  
Kennet Lykke Karlsen – Danske Vandværker

Relaterede emner

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.

Udgivet 04. jul. 2025