
Netværk for administrative ansatte
Deltag i vores administrative netværk og bliv klogere på de administrative opgaver, og hvad der er oppe i tiden.
Netværksmødet har til formål at skabe kontakt mellem ansatte/kasserer på de forskellige vandværker og give mulighed for vidensdeling på tværs af geografi og størrelse på vandværket omkring blandt andet økonomi og forbrugerafregning.
Udbytte
På netværksmødet arbejder vi med emner, der retter sig primært mod opgaver, der varetages uden for den tekniske og den strategiske del af vandværksdriften. Der vil således ikke blive sat fokus på tekniske opgaver eller bestyrelsesarbejde.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der til daglig sidder med de administrative opgaver på vandværket.
Er du en af de mange, der holder styr på regnskaber, medlemskartoteker, indberetninger og al den daglige administration i vandværket?
Så er dette netværksmøde for dig!
Program
På netværket 2025 vil vi bl.a. tale om:
Inspiration fra faglige oplæg om lovgivning, dokumentation og digitalisering, herunder
– Nye og kommende krav (GDPR, datasikkerhed, vandsektorloven, indberetninger)
– Nye regler for godkendelse af takster
– Korrekt dokumentation og arkivering
– Samspillet mellem bestyrelse, driftsfolk og administration
Der vil i løbet af dagen være rig mulighed for erfaringsudveksling om de udfordringer og løsninger, I alle kender fra hverdagen.
Mulighed for at bygge netværk og dele gode ideer med kolleger fra andre vandværker
Mødet er et dagsmøde.
Underviser
Underviser varierer efter hvilket emne der gennemgås på de forskellige møder.

Mickey Kærsgaard Nielsen
Juridisk rådgiver hos Danske Vandværker

Camilla Kjær Henningsen
Juridisk rådgiver hos Danske Vandværker