
Få styr på de nye regulativændringer
Bliv klogere på de seneste ændringer i standardregulativet og betydningen for vandværkets virke. Få også en introduktion til hjælpedokumenter.
Som vandværk skal I være opmærksomme på, at der er nye regler, blandt andet i forhold til godkendelse af regulativer. På dette webinar giver vi dig en grundig gennemgang af de seneste ændringer i standardregulativet og baggrunden for dem.
Ændringerne bygger på den nyeste afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor der er indført præciseringer for at forbedre brugerforståelsen.
Ændringerne vil sikre, at jeres regulativ er tilpasset de seneste lov- og regelændringer, så det lever op til kravene og kan godkendes fremadrettet. Vi dykker ned i, hvad ændringerne betyder for dig og dit vandværk.
Danske Vandværker anbefaler kraftigt, at I opdaterer jeres regulativ, så det følger de nye regler.
Derudover introducerer vi nye hjælpedokumenter, som skal lette processen for godkendelse. Dokumenterne består af:
- Regulativet med alle opdateringer
- En oversigt over de væsentligste ændringer
På webinaret forklarer vi også om de opdaterede krav i bekendtgørelsen om anmeldelse og godkendelse af almene vandforsyningers regulativer, der trådte i kraft ved årsskiftet.
Webinaret er for dig, der vil sikre korrekt og effektiv implementering af de seneste ændringer.
Udbytte
- Få indsigt i de vigtigste regulativændringer og deres betydning.
- Bliv opdateret på ny lovgivning og standarder.
- Lær at bruge hjælpedokumenterne effektivt.
- Bliv bedre rustet til godkendelsesprocessen.
Målgruppe
Webinaret er rettet mod bestyrelsesmedlemmer og administrative medarbejdere i vandværket.
Underviser

Mickey Kærsgaard Nielsen
Juridisk rådgiver hos Danske Vandværker.
Relaterede emner
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med webinaret kan blive optaget video til brug for Danske Vandværkers kommunikationskanaler. Ved tilmelding samtykkes til deltagelse i dette.